Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Rekordvarme somre kan blive normale om 10 år

Annonce:

2015 var et rekordvarmt år på Jorden, og et af de steder, som virkelig mærker temperaturstigningerne, er Australien.

Det australske klima er blevet omkring én grad varmere siden 1910. Siden 1970'erne er en længere og mere ekstrem sæson for skovbrande blevet mere udbredt i store dele af Australien. Og det vil forsætte på grund af flere varme dage 'Down Under'. Det beskriver State of the Climate-rapporten fra 2016.

Ifølge Sophie Lewis, som forsker ved Australian National University, kan de ekstreme vejrforhold blive den nye normal allerede i 2025, hvis CO2-udledningen fortsætter som hidtil. Det skriver businessinsider.com.au.

»Hvis vi forsætter med 'business-as-usual' CO2-udledning, vil ekstreme årstider uundgåeligt blive normen inden for årtier, og Australien vil opleve denne udvikling først,« siger Sophie Lewis til businessinsider.com.au.

LÆS OGSÅ: Er Jorden blevet varmere?

»Hvis vi ikke reducerer vores udledning, vil den rekordvarme sommer i Australien i 2013 - hvor temperaturne nogle steder nærmede sig 50 grader - formentlig være endnu en gennemsnitlig sommer i 2035,« fortsætter hun.

Den nyeste australske forskning viser dog, at det endnu er muligt at forhindre de rekordhøje temperaturer fra at blive normalen.

Annonce:

»Vores forskning viser, at omgående handling ift. at reducere drivhusgasser kan betyde, at en ny normal måske slet ikke når at indfinde sig i det 21. århundrede på regionale niveauer under den sydlige halvkugles somre og den nordlige halvkugles vintre,« siger Sophie Lewis til businessinsider.com.au.

LÆS OGSÅ: Tropiske koralrev lider i varmen

LÆS OGSÅ: De arktiske dyr dør af varme

lsd