Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kloge krager imponerer igen: Se dem bygge eget værktøj

Videoen her viser, hvordan den kloge krage 'Mango' løser opgaven. (Video: University of Oxford)

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

En stor asteroide kommer ind i Jordens atmosfære, gløder med intens varme og forårsager et kraftigt nedslag, når den nærmer sig planetens overflade fra rummet, hvor sollyset er synligt ovenover.

Skal vi male asteroider hvide for at overleve trusler fra rummet?

Annonce:

Kragen er en klog fugl.

Det er allerede bevist, at den kan tænke i årsag og virkning, planlægge ud i fremtiden, bruge simpelt værktøj og løse opgaver, der består af op til flere trin.

Nu viser ny forskning, at den også er stand til at bygge sit eget værktøj ved at sammensætte ting, der hver for sig er ubrugelige, skriver ScienceAlert.

»Det er en bemærkelsesværdig opdagelse. Kragerne blev hverken hjulpet eller trænet i at bygge værktøjet. Det tænkte de sig til selv,« fortæller en af forskerne bag, ornitolog og forskningsleder ved Max Planck Institute for Ornithology og University of Oxford, Auguste von Bayern, i en pressemeddelelse.

Evnen til at bygge værktøj er en kompleks kognitiv evne, der kun tidligere er observeret blandt primater som mennesker og menneskeaber. Her er det endda noget, der tager mange år at lære.

Krage-forsøget, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, forløb således:

Annonce:
  • Otte krager blev på skift stillet overfor en gennemsigtig kasse med et stykke mad indeni.
  • Kassen havde en smal åbning i den ene side, hvor kragerne med en tilstrækkelig lang pind kunne skubbe maden ud i den anden side.
  • I første forsøg lå der en tilstrækkelig lang pind ved siden af kassen, og inden for kort tid skubber kragerne maden ud. Så langt så godt - det er set før.
  • I andet forsøg blev kragerne præsenteret for samme type gennemsigtige kasse, men denne gang var der ingen lang pind.
  • I stedet lå der en række ting, der hver især var for korte til at skubbe maden ud. Tingene kunne dog sættes sammen til et længere værktøj.
  • Uden nogen form for hjælp lykkedes det for fire ud af de otte krager at bygge deres egen pind, der var lang nok til at skubbe maden ud.
  • Det tog mellem fire til seks minutter for kragerne at sætte tingene sammen og skubbe maden ud.
Her er forsøget forklaret med tegninger. Kragen, der klarede forsøget bedst, hedder Mango. (Grafik: University of Oxford)

Nogle af kragernes hjemmelavede pinde var sammensat af op til fire dele, og det er første gang, at man har observeret et dyr, der har bygget sit eget værktøj af mere end to dele.

Det betyder ikke, at kragerne er ligeså kloge som mennesker eller aber, men det giver mere viden om, hvilke kognitive processer der bruges til opgaveløsning, fortæller forskerne ifølge ScienceAlert.

fghs