Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hajen mod alligatoren – hvem ville vinde kampen?

Annonce:

Måske kan du forestille, hvor dramatisk det ville se ud:

En kæmpestor alligator med tænderne godt sat i en haj, der vrikker sig løs og giver igen ved at bide alligatoren.

Men kæmper vandets 'konger' egentlig i virkeligheden? Og hvis den gør, hvem ville så vinde sådan en kamp?

Det har Newscientist.com kigget på i en artikel.

De har snakket med James Nifong fra Kansas State University, der har arbejdet med alligatorer i USA i mere end et årti, og ifølge ham er det ikke en kamp, det er svært at støde på.

»Alligatorer er opportunistiske,« siger han til Newscientist.com og fortsætter:

«De kigger ikke blot på, når et stort stykke protein svømmer lige forbi.«

Annonce:

Der er da også fundet mange hajer i alligatorområder gennem tiden, men der er kun ét bevis for, at de har spist hinanden. Og det var en alligator, der havde knogler siddende fast i tænderne.

Men efter en søgning i litteraturen og snakke med kollegaer fandt James Nifong alligevel en del flere tilfælde af alligatorer, der har spist hajer.

Grunden til, at man ikke finder flere knogler i maven på alligatorer, kan være, at alligatorer har meget mavesyre, som nedbryder knoglerne hurtigt.

James Nifong undersøgte også, om der er set eksempler på hajer, der angreb alligatorer eller andre fra krokodillefamilien. Og her fandt han også mange hændelser – blandt andet amerikanske krokodiller, der er blevet angrebet af hvide hajer.

Det tyder på, at kampens udfald går begge veje, og den er ikke ny. Man har nemlig fundet rester fra krokodiller og alligatorer fra dinosaurtiden, som viser, at fortidens hajer også angreb dem dengang.

Studiet er publiceret i Southeastern Naturalist.

sj

Annonce: