Verdens vildmarker skrumper med foruroligende hast.
Det er den bekymrende konklusion på et nyt amerikansk studie, som er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
»Vores opdagelser understreger behovet for øjeblikkelige internationale initiativer, der anerkender vildmarkens vigtighed og beskytter den mod de trusler, den står overfor,« skriver forskerne fra University of Queensland i Australien og Wildlife Conservation Society i New York.
De har kortlagt verdens vildmarker og sammenlignet arealet med et tilsvarende kort fra 1990’erne. Herefter stod det klart, at hele 9,6 procent af verdens vildmarker, svarende til 3,3 millioner km2, var forsvundet på mindre end to årtier.
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi gør ikke nok for at redde de truede dyr
Amazonas er hårdest ramt
»Det er et superspændende studie,« mener lektor Anders P. Tøttrup fra Statens Naturhistoriske Museum, der forsker i bevarelse af biodiversitet, efter at have læst studiet.
»Vi ved, at det går ad helvede til med de såkaldt beskyttede områder, som er under hårdt pres. Men man har hele tiden tænkt, at vi trods alt stadig havde de her ødemarker. Men nu viser det sig, at de er under et tilsvarende hårdt pres. Det rigtigt interessante er, hvor det pres er størst.«
Det er det ifølge det nye studie især i Amazonas, hvor alarmerende 30 procent af vildmarken er gået tabt. Dét til trods for, at skovrydningen er faldet markant de senere år. Også Centralafrika (14 procent) er hårdt ramt.
»Det er nogle af de områder, hvor biodiversiteten er størst. Det ser alarmerende ud for de tropiske ødemarker. Ser man på Amazonas, så skriger det til himlen. Det er jo ikke længere en ødemark, men et meget fragmenteret landskab,« siger Anders. P. Tøttrup.
LÆS OGSÅ: Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas
Tab af vildmark kan accelerere klimaforandringer
Når vildmarken er værd og vigtig at bevare, skyldes det ifølge forskerne blandt andet, at den er hjemsted for flere truede dyrearter.
Men vildmarksområderne ophober samtidig store mængder kulstof, som frigives, når de forsvinder. Det kan accelerere klimaforandringerne.
»Hvis man brænder regnskoven af, vil den CO2, der er ophobet i skoven, blive frigivet til atmosfæren. Det vil give et stort ekstra tilskud oven på al den CO2, der kommer fra fossile brændstoffer,« forklarer Anders P. Tøttrup.
LÆS OGSÅ: De 100 mest truede arter - komplet nytteløse for mennesker
Forsker: »Vi har pligt til at handle«
Forfatterne bag studiet kritiserer, at eksempelvis den historiske klimaftale, der blev indgået på COP21 i Paris i december sidste år, i for ringe grad anerkender vildmarksområdernes værdi.
De efterlyser konkrete og øjeblikkelige tiltag til at beskytte og bevare vildmarksområderne, for eksempel ved at forhindre minedrift, skovrydning, vejanlæg og lignende.
»Tallene er slående og meget bekymrende. Vi må anerkende, at vildmarken går tabt med dramatisk hastighed, og at vi uden proaktive, globale interventioner kan risikere helt at miste de sidste juveler i naturens krone,« udtaler lektor James Watson, en af forfatterne bag studiet, ifølge sciencedaily.com.
»Man kan ikke genskabe vildmark. Når den er væk, så er den økologiske proces, som driver disse økosystemer, forsvundet, og den kan ikke genskabes. Den eneste mulighed er, at man proaktivt beskytter det, der er tilbage,« siger han og tilføjer:
»Hvis vi ikke handler snart, vil der inden længe kun være en brøkdel af vildmarken tilbage på planeten, og det er en katastrofe. Vi har en pligt over for vores børn og deres børn til at handle.«
LÆS OGSÅ: Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt
Ødemarken er ligeså vigtig som beskyttede områder
Betegnelsen vildmark dækker over biologisk og økologisk intakte landområder, som er stort set uforstyrret af mennesker i form af infrastruktur, industri og lignende.
Vildmarksbegrebet omfatter blandt andet ørken, tundra, tropisk regnskov, savanneområder og lignende.
LÆS OGSÅ: De 100 mest truede arter - komplet nytteløse for mennesker
»Når man ikke har haft så meget fokus på de her områder, skyldes det, at befolkningstætheden er meget lavere, hvorfor der ikke har været samme pres på ressourcerne som i de beskyttede områder, man har udvalgt,« siger Anders P. Tøttrup.
»Men det her får jo én til at tænke, at problemet er lige så stort i de her ødemarksområder som i de beskyttede områder, man har haft fokus på,« slutter han.
