Lørdag opsendte SpaceX deres Falcon 9 raket med transportrumskibet Dragon til rumstationen ISS. Opsendelsen gik fint, og mandag blev Dragon koblet til ISS.
I de kommende dage får astronauterne travlt med at losse de mere end 2,5 ton forsyninger, Dragon medbragte.
Nærved og næsten …
Det er naturligvis en fjer i hatten til SpaceX, som nu fem gange har sendt forsyninger op til ISS, men det er denne gang ikke det vigtigste ved flyvningen.
Det er et dristigt forsøg på at bringe første trin af raketten til landing på en specialbygget pram. Det lykkedes næsten, men desværre havarerede raketten, da den nåede prammen.
Men SpaceX vil forsøge igen, og når de har fået teknikken under kontrol, så betyder det et hidtil uset prisfald på opsendelser – et prisfald, som helt kan ændre den måde, vi driver rumfart på.
Da første trin havde gjort sit arbejde, blev andet trin tændt. Normalt ville første trin så bare være overladt til sig selv, men denne gang sørgede man for, at der var en lille rest brændstof tilbage.
Det blev brugt af de ni raketmotorer til at sende første trin tilbage med kurs mod prammen cirka 300 kilometer fra Cape Canaveral.
I den nedenstående video, kan du se en tidligere test af genbrugssystemet i Falcon 9.
Video: SpaceX
Hård, men imponerende, landing
På vejen ned blev motorerne tændt igen for at sætte farten yderligere ned, og der blev udfoldet nogle styrefinner, som skulle sikre, at raketten både holdt kursen og vendte rigtigt.
Lige over prammen skulle motorerne være tændt for sidste gang for at sænke hastigheden til et par meter i sekundet.
Men her var der noget, som gik galt, da resultatet blev, at raketten ramte prammen temmelig hårdt.
Lederen af SpaceX, Elon Musk, har på Twitter forklaret, at hydraulikken til styrefinnerne svigtede, da raketten åbenbart var løbet tør for hydraulisk væske (olie?).
Hvis det er tilfældet, så er det da noget, som kan ordnes inden næste flyvning. Men alene det, at raketten ramte prammen er da ganske imponerende, for prammen måler kun 92 X 52 meter.
Mulig udnyttelse af rummets ressourcer
På et eller andet tidspunkt i løbet af de næste par år vil genbrug af første trin være rutine.
Alene det vil nedsætte prisen for en opsendelse ganske meget.
Falcon 9 er i forvejen en af de billigste raketter på markedet, med en pris på under 60 millioner dollars for en opsendelse – selv militæret, der stiller ekstra krav, får en opsendelse for under 100 millioner dollars.
Men for de fleste af os er 60 millioner dollars også en slags penge, så Elon Musk har planer for også at genbruge andet trin.
Det er ikke helt simpelt, for andet trin går i bane sammen med satellitten, og det betyder, at det bevæger sig rundt om Jorden med 28.000 kilometer i timen, så det kræver et varmeskjold at komme hjem igen.
Men lykkes det en dag, så kan prisen for en opsendelse komme ned på 5-10 millioner dollars.
Og det vil åbne rummet for den private industri til at søge at udnytte rummets ressourcer – minedrift på asteroider, produktion af brændstof i rummet, store energisatellitter, der kan sende solenergi ned til Jorden i form af mikrobølger og mange andre muligheder.
I den nedenstående video kan du se, hvordan det gik for sig, da forsyningsmissionen CRS-5 til Den Internationale Rumstation blev opsendt ved hjælp af raketten Falcon 9.
Video: SpaceX
Hvad er problemet?
Hverken her eller andre steder vokser træerne ind i himlen. For der er en pris selv for genbrug af raketter.
Det kræver brændstof at styre første trin tilbage, og styrefinner vejer. Et varmeskjold på andet trin vejer også, så i runde tal anslås det, at det at gøre en raket som Falcon 9 genanvendelig nedsætter den last, som kan sendes i bane om Jorden med 30 procent.
Og det er noget, som kan mærkes, for i forvejen udgør en satellit typisk kun omkring 3 procent af startvægten af en raket.
Det, Elon Musk satser på, er, at den meget lavere pris mere end opvejer, at hver raket så ikke kan opsende så meget.
Det er et dristigt skridt, Elon Musk tager. Ingen af hans konkurrenter arbejder på noget lignende.
Godt, at Musk har mod på forsøget
Forklaringen kan være, at det er lidt af en trossag, at billige opsendelser vil skabe et stort marked.
I dag er elektronikken på satellitterne så god, at de typisk kan virke i 5-15 år ude i rummet, og det giver et ret begrænset marked for nye opsendelser.
Det tal har i de sidste adskillige år været under 100 om året fra alle verdens rummagter tilsammen.
Med så få opsendelser er det mest sikre at satse på det kendte – for ingen ved, om alle disse industrielle drømme bliver til noget, selv med billige opsendelser. Men godt, at en visionær person som Musk har mod på forsøget.
