Teknologien er i gang med fundamentalt at ændre vores samfund til noget, vi har svært ved at forstille os. Det har teknologien gjort mange gange tidligere i menneskets historie f.eks. da vi gik fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden.
I dag går vi fra et nationalt industrisamfund til et globalt digitaliseret informationssamfund, som vi kun har set begyndelsen af.
Som forskere mistænker vi, at dette igangværende, teknologidrevne ’gearskift’ kommer til at være mindst lige så omkalfatrende for samfundsformen, økonomien og vores institutionelle behov, som overgangen fra bondesamfundet til et industrisamfund var for godt 200 år siden.
Tilmeld dig Videnskab.dks daglige, gratis nyhedsbrev her.
Hvordan kan vi som samfund forberede os på disse forandringer - og hvilke dele af forandringerne kan vi styre?
Dette spørgsmål bliver taget op på en international ESOF satellit-workshop 27. juni, 2014, på Alsion SDU i Sønderborg. For første gang i Europa samles en broget gruppe af videnskabsfolk og specialister, der ud fra deres forskellige perspektiver skal forsøge at stykke et billede sammen af denne transformation, der bliver formet af samspillet og modspillet mellem videnskab, teknologi, økonomi, lovgivning, social identitet, medierne og borgerne.
Et link med detaljerede oplysninger til denne ESOF-workshop kan findes på http://crissp.eu/ltcon, hvor man også kan tilmelde sig og derved engagere sig i diskussionen. Workshoppen er åben for alle interesserede.
Hvordan forandrer teknologien vores hverdag og verden i dag?
I kølvandet på Se & Hør-skandalen er det bl.a. kommet frem, at medarbejderne hos Nets har adgang til vores transaktionsoplysninger, og at 90.000 personer i sundhedssektoren har adgang til vores patientjournaler. Med salget af Nets til en amerikansk investeringsfond har vi desuden overført danske statsborgeres private oplysninger til et firma under amerikansk jurisdiktion, hvilket sandsynligvis betyder, at vores data nu er (u)beskyttet i forhold til amerikansk lov.
I løbet af foråret 2014 er det dermed blevet tydeligt for de fleste, at et eller andet er ved at ændre sig fundamentalt i forhold til vores personlige oplysninger og privatliv, og at det hænger sammen med informationsteknologien.
Hvad der derimod næppe er gået op for ret mange, er, at nye teknologier er ved at vende op og ned på en række meget forskellige men basale samfundsforhold i disse år. Det, som konkret og helt overordnet er ved at ske, er følgende:
En stadig stigende del af produktionen bliver digital. Dels køber vi stadig flere digitale produkter og tjenesteydelser, dels overtages ikke kun manuelt, men også administrativt arbejde af informationsteknologi og robotter. Senest har Stiftelsen för Strategisk Forskning i Sverige konkluderet, at hver andet job automatiseres de næste 20 år
For digitale varer og tjenesteydelser gælder, at kun produktionen af den første enhed kræver mennesker og kapital. Derefter har produktionen stort set ingen omkostninger, der er kun brug for et minimum af arbejdskraft til lidt udvikling og administration, og der er ingen transportomkostninger.
Markedet har en skalafri struktur, hvilket betyder, at de virksomheder, som har flest kunder i forvejen også lettest tiltrækker nye – sådan har det altid været. For traditionelle industriprodukter betyder det, at der opstår markedsdominans, som måske endda kan udvikle sig til et monopol. Transportomkostninger af traditionelle industriprodukter gør dog, at dominansen har nogle geografiske grænser.
For digitale produkter findes ingen transportomkostninger og ingen geografiske eller nationale grænser; de kan downloades lige let over alt på kloden, og digitale produkter er pr. definition globale. Dvs. at apps, software og digitale services som fx operativsystemer (Windows og OS) eller Skype befinder sig i ét stort, globalt marked, og at winner takes all i dette marked. Der er ganske enkelt ingen kunder til de næstbedste produkter.
I et globalt marked uden fælles, globale spilleregler driver kapitalen derhen, hvor der skal betales mindst i skat, og ejerne af kapitalen finder sammen i de storbyer, som yder de bedste skattely og giver flest fornøjelser.
Tilsammen medfører ovenstående, at pengene bevæger sig frit over landegrænserne mod toppen af én stor, global økonomi, hvor disse penge kun i mindre grad investeres i arbejdsskabende produktion. Derved bliver de superrigeste rigere, de fattige bliver flere, og middelklassen forsvinder. Der findes ingen ’trickle down’-effekt, der findes kun en ’trickle up’. Dette er hvad den franske økonom Thomas Piketty for nyligt har dokumenteret.
De samfundsmæssige og politiske konsekvenser
Konsekvensen af ovenstående er, at nationalstaten bliver underkastet et globalt marked, som ingen regulerer, at pengene støt og sikkert bliver samlet på nogle få, private hænder globalt, og at nationalstaten som økonomisk og dermed som politisk magt forsvinder. I det omfang, nationalstaterne forsøger at konkurrere med hinanden i dette globale marked gennem lavere skatter, vil de ruinere sig selv og underminere muligheden for overhovedet at drive en nationalstat i længden.
Det er meget svært at få øje på ovenstående i den politiske debat, selvom det har altafgørende konsekvenser for både Danmarks og verdens økonomi i de kommende år. National politik i almindelighed og dansk politik i særdeleshed er med andre ord ved at blive tømt for indhold, der matcher virkeligheden.
Dette er ikke så underligt, for som mennesker har vi vanskeligt ved at forestille os andre virkeligheder end den, vi kender. Dette gælder også de økonomer og politologer, der har uddannet sig til at fremtidssikre vores samfund. De økonomiske teorier, som vi har lært, og det verdensbillede, som dermed danner grundlaget for politik og nationaløkonomi, tilhører industrisamfundet med nationalstaten i centrum, og vi har ikke tilstrækkelige modeller til at håndtere den nye, globale, digitale økonomi.
Hvad gør teknologien ved samfundet lige rundt om hjørnet?
For cirka 200 år siden skete der en transition fra landbrugssamfund til industrisamfund. Det betød ikke, at landbruget forsvandt, men at det blev underlagt industrielle metoder.
Nu sker der en transition fra industrisamfundet til det digitale informationssamfund, og det betyder heller ikke, at hverken landbrug eller industri forsvinder denne gang, men at de kommer til at virke på nye teknologiers præmisser.
Med vores kendskab til både historien og de nye teknologier gætter vi på, at ligesom industrialiseringen medførte nye magt- og samfundsstrukturer, vil de nye teknologier også gøre det denne gang. Det er bl.a. det, vi ser, når vores persondata pludselig bliver en handelsvare på nettet.
Med nye teknologier opstår nye samfundsbehov, og hver gang vi har haft disse store teknologiske nybrud i menneskets historie, har vi opfundet nye politiske magtstrukturer. Senest i form af det repræsentative, liberale demokrati.
Ligeledes har hver epoke været forbundet med et eller flere kollektive narrativer, der har hjulpet os med at forstå vores livssituation, vores teknologi og vores samfund. I jernalderen var det religionerne, i kølvandet på Oplysningstiden og industrialiseringen fandt vi mening i narrativerne omkring nationalstaten, klassetilhørsforholdet og videnskaben. Nationen var vi nødt til at føle fællesskab omkring for at kunne skabe et dueligt demokrati, klassekampen gav arbejderne håb, og naturvidenskaben løste en masse konkrete problemer og gav ligeledes folk håb. I dag mangler vi et godt narrativ og fælles håb for det informationsteknologiske og globale samfund, og vi ved heller ikke, hvad forandringerne kommer til at betyde for vores demokrati.
\ Læs mere
Digitaliseringen er kun begyndelsen
Digitaliseringen og globaliseringen er dog kun den første udfordring. Udviklingen stopper nemlig ikke der.
Den næste generation af nye teknologier handler om at integrere informationsbearbejdning og materiel produktion på måder, der minder om det, vi i dag ser i levende organismer og økosystemer. Den teknologiske basis for denne næste teknologiske udvikling er blevet kaldt for bio-info-nano-kogno (BINK) teknologikonvergensen eller blot for de levende og intelligente teknologier.
Snart kommer den personlige fabricator dels baseret på 3D printeren og dels baseret på nanobiologi. Disse teknologier vil give den enkelte borger mulighed for selv at designe, fabrikere, benytte og recycle de fleste ting, vi har brug for. Ligesom digitaliseringen og internettet vil dette skabe nye muligheder for vores personlige frihed og bæredygtighed – og udfordringer for fremtidens arbejdsmarked og magtstrukturer.
Inden for nanoteknologien arbejdes der på at udvikle nye materialer til medicinske implantater og rumfart, mens den syntetiske biologi muliggør personificeret medicin, der kan indkodes og sendes over internettet, så det kan printes ud, hvor det skal benyttes. Den åbner endvidere op for muligheden for at ændre os selv.
Kunstigt liv og kunstig intelligens muliggør konstruktion af smarte devices, der har mulighed for at reparere og udvikle sig selv, såvel som at resonere og selv tage beslutninger – f.eks. i form af droner, smart-phones, vandrensningsmembraner og medicinske diagnosticeringssystemer.
\ Læs mere
Vi kan være med til at vælge vores fremtid
De nye muligheder og udfordringer, vi i øjeblikket er konfronteret med, specielt pga. informationsteknologiens udvikling, kræver, at eksperterne, lovgiverne, pressen og borgerne samles omkring dette emne, for i en fri og demokratisk dialog at finde frem til de muligheder og løsninger, vi helst vil have i den fagre ny verden. BINK-teknologierne ligger lige om hjørnet med endnu mere dramatiske forandringer i vente, end fx internettet har medført.
En af stopklodserne for, at denne dialog kan finde sted, er, at der hverken blandt Folketingets 179 gode medlemmer eller blandt programcheferne og chefredaktørerne på de store landsdækkende medier findes folk med en grundig teknisk-naturvidenskabelig baggrund. Selv på dagbladet Ingeniøren er der i dag kun én ingeniør ansat.
I Digitaliseringsstyrelsen, som rådgiver både Folketinget og kommunerne omkring digitale anliggender, er der 300 ansatte, hvoraf ingen er ingeniører. Uden en grundlæggende forståelse af teknologiernes muligheder er det meget vanskeligt at skabe en offentlig, demokratisk debat såvel som at udforme en meningsfuld teknologilovgivning.
En anden væsentlig stopklods er, at de fleste ingeniører og naturvidenskabsfolk desværre forsvinder som dug fra solen, når samfundsdebatten starter. Det er der mange gode grunde til, men resultatet er desværre, at mangfoldigheden af de teknologiske valgmuligheder såvel som innovative bud på løsninger har meget svært ved at finder sin vej frem i rampelyset.
Vi må derfor alle gribe i egen barm, og se at komme i gang med denne vigtige samtale. De spørgsmål, som de nye teknologier rejser, er ganske enkelt for store og for vigtige til, at vi kan overlade dem til tilfældigheder og de globale markedskræfter. Forskerne, virksomhederne, politikerne, medierne og borgerne må tale sammen.
ESOF-workshoppen i Sønderborg fredag den 27. juni, 2014, er en god mulighed for at starte samtalen. Den handler om ovennævnte problemstillinger, løsninger og valgmuligheder, hvorfor vi har håndplukket en række meget forskellige internationale eksperter fra universiteterne, industrien, politikere og pressen, så vi kan få så mange perspektiver med som muligt. Vi håber at interesserede borgere møder op og deltager i samtalen.
