Dag ud og dag ind i over end en uge sidder den israelske fotograf Tyohar Kastiel på præcis samme sted i den costaricanske regnskov.
Han har fundet en familie af sjældne og farverige regnskovsfugle. Nu skal de bare vænne sig til synet af ham, og derfor har han den samme jakke på hver dag.
Det rigtige billede kræver hårdt arbejde.
Finalisterne er fundet
'Wildlife Photographer of the Year'-konkurrencen kårer hvert år de mest betagende naturbilleder - og nu er dette års finalister fundet.
Ud af et felt på i alt 50.000 er 100 billeder udvalgt af en jury til at blive udstillet på Natural History Museum i London.
Du kan se et lille udpluk af de udvalgte billleder i galleriet øverst i artiklen.
De endelige vindere offentliggøres 17. oktober, og alle finalisters billeder udstilles fra 20. oktober.
Det er 53. gang, at 'Wildlife Photographer'-konkurrencen finder sted.
Regnskovsfuglen Quetzal blev fotograferet i regnskoven, der omgiver den costaricanske by San Gerardo de Dota. Klik på billedet for at se hele galleriet. (Foto: Tyohar Kastiel)
Den russiske fotograf Andrey Narchuk var omringet af nøgne vingesnegle i Det Okhotske Hav, som næsten udelukkende ligger i russisk territorium. (Foto: Andrey Narchuk)
Endnu et russisk pletskud. En polarræv fotograferet på Wrangeløen i Rusland. Ræven har hapset en snegås' æg, som den muligvis vil grave ned et sted i tundraen. (Foto: Sergey Gorshkov)
En legesyg bjørneunge fotograferet med sin mor i Alaska's nationalpark 'Lake Clark National Park'. (Foto: Asleigh Scully)
Gennemblødt efter flere dages konstant regn fangede fotografen endelig et billede af denne hvidhovedede havørn på Dutch Harbor i Alaska. (Foto: Klaus Nigge)
Den spanske los er ekstremt sjælden. Den blev fotograferet i 'Sierra de Andújar Natural Park' i Sydspanien. (Foto: Laura Albiac Vilas)
Kæmpekaktusserne bliver op til 200 år gamle. Deres rodnet er lige så stort som den overjordiske plante, hvilket giver optimale betingelser for at absorbere regnvandet. Billedet er taget i Arizonas' 'Sonoran Desert National Monument'. (Foto: Jack Dykinga)
Tigerungen her blev befriet fra en fælde i regnskoven på øen Sumatra i Indonesien af en anti-krybskytte-patrulje. (Foto: Steve Winter)
Denne lille søhest blev fotograferet nær øen Sumbawa i Indonesien, hvor den havde havde givet afkald på noget søgræs for i stedet at snuppe en ørerenser. (Foto: Justin Hofmann)
I det østlige Antarktis svømmer en Weddellsæl rundt med sin unge. (Foto: Laurent Ballesta)
Klovnefiskene er fotograferet ved Sulawesi-provinsen i Indonesien. I deres munde kan man ænse små krebsdyr, der bor i dem. (Foto: Qing Lin)
Elefanten her er fotograferet i Kenyas 'Maasai Mara'-vildtreservat, hvor den har ledt sin flok til et vandhul. (Foto: David Lloyd)
1
/
12