Et forskerhold på Biologisk Institut, Københavns Universitet under ledelse af post doc Luke Holman fra Center for Social Evolution, beskriver i dagens udgave af det anerkendte engelske tidsskrift Proceedings of the Royal Society B, at myrerne er langt mere taktiske i deres sociale kompetencer end tidligere antaget.
Ofte kan en myrekoloni have mere end en dronning. Flere dronninger kan producere flere arbejdermyrer og dermed øge koloniens vagtberedskab og overlevelseschancer.
Men kun op til et vist punkt. Når kolonien består af for mange arbejdermyrer, begynder arbejderne en nedslagtning af myredronninger og massakren fortsætter, indtil kun en dronning hersker.
»Udryddelsen af myredronninger, der er selviske og ikke bidrager til vækst af kolonien, kan være med til at sikre en evolutionær bevarelse af solidariske dronninger, der yder det bedste for koloniens vækst og overlevelse,« siger post doc Luke Holman, som sammen med Patrizia d´Ettorre, Center for Social Evolution, Biologisk Institut (nu professor ved Paris Universitet) og Stephanie Dreier har arbejdet i flere år på at klarlægge sociale insekters adfærd, kommunikation og overlevelsesstrategier.
Solidariteten stopper med størrelsen
Myredronningerne kan – på særdeles kløgtig vis – justere, hvor mange arbejdermyrer der skal produceres i en myrekoloni. Det tyder på, at når kolonien når en vis størrelse, ophører dronningernes solidaritet.
\ Fakta
Hun stopper med æglægningen og dermed bidraget til koloniens vækst. Hun sparer herved en del energi og gør sig stærkere til det ‘endelige opgør’ om, hvilken dronning der skal arve tronen.
Hele strategien suppleres med, at dronningen udsender en duft. Duft er blandt andet med til at identificere arbejdermyrernes tilhørsforhold til deres respektive koloni. Duft indikerer også, hvorvidt en dronning er stærk og er klar til at lægge mange æg.
Som regel dufter dronninger, der lægger mange æg, på en måde, så arbejderne skåner dem. Alt sammen pejlepunkter, der er med til at sikre, at det er den stærkeste dronning, som overlever.
»Resultaterne viser os, hvordan myrerne mestrer at opbygge et særdeles nuanceret og velfungerende samfund til gavn for fællesskabet,« konkluderer Luke Holman.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
