Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Penis-orm fundet på bunden af Australiens hav

peanut orm

Det er en såkaldt peanut-orm, der har slående lighed med mandens kønsorganer. Klik dig videre i galleriet for at se flere af de dyr, forskerne fandt. (Foto: Rob Zugaro)

Annonce:

Ansigtsløse fisk, gigantiske hav-edderkopper og såkaldte peanut-orme, der mest af alt ligner peniser. Det er blandt de over 1.000 arter, som forskere er hjemvendt med efter en måned-lang ekspedition på dybhavets bund ud for Australiens østkyst, skriver Museums Victoria i en pressemeddelelse.

En tredjedel af de indsamlede havdyr er hidtil udkendte arter for videnskaben. De har blandt andet opdaget den såkaldte peanut-orm (eller penis-orm), der kan trække sit lange hoved ind i sig selv og skrumpe til peanut-størrelse, når den trues.

Dyrene er fundet i de dybeste dele af havet hele 4.000 meter under havoverfladen. Dette område er svært at undersøge, da trykket er enormt, og det samtidig er ekstremt koldt og mørkt.

Menneskers brystkasse trykkes sammen på denne dybde, men dybhavsfiskene klarer trykket ved blandt andet at have meget få luftfyldte hulrum i kroppen.Tim O’Hara, hovedforsker på ekspeditionen og ph.d. på Museum of Victoria i Melbourne, Australien, siger, at holdet er utroligt stolte af de sjældne opdagelser, de har gjort sig.»Australiens dybhavsmiljø er større end hele Australiens fastland, og indtil nu har vi vidst stort set intet om livet på dybhavssletten.

pmd