Krager lever et federe liv med redskaber

Det er ikke nogen nyhed, at kragerne på øgruppen Ny Kaledonien er fuglenes sande mestre, når der gælder om at bruge redskaber.

De kan med en kvist eller et savtakket blad i næbbet fange træborende billelarver, som bor i hulninger på gamle, rådne stammer fra Kukui-træet.

Kragerne får larverne på krogen ved gentagne gange at pirke til larven med pinden, og drilleriet virker.

For i et forsvar mod angrebet, åbner larven pludselig sine kraftige underkæber og bider sig fast på pinden. Og vupti, så har kragen fået serveret en kost, der er rig på fedt og proteiner på et sølvfad, når den trækker pinden til sig.

Hobby eller alvor?

Men det har indtil i dag været uvist, om den elegante måde at mestre redskaber på, som går i arv fra generation til generation, også er vigtig for kragernes overlevelse, eller om de blot gør det for sportens skyld.

For på Ny Kaledonien er der rigt på andre fødekilder, som kragerne kunne kaste sig over. For eksempel frugt, snegle, firben, insekter eller ådsler. Eller ikke mindst de nødder, som Kukui-træet bærer i sin sunde tilstand.

Denne uvished kommer et engelsk forskerhold fra blandt andet University of Oxford nu til livs med forskningsresultater, som offentliggøres i dagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Fjer sladrer om spisevaner

Forskerne har fulgt unge som gamle krager i månedsvis med videoovervågning i deres naturlige omgivelser i Ny Kaledonien, og fra fjer- og blodprøver har de så analyseret sig frem til, hvilke fødekilder, kragerne ernærede sig på.

Her blev det klart, at den største kilde til næringsrigt fedt og proteiner kom fra de fede billelarver.

Faktisk viser forskningsresultaterne, at kragerne kunne få dækket én dags energiniveau blot ved at spise tre billelarver.

»Det understreger, at kragernes mestring af redskaber ikke blot er en sjov hobby, men noget de i høj grad bruger til at sikre deres overlevelse,« siger krage-ekspert og seniorforsker Knud Jønsson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, da Videnskab.dk præsenterer ham for de nye resultater.

Øvelse gør mester

Det er ifølge Knud Jønsson også en god forklaring på, hvorfor kragerne tager redskaberne i næbbet og vover sig ud i den tidsrøvende aktivitet, som det er.

Ikke mindst for de unge krager, som skulle bruge lang tid på at tilegne sig den rigtige teknik, som både videodokumentation og forskningsresultaterne kunne afsløre.

»Det blev tydeligt, at de gamle, erfarne krager havde et højere indtag af billelarver sammenlignet med de unge krager. Så det kræver øvelse, før kragerne kan mestre deres håndværk,« siger Knud Jønsson.

Født med en kvist i næbbet

Men selvom det kræver øvelse, tyder de aktuelle forskningsresultater også på, at evnen til at håndtere redskaber er en evne, som kragerne bliver født med.

For hvis man opdrætter nykaledoniske krager i fangenskab uden kontakt til deres forældre eller andre voksne krager, kaster de sig alligevel over udfordringen at grave en billelarve frem med en kvist.

Det må betyde, at de nykaledoniske krager bærer rundt på en genetisk komponent, som kvalificerer dem til at blive dygtige håndværkere senere i livet

Knud Jønsson

»Det må betyde, at de nykaledoniske krager bærer rundt på en genetisk komponent, som kvalificerer dem til at blive dygtige håndværkere senere i livet,« siger Knud Jønsson.

På jagt efter redskabsgen

Knud Jønsson tænker på, at det kunne være sjovt at finde den genvariant eller de genvarianter, som de nykaledoniske krager er udstyret med, som kvalificerer dem til at bruge redskaber, og som andre krager som for eksempel den danske gråkrage ikke er udstyret med.

»Vi er på vej ind i den æra, hvor det rent teknologisk ville kunne lade sig gøre at finde de ansvarlige gener. Det ville være et naturligt næste skridt at tage for at blive endnu klogere på kragernes redskabsbrug,« siger Knud Jønsson.

Speed-evolution

Kragernes evne til at bruge redskaber er ret ny set i et evolutionært perspektiv.

Det understreger, at kragernes mestring af redskaber ikke blot er en sjov hobby, men noget de i høj grad bruger til at sikre deres overlevelse

Knud Jønsson

For Kukui-træet kom først til Ny Kaledonien for omtrent 10.000 år siden. Det vil altså sige, at det har taget mindre end 10.000 år for de Ny Kaledoniske krager at tilegne sig teknikken og lade den gå i arv til nye generationer. Det kunne populært kaldes for speed-evolution.

»Det er ofte sådan, at det er på øer, at man kan være heldig at falde over dyr, som kan nogle helt særlige ting, som ikke er andre forundt.

Det skyldes, at bestanden af det pågældende dyr er relativt lille på en ø, og det betyder, at en egenskab, som giver en overlevelsesfordel hurtigt vil kunne sprede sig til at gælde for hele bestanden,« siger Knud Jønsson.

Med andre ord: For mindre en 10.000 år siden fumlede en krage formentlig rundt på de Ny Kaledoniske Øer med en kvist i næbbet og prøvede for sjov at stikke pinden ind i huller på gamle, udpinte træer. Og det kan hele bestanden glæde sig over i dag, for det giver dem en dejlig, fed fornemmelse i maven.