Forskere, der interesserer sig for dyrelivet i havbunden, har et problem: De har meget svært ved at studere dyrene i deres naturlige omgivelser. Det ville i så fald kræve, at forskerne kunne se gennem sand.
Det har fået forskere til at designe alle mulige anordninger, eksempelvis meget tynde akvarier, for at kunne studere havbunddyrenes gøren og laden. Det bliver så i meget kunstige omgivelser, og der er ingen garanti for, at dyrene udviser samme adfærd i et ét centimeter tykt akvarium, som de gør i bunden af Odense Fjord.
Nu kommer en dansk forsker heldigvis med en løsning på forskernes problem.
Ph.d. Matthieu Delefosse var på Biologisk Institut på Syddansk Universitet, da han kom på ideen til at bruge avancerede kræftscannere til at studere havbundslivet.
»Ved at bruge medicinske scanningsteknikker kan vi studere eksempelvis sandorme i havbunden uden at forstyrre dem. Det giver os et helt nyt indblik i deres liv og adfærd,« fortæller Matthieu Delefosse, der har udgivet en artikel om den nye scanningsteknik i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Kollega er begejstret
Lektor Gary Thomas Banta fra Roskilde Universitet studerer netop dyr i havbunden, og han er begejstret for den nye mulighed for at studere bunddyrene på en helt ny måde.
»Der findes andre teknikker, hvor man kan få et indblik i, hvad der sker nede i havbunden, men det er som regel stillbilleder. Her får vi for første gang muligheden for at se på dyrene live og i deres eget miljø. Det gør det meget spændende og giver os nogle anderledes og realistiske data, vi kan bruge i forskningen,« siger Gary Thomas Banta.
Kan besvare videnskabelige spørgsmål
At kunne studere havbundens liv uforstyrret åbner op for muligheder for at besvare forskellige videnskabelige spørgsmål.
Livet i havbunden udfører nemlig en helt masse livsnødvendige funktioner for havet, som forskerne nu kan studere på en ny måde. Det drejer sig blandt andet om filtrering af vand, iltning af havbunden og blanding af selve havbunden.
Uden eksempelvis millioner af sandorme til at trække ilt ned fra vandet ovenover, ville havbunden hurtigt blive iltfattig, hvilket ville gå hårdt ud over andre dyr og planter i havet.
Forskere har selvfølgelig kendt til alle disse processer før, men de har ikke før nu kunnet studere dem ’live’ og uforstyrret, om du vil.
Forskere har heller ikke kunnet indsamle alle informationer samtidig, da ingen forsøgsopstillinger kan indhente alle data på én gang.
»Med den nye teknik kan man følge både dyrene, vandet og sedimentets bevægelser på samme tid. Teknikken giver også mulighed for at teste nogle forskellige modeller og teorier for, hvordan vi hidtil har troet, at bundlivet opførte sig,« siger Matthieu Delefosse.
Læge lånte dem scannere
I sin forskning har Matthieu Delefosse udnyttet nogle gode kontakter på Odense Universitetshospital, hvor professor Poul Flemming Høilund-Carlsen med kollegaer var villige til at låne biologerne deres ekspertise og tid ved hospitalets PET/CT-scanner.
»De står alligevel stille i mere end halvdelen af døgnets timer, og det er kun forbundet med marginalomkostninger at anvende udstyret på den her måde,« fortæller Poul Flemming Høilund-Carlsen, der er særdeles glad for det tværfaglige samarbejde.
Da tilladelsen til at bruge det dyre medicinske udstyr var givet, indsamlede Matthieu Delefosse havbund og sandorme fra Bregnør Bugt i Odense Fjord.
Prøverne lod han stå i 10 literspande i nogle uger inden scanningerne, for at sandormene kunne etablere sig i deres nye omgivelser. På den måde efterlignede forskerne sandormenes naturlige levevilkår.
Ved at tilsætte radioaktivt stof til både vandet og sandormene og udnytte både PET-scanneren evne til at se blødt væv (altså sandormene) og CT-scannerens evne til at fysiske strukturer (vand, sand og ormenes huler) kunne forskerne for første gang vise, hvordan sandormene opførte sig i deres naturlige omgivelser.
»Vi var faktisk ikke sikre på, at det ville virke, så det var dejligt at se, at vores idé holdt vand,« fortæller Matthieu Delefosse.
