Den planetjagende Kepler-satellit har afsløret et planetsystem med seks planeter omkring en sollignende stjerne. I maj 2009 begyndte NASA-satellitten Kepler sin jagt på planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.
Den 2. februar kunne forskerne bag missionen så præsentere opdagelsen af et planetsystem bestående af hele seks planeter, der kredser om en stjerne ved navn Kepler-11. Stjernen og dens planeter ligger ca. 2.000 lysår fra Jorden.
Fem af de seks planeter kredser meget tæt på stjernen inden for en afstand, der er mindre end afstanden mellem Solen og solsystemets inderste planet, Merkur.
Planeterne er mellem 2,3 og 13,5 gange tungere end vores planet, Jorden. Den sjette og yderste planet kredser i en bane, der i solsystemet ville ligge mellem Merkur og Venus. Forskerne har endnu ikke fundet ud af, hvor tung denne planet er. Kepler-11-systemet er det mest tætpakkede exoplanetsystem, der til dato er blevet opdaget.
Ifølge forskerne består planeterne formentlig af en blanding af stenmateriale og gas - altså med en atmosfære, der sandsynligvis består af brint og helium samt måske vand. De to inderste planeter har et tyndt lag af gas, mens planeterne længere ude efter alt at dømme er pakket ind i et tykkere lag af brint- og heliumgas.
Det er overraskende, da små planeter, der kredser tæt på en varm stjerne, normalt vil have svært ved at holde fast på en tyk atmosfære.
Forskerne arbejder med en idé om, at alle planeterne er blevet født med en tyk atmosfære af brint og helium, men med tiden har mistet gas. De planeter, der ligger tættest på stjernen, har på grund af den større varme mistet mere atmosfære end planeterne længere ude.
Mini-formørkelser
Kepler finder exoplaneter ved løbende at optage billeder af det samme område på himlen mellem stjernebillederne Lyren og Svanen. Med disse optagelser kan astronomerne holde øje med lysstyrken af mere end 150.000 stjerner i området og afsløre, om nogle af stjernerne med jævne mellemrum bliver svagere i en kortere periode.
\ Fakta
Kepler finder exoplaneter ved løbende at optage billeder af det samme område på himlen mellem stjernebillederne Lyren og Svanen.
Når det sker, kan det være et tegn på, at en planet kredser om stjernen og én gang i løbet af hvert kredsløb glider ind mellem stjernen og os og derved skaber en mini-formørkelse. Ved at se på hvor meget lysstyrken falder, kan astronomerne afgøre, hvor stor planeten er - altså bestemme dens diameter.
For at finde ud af hvor tunge planeterne er anvendes normalt teleskoper på Jorden, der registrer den rokkebevægelse som stjernerne laver pga. tyngdepåvirkningen fra planeterne. Men Kepler-11 ligger for langt væk og planeterne er for små til, at denne metode kan anvendes - i hvert fald med de teleskoper og instrumenter vi i dag har til rådighed.
I stedet har astronomerne i tilfældet Kepler-11 anvendt en anden teknik. De har fundet ud af, hvor tunge planeterne er ved at se på, hvordan de påvirker hinandens baner og dermed den variation af stjernens lysstyrke, som Kepler-satellitten måler.
Forskerne forventer mange flere tilfælde, hvor denne teknik skal anvendes - ikke mindst, da det er håbet, at Kepler i løbet af sin mindst 3,5 år lange mission kan finde Jordens tvilling derude.
Masser af exoplanetkandidater
De seks planeter omkring Kepler-11 er bare en lille del af flere hundrede nye planetkandidater opdaget af Kepler. De nye kandidater, der blev offentliggjot i går, d. 1. februar, bringer det samlede antal af Kepler-planetkandidater op på 1.235. Heraf vurderer astronomerne at 68 har en størrelse, der ikke er meget forskellig fra Jordens.
Ud af de 1.235 kandidater kredser 54 i deres stjerners såkaldte beboelige zone, hvor flydende vand kan eksistere på overfladen af en planet. Fem af de 54 kandidater har en størrelse, der svarer til Jordens. Selvom Kepler kun holder øje med 1/400 af hele himlen leverer satellitten således i allerhøjeste grad varen i form af stadig flere exoplanetkandidater, der på hver deres måde er interessante.
