Pangasius-fileten: Et produktionseventyr fra Vietnam

Pangasius står der på posen med den frosne fisk i supermarkedets frysedisk.

Den er billig og købes både af hard-core fiskespisere og nytilkomne fiskespisere med behov for et billigt produkt.

Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer den fra? Er det et godt og sundt produkt og hvorledes bliver den produceret?

Vi har kigget producenterne lidt efter i sømmene og kan berette nyt om det udbredte fiskeprodukt.

Fisk fra Vietnam

Pangasius produceres i Sydøstasien, nærmere bestemt i Mekong-deltaet i det sydlige Vietnam. Et vandrigt område, hvor den mere end 4000 km lange Mekong-flod løber ud i det syd-kinesiske hav. Floden afvander ikke mindre end 800.000 kvadratkilometer i Kina, Laos, Cambodia, Burma, Thailand og Vietnam.

Fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 er opdrættet steget til mere end 1.3 millioner tons alene i 2008. Den vietnamesiske regering har tilmed planlagt at øge produktionen til to millioner tons i indeværende år, så der bliver sandsynligvis også mulighed for at lægge fisken på panden i de kommende år.

Danske fiskere og fiskeopdrættere er overordentligt bekymrede over den enorme produktion, som udsætter vore egne fisk for meget hård konkurrence.

Mallen

Pangasius-fisken kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk betragtning kan minde om en haj.

Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod benfisk, som bærer det videnskabelig navn ‘Pangasianodon hypophthalmus’ (se billede).

Hajmallen har den fordel, at den kan klare sig i relativt iltfattige damme, da den kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen.

Luften kan så opbevares i en særlig luftlomme i gællehulen og forbruges når fisken er neddykket i selv en iltfattig dam.

Hurtigtvoksende

Vandtemperaturen i dammene ligger på 20-30 grader celsius, og mallen vokser hurtigt ved den temperatur. Der er to produktionscykler per år, da man kan producere fisk med en vægt på 1 kg (slagtevægt) på blot seks måneder.

Den fodres hovedsagligt med tørfoder, der dog ikke er lige så rig på de sundhedsfremmende omega-3 fedtsyrer, som den man finder i den naturlige føde vore vilde havfisk indtager. Pangasius-mallen er derfor noget fattigere på de marine olier end vore lokale vildfisk.

Bæredygtig produktion?

Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold, hvilket man dog kan diskutere. Bæredygtighedsbegrebet er jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved Pangasius-opdrættet er relativt beskedent.

Således bruges der ikke energi til iltning af vandet i dammene, da fisken jo selv sørger for at snappe den nødvendige ilt i vandoverfladen. Derimod er vandrensningen efter produktionen særdeles beskeden, for ikke at sige fraværende, hvilket normalt ikke forbindes med bæredygtighed.

Lavt energiforbrug

Energiforbruget ved produktionen er lavt også på grund af en begrænset brug af vandpumper. Vandet i dammene renses for eksempel ikke i mekaniske og biologiske filtre, som er en naturlig men energikrævende del af moderne fiskeopdræt blandt andet i Danmark, hvor udledningen af kvælstof, fosfat og organisk stof til miljøet er stærkt reduceret.

På nuværende tidspunkt indpumpes frisk vand fra floden en gang i døgnet, og samtidig udledes en tilsvarende mængde forurenet vand til omgivelserne. Andre typer af produktioner omfatter opdræt af fiskene i netbure i floden.

Sygdomme

Der findes både snyltere på gællerne (de såkaldte monogene parasitter) og i fiskens tarm (de såkaldte ikter eller trematoder), og disse kan nok nedsætte fiskens vækst. Men de har næppe stor betydning for kvaliteten og kan ikke smitte mennesker.

Til gengæld ved man nu, at der i huden, i finnerne og tilmed i fileten kan optræde nogle mikroskopiske fladorme (flere arter af ikter), som kan smitte fugle og pattedyr, herunder mennesker, hvis fisken spises helt frisk og ubehandlet.

Det vides, at der på restauranter i Vietnam serveres flere fiskeretter med rå fisk. Hvis man i restaurations-køkkenet ikke husker at behandle fiskeproduktet med frost, kan man riskere at de ellers meget eksostiske fiskeretter kan give en tarminfektion.

Kompliceret livscyklus

De mikroskopiske snyltere bærer navne såsom Haplorchis, Centrocestus og Procerovum. De indgår i et kompliceret samspil med fugle eller pattedyr (grise, rotter, menesker, katte og hunde, der fungerer som hovedværter), snegle (første mellemvært) i dammene og så flodmallen (anden mellemvært).

Livscyklus ses illustreret på billedet nederst på siden.

Hvis et menneske spiser en rå filet med levende orm, kan det som nævnt give anledning til en tarminfektion.

Ormene fjernes dog delvist ved fjernelse af skind og finner og desuden dræbes eventuelle resterende orme af indfrysningen på fabrikkerne.

Produktet i supermarkedets frysedisk er derfor helt ufarligt.

Fremtiden

Priser på foder til fiskene har været stigende i de senere år, og så længe priserne på det færdige fiskeprodukt er så lave som det er tilfældet i dag, levnes der ikke meget overskud til de vietnamesiske dambrugere, hvis økonomi er mere end anstrengt.

Hvis dambrugerne i Mekong-deltaet tilmed først får pålagt at rense vandet fra dammene, inden det udledes til det omgivende miljø, vil virksomhedens økonomi blive belastet i en sådan grad, at erhvervets overlevelse nødvendigvis må baseres på højere priser for fisken.