Henrik Bendix er freelance videnskabsjournalist med mere end 25 års erfaring med formidling af teknologi og videnskab. Han har også undervist i fysik og astronomi i gymnasiet. Har læst fysik, filosofi og videnskabsteori på Roskilde Universitet.
En historie fra videnskabens verden bliver ikke just dårligere, hvis den ledsages af en god illustration. Vi præsenterer nogle af de bedste videnskabelige billeder fra året, der gik.
Mikroskopiske plastikfibre, hver med en diameter på 250 nanometer, klynger sig spontant til en lille polystyren-kugle. Forskerne undersøger, om man kan få de små plastikhår til at organisere sig selv. (Foto: S. H. Kang, J. Aizenberg og B. Pokroy, Harvard University)
Det er nemmere at formidle videnskabsstof, hvis der kan fremtrylles gode billeder til at støtte op om historien. Og ind imellem er det endda sådan, at billedet kan fortælle historien helt uden hjælp.
Hvert år afholder det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science og den amerikanske grundforskningsfond National Science Foundation en konkurrence, hvor årets bedste præsentationer af videnskab og ingeniørkunst kåres.
Vinderne findes i fem forskellige kategorier, nemlig fotografier, illustrationer, info-grafik, spil og ikke-interaktive medier (video).
I Death Valley-ørkenen i USA overlever mikroorganismer kun, fordi de ligger i dvale, til der kommer vand - og fordi de kan forhindre saltkrystaller i at dannes. Billedet viser salt, der er ved at krystallisere - med bakterierne i baggrunden. (Foto: M. P. Zach, University of Wisconsin)
Her er nogle af de billeder, der tiltrak sig positiv opmærksomhed hos dommerne:
Mikroskopiske plastikfibre, hver med en diameter på 250 nanometer, klynger sig spontant til en lille polystyren-kugle. Forskerne undersøger, om man kan få de små plastikhår til at organisere sig selv. (Foto: S. H. Kang, J. Aizenberg og B. Pokroy, Harvard University)
Det ligner blomster, men i virkeligheden er det 10 mikrometer høje plastik-søjler, der er væltet ind mod hinanden. Billedet er taget med et elektronmikroskop. Forskerne bruger de små plastik-søjler til at måle de kræfter, som en celle udøver på omgivelserne. (Foto: R. Taylor, B. Whitaker og B. Carstens, University of North Carolina)
Mikroskopiske alger som dem nederst i billedet omdanner solskin til energi, de kan bruge. Måske kan de fungere som inspiration til solpaneler i makrostørrelse - det er i hvert fald ideen bag denne kollage. (Illustration: M. Stefano, A. Auletta og C. Langella, universitetet i Napoli)
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev for alle, som er vilde med det vilde.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.