En enkelt fingerknogle var alt, hvad forskerne behøvede for at kortlægge genomet fra en hidtil ukendte menneskeart, der levede i Altaibjergene i det sydlige Sibirien under sidste istid. Indtil videre har de fået navnet 'denisovans' efter den hule, hvor knoglen blev fundet i.
De levede i regionen på samme tid som neandertalere og moderne mennesker, men er tættere genetisk på neandertalere. Spor af deres dna kan dog ses i nulevende mennesker fra forskellige stillehavsøer i Melanesien.
Det skriver ScienceNOW efter opdagelsen er blevet publiceret online i tidsskriftet Nature.
Ny art deler forfader med neandertalere
Knoglen, der stammer fra en lille pige, blev fundet i 2008 og har siden været igennem forskellige analyser på Max Planck Institutet for Evolutionær Antropologi i Tyskland.
Først kortlagde forskerne pigens mitokondrie-dna (mtDNA), hvilket viste sig at afvige fra både neandertalere og moderne mennesker. Men mtDNA stammer kun fra moderen og udgør en meget lille del af det samlede genom. Derfor gav de første analyser ikke nok data til at kunne bekræfte, om der var tale om en ny type menneske.
I det nye studie er det til gengæld lykkedes forskerne at kortlægge 70 procent af pigens nukleare dna (nDNA) - det vil sige dna fra cellekernen.
Ved at sammenligne de nye resultater med genomer fra neandertalere og moderne mennesker, kan forskerne nu med sikkerhed sige, at den lille pige ikke tilhører nogen af de to kendte menneskearter.
Højst sandsynlig stammer denisovans og neandertalere fra en fælles forfader, men for cirka 640.000 år siden blev de genetisk skilt fra hinanden.
Nulevende mennesker har dna-spor
Forskerne sammenlignede også genomet med dna fra 53 forskellige nulevende befolkningsgrupper, og det viser sig, at enkelte melanesiske grupper fra Papua Ny Guinea deler bestemte mutationer med denisovans-gruppen. Forskerne skønner derfor, at melanesiere har arvet mellem fire og seks procent af deres dna fra de uddøde slægtninge.
I forhold til menneskets udviklingshistorie er forskerne kommet med et bud på, hvordan de nye data kan passe ind:
Efter neandertalere og denisovans skilte sig fra hinanden, parrede neandertalere sig med moderne mennesker. Det skete lige efter de forlod Afrika, men før de for 80.000 år siden begyndte at sprede sig til Europa og Asien. Senere, mens denisovans levede i det østlige Asien, stødte de på en gruppe moderne mennesker på vej østpå fra Afrika.
Det kan forklare, at melanesiere både har dna fra neandertalere og denisovans.
Sammen med opdagelse af arten homo floresiensis med øgenavnet 'hobbitten' på den indonesiske ø Flores i 2004, kender palæontologerne nu til mindst tre andre menneskearter, der levede på samme tid, som da det moderne menneske begyndte at sprede sig ud over hele kloden.
