Nyt studie: Fortidsmennesker havde mere sex på kryds og tværs, end vi hidtil har troet
Urmennesker sex mellem arter

Sex på tværs af arter kan have været langt mere udbredt blandt urmennesker, end vi har vidst. (Foto: Shutterstock)

Sex på tværs af arter kan have været langt mere udbredt blandt urmennesker, end vi har vidst. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
21 februar 2020

I dag er vi de eneste mennesker på Jorden, men engang var planeten befolket af flere forskellige populationer af mennesker. Og de var nogle kåde nogle af slagsen.

Vi ved allerede, at vores art Homo sapiens parrede sig med neandertalere og denisovaer, men nu peger forskning på, at de to befolkningsgrupper fælles stamfader, som vi kan kalde den en ’neandersovan’, har hygget sig med sin egen forfader, en art af superarkaiske (fortids) hominider, som er en biologisk systematisk betegnelse for den familie indenfor pattedyrene, som mennesket tilhører.

Det skriver mediet Phys.org.­ 

Den nye forskning tyder på, at urmennesker parrede sig meget mere på tværs af befolkningsgrupper end hidtil antaget. Det er samtidig den tidligst kendte krydsparring mellem menneskegrupper.

 

»Vi har aldrig kendt til denne krydsparring […]. Vi kaster lys over et interval i den menneskelige evolution, der tidligere var fuldstændig mørkt,« siger studiets førsteforfatter, Alan Rogers, professor i biologi ved Anthropology Department på Utah Universitet, til Phys.org.

Forskerne ledte efter genetiske mønstre, såsom mutationer og delte gener, i fortidsmenneskers genomer (arvemasse) og udviklede en model baseret på den statistiske sandsynlighed for, hvordan befolkningsgrupperne har parret sig med hinanden. 

Modellen viste fire episoder af kendte krydsparringer samt ny-opdagelsen, som tilsyneladende fandt sted for omkring 700.000 år siden.

En anden lille krølle er, at de ’superarkaiske hominider’ og ’neandersovaner’ er fjernere beslægtede end nogle andre menneskegrupper, man har kendt til, som skulle have haft sex med hinanden.

Moderne mennesker og neandertaler havde været adskilte i omkring 750.000 år, da de parrede sig, imens ’superarkaerne’ og ’neadersovanerne’ til sammenligning havde været adskilt i over en million år. 

 

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.