Rekord: Danske forskere opdager 142 nye arter

Dendrogramma enigmatica, Chaleponcus nectarinia, Liparis rubescens, Hirticlavula elegans….

Statens Naturhistoriske Museum i København har netop opgjort antallet af nye arter, som museets forskere beskrev og navngav i 2014.

Opgørelsen blev til en ny rekord med hele 142 nye arter, som ikke tidligere har været beskrevet af videnskaben.

Listen rummer blandt andet nye arter af biller, fluer, fisk, alger, svampe, orkideer, fossile hajer og sommerfugle.

»Det var en hel bunke af alle mulige forskellige arter, som blev fundet sidste år. Vi begyndte at tælle, hvor mange nye arter, vi fandt, i 2007, og siden da har vi aldrig været så højt oppe som i 2014,« fortæller professor Henrik Enghoff, som står i spidsen for den årlige optælling af nye arter.

Mystiske havdyr vakte opsigt

De to mest opsigtsvækkende nye arter, som blev beskrevet af danske forskere sidste år, var to mystiske havdyr, som fik navnene Dendrogramma enigmatica og Dendrogamma discoides.

»Tre af mine kolleger beskrev to mærkelige havdyr, som ingen rigtig aner, hvad er – man kan ikke få dem til at passe ind i systemet af andre dyr. Deres beskrivelse af dyrene blev en af de mest citerede danske forskningsartikler sidste år,« fortæller Henrik Enghoff om de mystiske havdyr, som du kan læse mere om i denne artikel.

I december beskrev tre forskere blandt andet også en lillebitte ny svampeart, som blev opdaget i Nordjylland – og som de mener er »frygtelig smuk.«

Mange nye arter kommer fra troperne

Men ellers er langt de fleste af nye arter, som de danske forskere beskrev i 2014, ikke til at finde i naturen i Danmark.

De nye arter er typisk indsamlet af forskere, som er rejst til tropiske lande og har bragt de nye arter med hjem til museet i København for at studere dem.

»Her i Danmark er det ikke så almindeligt, at vi finder nye arter. Langt de fleste nye arter, der bliver fundet, kommer fra troperne,« fortæller Henrik Enghoff.

Den vurdering er Hans Viborg Kristensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus enig i – hans museum beskæftiger sig primært med arter indsamlet i Danmark, og herfra fandt museet ingen ukendte arter i 2014.

»Det er sjældent at finde helt nye arter i Danmark. De fleste dyregrupper i Vesteuropa er rimelig velundersøgte – langt de fleste nye arter bliver fundet i varmere egne af Jorden. Men alligevel er det typisk folk fra Vesten, som finder de nye arter, for det er her de store museer findes, og der er ressourcer til den type grundforskning,« fortæller Hans Viborg Kristensen, som er samlingsansvarlig konservator på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Nye arter er ofte fra upopulære dyregrupper

Ud over at komme fra mindre udforskede egne af landjorden og oceanerne er de mange nye arter, som hvert år bliver beskrevet, typisk også kendetegnet ved at tilhøre de »ikke alt for populære grupper af organismer,« fortæller Henrik Enghoff.

Det vil typisk sige dyr, som ikke kan puttes i kategorien ’pelset’ eller ’nuttet’ - eller organismer, som ikke har kommerciel interesse, forklarer han.

»Det er ikke så pokkers mange nye arter, der bliver fundet, når det gælder fugle og pattedyr. Men inden for grupper af havdyr, svampe, alger, insekter og lignende myldrer det med nye arter,« fortæller Henrik Enghoff og tilføjer, at det ligefrem er hverdagskost at finde nye arter inden for visse dyregrupper.

»Hvis man fandt en ny art af næsehorn eller et andet pattedyr, ville det nok være noget, man blærede sig lidt med. Men for os som arbejder med de lidt mere ydmyge organismer, er det nærmest hverdagskost at finde nye arter. Jeg har for eksempel beskrevet næsten 300 nye arter af tusindben, og det er jeg da glad for, men det er ikke det, jeg er mest stolt af ved mit arbejde,« siger Henrik Enghoff.

20 ukendte tusindben fra Tanzania

Blandt de nye arter, som Statens Naturhistoriske Museum beskrev i 2014 var netop 20 nye arter af tusindben.

Alle 20 tusindben-arter er indsamlet på et enkelt bjerg i Tanzania og er blev beskrevet af professor Henrik Enghoff.

Beskrivelsen af en ny art indebærer blandt andet også, at man skal finde på et navn til organismen.

»Når man skal finde på et navn til en ny art, skal man for det første sikre sig, at det ikke er brugt før. Det nytter selvfølgelig ikke noget, at to arter får det samme navn. Det skal også helst lyde lidt latinsk, og første del af navnet skal fortælle, hvilken slægt den nye art tilhører. Men derudover er der nogenlunde frit slag,« forklarer Henrik Enghoff.

De 20 nyligt beskrivne arter af tusindben tilhører eksempelvis alle tusindben-slægten Chaleponcus - og dermed er udgør Chaleponcus første del af deres nye navn. Næste del af navnet har Henrik Enghoff selv fundet på, og hans nye påfund tæller eksempelvis navne såsom quasimodo, nectarinia og nikolajscharffi – sidstnævnte er navngivet til ære for kollegaen, professor Nikolaj Scharff, som fandt arten i Tanzania.

Så mange arter finder verden årligt

På verdensplan bliver der ifølge National Geographic beskrevet omkring 17.000-18.000 nye arter hvert år – men vi er langt fra ved at være nået til vejs ende i arbejdet med at finde og beskrive nye arter.

»Vi kender kun en lille brøkdel af, hvad der findes af organismer på vores planet. Der er beskrevet knap to millioner organismer indtil videre, når man medregner dyr, planter, svampe og hele svineriet. Men man har prøvet at regne på, hvor mange flere organismer der er derude, som vi ikke kender. Den beregning er selvfølgelig behæftet med en hel del usikkerhed, men et af de estimater, som ofte bliver citeret, er, at der skulle være omkring 30 millioner arter på Jorden,« siger Henrik Enghoff.

Hvis beregningen holder stik, har forskerne altså endnu kun fået beskrevet en lillebitte brøkdel af alle de organismer, som findes på Jorden – og de 142 nye arter, som Statens Naturhistoriske Museum beskrev i 2014 kan virke som en ubetydelig brik i et kæmpestort puslespil.

Så hvorfor overhovedet blive ved med at bruge kræfter på at beskrive og navngive nye arter?

Derfor beskriver vi nye arter

Henrik Enghoff forklarer, at de enkelte arter er nødt til at have et navn og en beskrivelse for at kunne blive genkendt af forskellige forskere rundt omkring på kloden – uden en artsbestemmelse er det svært at få indsamlet viden om de enkelte arter.

»Det er nyttigt at vide, hvad det er for nogle organismer vi deler jorden med. Nogle af dem kan måske udnyttes til fødekilder, nogen kan levere ingredienser til ny medicin og samtidig fortæller de alle sammen en generel historie om Jorden og naturen. Men det kræver, at vi finder organismerne og lærer dem at kende. Og at de får et navn« siger Henrik Enghoff.

Han understreger, at forskerne har travlt, hvis de skal nå at beskrive og lære resten af vores planet at kende - undersøgelser viser, at dyr, planter og andre organismer i øjeblikket uddør i så stort et omfang, at det er blevet kendt som ’den sjette masseuddøen’ (læs mere i denne artikel.)

»Det er en kendsgerning, at mange arters levesteder forsvinder i øjeblikket. Hvis ambitionen er at beskrive alle arter på Jorden, er det et kapløb med tiden,« siger Henrik Enghoff.