Mystisk lyskugle forbavsede danske stjernekiggere: Nu er årsagen fundet
Forskere og UFO-forening giver svar på, hvorfor en lysende kugle pludselig kunne ses på nattehimlen i weekenden.
rumfænomen spacex falcon 9

En af vores læseres hustru satte sig lørdag aften ud for at se stjerneskud fra meteorsværmen Perseiderne. Da himlen pludselig fik besøg af en besynderlig lyskugle, kom kameraet prompte op af lommen. (Foto: Rico Gissel)

En af vores læseres hustru satte sig lørdag aften ud for at se stjerneskud fra meteorsværmen Perseiderne. Da himlen pludselig fik besøg af en besynderlig lyskugle, kom kameraet prompte op af lommen. (Foto: Rico Gissel)

Natten til søndag havde mange danskere sat sig ud i lænestolene i håbet om at se stjerneskudsregnen fra Perseiderne. 56 minutter over midnat blev mange stjernekiggere dog temmelig forbavsede.

For mens de stod der med blikket rettet mod himlen, dukkede en stor, lysende kugle pludselig op og bevægede sig langsomt fra højre mod venstre lavt over den nordlige horisont.

Det forklarer Videnskab.dk's læser Rico Gissel, hvis kone fik optaget det mystiske objekt.

»Jeg kan ikke se, hvad det er. Jeg er selv kommerciel pilot, og et fly er det i hvert fald ikke,« skriver Rico Gissel i en mail til Videnskab.dk.

Han beskriver det som et relativt stort lysende objekt, der bevæger sig ret hurtigt.

»Min kone så sammen med nogle veninder, i nat omkring kl 00.56, noget på himlen, som de ikke ved, hvad er,« skriver Rico Gissel og medsender denne video.

Og så ligger det lige for at spørge sig selv: Var det et kosmisk fænomen? Var det en form for militært rumfartøj? Eller - gisp - et besøg fra det ydre rum? Men faktisk var det ingen af delene. 

Det forklarer blandt andet foreningen Skandinavisk UFO Information (SUFOI), som også har fået en ordentlig bunke mails fra danske stjernekiggere, som ligesom Rico spørger ind til det besynderlige syn.

Skandinavisk UFO Information

Skandinavisk UFO Information er en forening, der har til formål at give offentligheden viden om UFO-myten og fænomener, som kan misfortolkes som noget usædvanligt. 

»UFO-myten skal i den sammenhæng ses som de beretninger, oplevelser og forestillinger, der knytter sig til begrebet UFO, og som udvikler sig over tid i samspil med fx historiske og kulturelle forhold,« fremgår det af deres hjemmeside. 

Foreningen blev stiftet i 1959 og er Danmarks ældste UFO-organisation.

Kilde: www.sufoi.dk 

Hvad skabte den lysende kugle?

Det viser sig, at det mystiske fænomen stammer fra en SpaceX-raket, der blev opsendt fra Vandenberg Space Force Base i Californien.

Mere specifikt er det en raket af typen ‘Falcon 9’, der i weekenden havde til opgave at sende 46 satellitter op i kredsløb.

Men kan det virkelig passe, at en raketopsendelse helt ovre i det vestlige USA kan skabe et lysshow på den danske nattehimmel?

Ja, lyder svaret fra Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Han kan bekræfte, at det formentlig var en Falcon 9-raket, der stod bag mysteriet.

»Ud fra informationerne stammer det jo givetvis fra en Falcon 9-raket. Lyset er resultatet af rakettens brændstofrester, der skaber en lysende sky på himlen,« siger Michael Linden-Vørnle.

SUFOI er enige i Michael Linden-Vørnles forklaring.

»Brændstoffet skaber en sky af små partikler højt over Jorden, som reflekterer sollyset, og derved kan ses af de undrende jordboer,« fremgår det af SUFOI’s pressemeddelelse.

»Det er et klassisk fænomen, som vi har set mange gange før, og weekenden havde helt perfekte forhold til at få øje på det. Det er både i forhold til vindforholdene, skyens form og tidspunktet,« siger Michael Linden-Vørnle.

Torsten Neubert, der er DTU Space-forsker og videnskabelig leder af ASIM-missionen, er dog ikke helt enig med SUFOI og Michael Linden-Vørnle i de nærmere detaljer om, hvordan rakettens brændstof har forårsaget lyskuglen. 

»Det kraftige lys må simpelthen være brændstof, der brænder i forbindelse med, hvad der efter min egen overbevisning er en nedbremsning. Jeg kan ikke se, hvordan brændstofrester skal kunne lyse så meget,« siger Torsten Neubert.

Falcon 9-raketten er årsagen, men der er altså stadig lidt uenighed om, hvordan lyset rent faktisk kom til.

I Sverige var det også muligt at se brændstoffet lyse op på nattehimlen. (Video: Fredrik Hårderup)

Derfor kunne lyset ses fra Danmark

Torsten Neubert forklarer, at lysfænomenet var set fra Danmark og langt op i Sverige, hvilket antyder, at lyset stammer fra en raket opsendt fra Vandenberg Space Force Base.

Og det har han god forstand på. I 1999 var han nemlig leder af Danmarks første satellitprojekt, Ørsted, der blev sendt nordpå fra Vandenberg for at måle magnetfeltet omkring Jorden fra en polær bane.

»Det stemmer overens med SpaceX's Falcon 9-raket, der i weekenden blev sendt op fra Vandenberg med 46 Starlink-satellitter tæt på midnat,« siger Torsten Neubert.

Raketten blev affyret klokken 23.40 dansk tid, og rakettens første trin landede igen små ni minutter efter - altså omtrent en time, før lyskuglen blev set fra Danmark.

Torsten Neubert spekulerer på, om lysglimtet kan stamme fra rakettes tredje trin eller reflektioner fra solen i motorernes drivgasudstødning, men uden at kende højden og lokationen af denne, kan han ikke sige, om det er muligt.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Væn dig til det

Det er relativt sjældent at se raketter på himlen her fra Danmark.

Hvis raketten var blev opsendt i de danske dagtimer, havde vi formentlig ikke kunnet se den på grund af for meget lys.

Men weekendens meteorsværm gjorde, at der var en masse mennesker udenfor med øjnene rettet mod himlen.

»Og så havde vi både helt klart vejr, som jo selvfølgelig er et krav, samtidig med at folk jo ikke sov, som ellers er typisk på det her tidspunkt,« siger Michael Linden-Vørnle.

Stjernekiggere kan dog regne med at se flere raketter i den nærmeste fremtid.

»De har planer om at sende flere tusind op, så vi kommer til at opleve det her meget oftere, end vi er vant til,« siger Torsten Neubert.

Det er Michael Linden-Vørnle enig i.

»Antallet af raketopsendelser er kraftigt stigende. De seneste år er frekvensen gået op, men det stiger eksponentielt. De planlægger nærmest at opsende en raket hver uge, og så stiger chancen for at få øje på en selvfølgelig meget,« siger Michael Linden-Vørnle.

Rico ægrer sig i øvrigt over, at han ikke selv så lysfænomenet, men måtte nøjes med fortællingen og videoen fra hustruen.

Så mon ikke, han snart skal ud at kigge efter lysende raketbrændstof på nattehimlen, og så kan han tilmed iklæde sig den Videnskab.dk-T-shirt, som vi sender til ham som tak for spørgsmålet.

Du kan også vinde en T-shirt, og det er slet ikke mystisk hvordan. Bare send et godt spørgsmål til sv@videnskab.dk, og så undersøger vi, om videnskaben kan svare.

Rettelse 19. august 2022: Torsten Neubert foreslog oprindeligt, at lyskuglen skyldes nedbremsningen fra rakettens første trin. Men da det på grund af timingen er umuligt, har han rettet sin mulige forklaring på fænomenet.

»Nuclear alien UFO from North Korea«

 Det er faktisk ikke første gang, at rumraketter fra SpaceX har fået folk til at måbe.

I slutningen af 2017 blev en Falcon 9-raket også opsendt, og det resulterede i nogle mildest talt spektakulære billeder.

I 2017 fik en Falcon 9-opsending skabt et gevaldigt spor på himlen i USA. (Video: KBAK - KBFX - Eyewitness News - BakersfieldNow)

Det var nogle helt særlige forhold, der stod bag det vilde lysshow. Det skrev Videnskab.dk en artikel om, som du kan læse her.

Fænomenet gav også dengang anledning til diverse UFO-teorier, som Elon Musk blandt andet så sit snit til at kommentere på:

 

Satellitter til gene

 Planen med de såkaldte ‘Starlink-satellitter’ er at skabe et globalt internet, der er rumbaseret. Projektet, som blev søsat af Elon Musk og SpaceX, er i fuldt flor. De første 60 satellitter blev sendt med en raket op i atmosfæren i 2019, men i dag er der over 2.200 i kredsløb om Jorden.

Faktisk er der omkring 5.000 i kredsløb, men cirka 3.000 af satellitterne er ikke længere i funktion. 

Antallet af satellitter stiger støt, og de mange Starlink-satellitter er en af grundene til, at astronomer er ved at blive lidt bekymrede for, om de kommer til at hindre de store teleskoper i deres arbejde. 

Det har Videnskab.dk også skrevet en artikel om, som du kan læse her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker