Lungefisken er komplet døv.
Så enkel er konklusionen, efter forskere fra Syddansk og Århus Universiteter har undersøgt dens hørelse nærmere.
»Vi er de første, som har målt hørelsen på de her kræ,« fortæller lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut på SDU.
»Og de er stendøve.«
Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
Veludviklet vibrationssans
\ Fakta
LUNGEFISK
Ældgammel fisk som lever i sumpe og søer.
Den har lunger, så den kan trække vejret i luft. Når tørken sætter ind og udtørrer sumpen, graver lungefisken sig ned i bunden af mudderet og kapsler sig inde i en kokon af slim. Her kan den overleve i måneder (op til flere år) uden vand.
Forskerne har i forsøgene brugt den afrikanske lungefisk, Protopterus annectens.
Selvom lungefisk ikke kan høre eksempelvis en elefant trutte sin ankomst, er den dog ikke helt uden evner: den kan i stedet mærke, at elefanten nærmer sig.
»Lungefiskene har en meget veludviklet vibrationssans, så de kan mærke vibrationer i deres underlag. Det minder meget om det, vi også ser hos frøer,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
Hørelsen er den samme hos landlevende dyr
Hvordan lungefiskens hørelse fungerer, er interessant, fordi det siger noget om hørelsen hos de første dyr, der bevægede sig fra vandet og op på landjorden.
»Lungefisken er den nærmeste nulevende slægtning til de firbenede hvirveldyr, tetrapoderne, som for 300 millioner år siden bevægede sig op på land. De er begge udviklet fra samme gruppe af dyr, nemlig de kvastfinnede fisk,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard,
»Vi har testet lungefiskens hørelse, fordi man kan forestille sig, at de tidlige tetrapoder på en eller anden måde kunne høre, selvom de ikke havde en trommehinde. De kunne på forhånd være tilpassede til at høre.«
Trommehinder er først blevet udviklet omkring 100 millioner år efter dyrenes landgang, men dyrene kunne måske benytte andre mekanismer for at høre.
Da lungefisken stort set ikke har forandret sig de sidste 300 millioner år, giver dens manglende hørelse et godt fingerpeg om, at de første landlevende dyr også var komplet døve.
LÆS OGSÅ: Evolutionen er gået i fisk
Hørelse kræver store ændringer i øret
Følsomhed for lyd på land har i stedet været en langvarig og kompliceret proces, som først er udviklet i løbet af de efterfølgende mange millioner år. Dette har fossile fund fra palæontologien også hidtil indikeret, og det bekræftes nu af forskernes høreforsøg.
Udviklingen har ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard krævet mindst tre større ændringer i øret:
\ Fakta
VIDSTE DU
Tetrapoder er en dyregruppe, der indeholder alle firbenede hvirveldyr.
Det inkluderer alle padder, krybdyr, pattedyr og fugle.
»For at de landlevende dyr kunne høre, skulle det indre øres sanseceller først ændres, mellemøreknoglen skulle løsnes for at øge følsomheden, og trommehinden skulle dannes og forbindes til mellemøreknoglen.«
Først da var øret velegnet til at høre luftbåren lyd.
Hørelsen måles som på små børn
Forskerne har målt lungefiskens hørelse og vibrationssans ved hjælp af elektroder, der måler det elektriske signal, som laves i hjernen, når den reagerer på enten lyd eller vibration. Da der ikke blev dannet et signal, når lungefisken hørte lyd, betyder det, at den er døv.
Ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard er metoden den samme, som man bruger til at måle hørelse i spædbørn, hvor man jo ikke kan spørge, om de kan høre noget. Eneste forskel er, at lungefiskene er blevet let bedøvet og får elektroderne stukket ind under huden, mens småbørn i stedet nøjes med at have dem på huden.
