Sådan gik voldsneglen fra delikatesse til skadedyr

Når den kryber sig langsomt frem med sin grålige krop og et brunt hus på ryggen, ser den ret fredsommelig ud.

Men den plettede voldsnegl skaber stor irritation blandt landets haveejere, fordi den æder mange planter og grøntsager, som den møder på sin vej.

I flere medier kan man læse, at voldsneglen er en invasiv art, og internettet flyder over med råd til, hvordan man bekæmper den. Denne betegnelse er dog ikke korrekt, hvilket vi vender tilbage til om lidt.

Først skal vi lige omkring historien bag dens ankomst til Danmark. For den ankom ikke ligefrem gennem en invasion, men snarere som en æresgæst fra Frankrig.

Sneglens voldsomme navn

Navnet voldsnegl kan måske lyde voldsomt, men har faktisk en ret fredelig oprindelse. Den plettede voldsnegl blev ført til Danmark af zoologen Jonas Collin i 1880’erne.

Den blev udsat på Christianshavns Vold i København med henblik på at etablere en bestand af den delikatesse, som franskmændene kalder petit-gris.

Tanken var, at danskerne skulle lære at spise dem ligesom franskmændene. Det projekt slog dog aldrig rigtig igennem, og klimaet var dengang for koldt til, at sneglen for alvor trivedes, men en lille bestand overlevede.

Navnet voldsnegl stammer således blot fra Christianshavns Vold, hvor den første danske bestand blev grundlagt.

Den har bredt sig med menneskets hjælp

Plettet voldsnegl stammer oprindeligt fra middelhavsområdet, og derfra har den med menneskets hjælp spredt sig til store dele af verden.

Jonas Collins transport af snegle til Christianshavns Vold er ikke et særtilfælde. Snegledyrkning er dokumenteret allerede i det antikke Rom, og romerne spredte sandsynligvis arten til nye områder i takt med deres ekspansion i Europa.

I dag er billedet et andet. Voldsneglen bevæger sig ikke langt omkring af sig selv, så dens egen bevægelse kan ikke forklare den store udbredelse. I stedet spredes den utilsigtet af menneskelig aktivitet via handelsruter, planter og kompostjord.

Menneskelig aktivitet er med andre ord fortsat en af de vigtigste drivkræfter bag artens spredning rundtomkring i verden.

Hvorfor tog det over 100 år, før den bredte sig i Danmark?

Voldsneglens historiske begrænsning på de nordlige egne skyldes kulden. Den regnes for at være dårlig til at håndtere kulde på trods af, at den faktisk kan overleve, at en del af kropsvæsken (op til 40-60 procent) fryser til is i en kortere periode.

Dens vigtigste værn mod vinterkulden er underafkøling – evnen til at holde kropsvæskerne ufrosne under frysepunktet – men den evne er også beskeden. En velakklimatiseret snegl i vinterdvale kan typisk underafkøle til omkring −5 °C.

Forberedelsen til vinteren er overraskende sofistikeret. Det er forkortelsen af dagslængden, der sætter dvalen i gang. Og inden sneglen trækker sig tilbage, tømmer den aktivt tarmkanalen, fordi tarmindholdet kan udløse en tidlig frysning af kropsvæskerne. En tom tarm er derfor en vigtig del af vinterforberedelsen.

Denne relativt svage kuldehårdførhed menes at have holdt voldsneglen tilbage i Danmark i over hundrede år efter introduktionen på Christianshavns Vold.

Et varmere klima med kortere frostperioder anses som en sandsynlig forklaring på, at arten først for alvor er begyndt at brede sig i Danmark inden for de seneste to årtier. Men den direkte årsagssammenhæng er ikke dokumenteret.

Voldsneglen er ikke en invasiv art

Selvom voldsneglen omtales som en invasiv art i mange medier, er den betegnelse ikke længere korrekt.

I 2023 fjernede Miljøstyrelsen arten fra den danske liste over invasive arter. Det skete, efter at en ekspertgruppe ledet af DCE ved Aarhus Universitet havde vurderet artens effekt på dansk natur og biodiversitet ud fra skærpede, internationalt anerkendte kriterier.

Konklusionen var, at voldsneglen ikke udgør en væsentlig trussel mod den danske natur.

‘Invasiv’ er nemlig ikke det samme som at være ’til gene’. Den officielle definition handler om arter, der med menneskets hjælp spreder sig til steder, de ikke selv ville nå, og som samtidig skader den hjemmehørende natur og biodiversitet.

Voldsneglen finder vi primært i menneskeskabte miljøer som haver, parker og grøntsagsbede, men den har ikke vist tegn på at etablere sig i den vilde danske natur.

Hvor slem er den egentlig?

Mediernes dækning kan give indtryk af, at voldsneglen er ved at overtage Danmark. Men hvad siger forskningen egentlig?

Der findes solid dokumentation for, at arten kan gøre alvorlig skade, men primært uden for Danmark. I vinmarker i Sydeuropa er der rapporteret tab på op til 25 procent af afgrøden, og i Californiens citrusplantager kan store sneglebestande forårsage stor skade på blade og frugt.

Der er dokumenteret landbrugsskade i regioner, hvor arten lever tæt på sit oprindelige klima, og hvor den forekommer i store antal.

Leder man derimod efter dokumentation for skade på vild natur i tempererede områder som Danmark, bliver billedet markant tyndere.

I Australien er arten udbredt i byer og haver, men er aldrig fundet etableret i naturlig australsk bushland på trods af årtiers tilstedeværelse.

Mønsteret går igen globalt: Voldsneglen er et reelt, målbart problem i intensivt landbrug i varme klimaer, men dokumentationen for, at den truer naturlige økosystemer i tempererede områder, er ganske svag.

Videnskabeligt publicerede studier af voldsneglens skadeomfang i Skandinavien findes mig bekendt ikke. Vi befinder os med andre ord i et videnskabeligt uopdyrket hjørne, og det gør det svært at sige noget sikkert om, hvad fremtiden bringer.

For haveejere ændrer det dog ikke meget. For her er voldsneglen nok ikke din ven. Sneglen æder forskellige plantedele, frugter, grøntsager, urter og blomster.

I flere lande opfattes plettet voldsnegl derfor som et udbredt skadedyr i haver, på dyrkede marker og i frugtplantager. At den er fjernet fra invasivlisten, betyder altså ikke, at den er harmløs. Det betyder blot, at dens skader primært rammer vores salat, ikke den vilde natur.

Spis dig ud af problemet

Selvom voldsneglen ikke er invasiv, kan den godt udgøre et reelt problem i ens have.

Hvis du synes, at der er for mange voldsnegle i dit salatbed, er der måske en løsning, der får de historiske ender til at mødes.

Den kom trods alt til landet som spisesnegl i første omgang – og escargots er stadig en delikatesse i flere lande.

Så næste gang du finder en koloni af voldsnegle i din have, kan du altid overveje at gøre, hvad Jonas Collin engang håbede, og tage hvidløg, persille og hvidvin frem.