Vi har længe vidst, at et eller andet skete for omtrent 200 millioner år siden. De fossiler, vi har fundet, fortæller en dyster historie: På kort tid forsvandt over halvdelen af arterne i havet og på land.
Massedøden ryddede vej for dinosaurerne, som skulle herske på kloden i millioner af år derefter. Men hvad var det egentlig, der skete dengang?
Forskerne har ikke ladet mysteriet ligge. Der findes mange mere eller mindre underholdende hypoteser om, hvordan både denne og andre masseudryddelser foregik.
Læs også: 'Jordens største masseudryddelse var ikke alene' og 'Geologi - ikke klima - var skyld i masseudryddelse'
En trekløver af vulkanudbrud
En af de varmeste ledetråde i mordsagen for 200 millioner år siden, er supervulkaner. Tidligere forskning har vist, at der var nogle kæmpestore udbrud ret tæt på massedøden.
Men videnskaben har ikke kunnet datere vulkanske spor nøjagtigt nok til at afgøre, om de helt matcher tidspunktet for katastrofen.
Men nu er vi vist kommet et lille skridt videre mod en forståelse af, hvad der udløste katastrofen. I uge 12-udgaven af Science kobler forsker Terrence Blackburn og hans kolleger nemlig masseudryddelsen til en trekløver af tætte og præcist daterede vulkanudbrud.
Læs også: 'Vulkanudbrud kan have udløst masseudryddelse'
De tre udbrud ændrede klimaet
Forskerne har analyseret resterne af et enormt udslip af lava, og dateret det til nøjagtigt samme tidspunkt som masseudryddelsen: Nærmere bestemt for 201.564.000 år siden.
På den tid så verden helt anderledes ud end i dag. Næsten al landmasse på kloden var samlet i ét stort kontinent – Pangea.
Da superkontinentet begyndte at dele sig, spyede enorme vulkaner ufattelige mængder af lava ud. Det størknede og dannede en lavaprovins, som geologerne kalder den Centralatlantiske magmatiske provins (CAMP).
Området gik fra hinanden, og det, der skulle blive til nutidens kontinenter, gled i forskellige retninger. I dag ligger rester af CAMP på begge sider af Atlanterhavet, i Nordamerika, Sydamerika og Nordafrika.
Og nu antyder prøver fra alle tre steder altså, at festen startede med tre enorme udbrud inden for et tidsrum på mindre end 20.000 år, knap et øjeblik i geologisk sammenhæng. Det ændrede klimaet på kloden.
Temperaturpendulet svingede voldsomt
Antageligt blev vanvittige mængder af svovlpartikler blæst ud i atmosfæren i forbindelse med udbruddene.
Disse skyggede for sollyset og forårsagede sandsynligvis en vinter, som varede i flere år.
Kulden knækkede sandsynligvis ryggen på mange arter, mener forskerne ifølge en pressemeddelelse fra Columbia University.
Derefter svingede temperaturpendulet den anden vej. Voldsomme udslip af drivhusgassen CO2 gav antageligt en meget hurtig opvarmning af kloden, som varede i årtusinder. Dette mejede sikkert endnu flere arter ned.
Oveni førte det høje CO2-indhold i atmosfæren sandsynligvis til, at havene blev så sure, at arterne, som lavede en skal af kalk, fik problemer.
Opvarmningen dengang minder om i dag
Over halvdelen af arterne i verden uddøde. Dermed var scenen sat for de næste konger på kloden: dinosaurerne. De udviklede sig til en hel myriade af forskellige udgaver, som fandt deres pladser i økosystemerne i forskellige verdensdele.
Og så herskede de lykkeligt på Jorden i alle deres dage. Eller rettere sagt, i 135 millioner år indtil en ny katastrofe rystede Jordens grundvold for 65 millioner år siden. Nu fik dinosaurerne smagt deres egen medicin og måtte overgive jorden til pattedyrene.
Så findes der altså en vis retfærdighed her i verden alligevel.
I så fald skal vi ikke føle os for sikre på, at vi ikke er de næste i rækken.
Ifølge Terrence Blackburn og hans kolleger kan tempoet på opvarmningen af kloden dengang minde en smule om temperaturstigningen, vi ser i dag.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
