Forskere finder liv dybt nede i permafrosten på Antarktis

Amerikanske forskere har fundet liv i en tilfrosset saltsø under Antarktis' overflade. Søen er kulsort, ekstremt salt, iskold og har været isoleret fra resten af verden i over 3.000 år

Derved tilbyder søen et af de mest fjendtlige miljø, Jorden kan mønstre. Alligevel huser den et bakteriesamfund, der lever i bedste velgående.

Det spektakulære fund er bestemt interessant i sin egen ret. Men mere interessant er det måske, at fundet også øger muligheden for, at der kan findes liv andre steder i vores solsystem.

Det mener det nye studies hovedforfatter.

Liv-studie lavet i samarbejde med NASA

»Jeg er meget fascineret af vores solsystems frosne planeter og måner og deres potentiale for at rumme liv. Vi har indtil videre kun et meget begrænset kendskab til mulighederne for, at liv kan eksistere på disse måner og planeter. Vores fund øger den mulighed, da vi kan vise, at liv kan eksistere under nogle ekstreme betingelser, der måske modsvarer, hvad vi kan finde i solsystemet,« skriver lektor Alison Murray fra Division of Earth and Ecosystem Sciences, University of Nevada, i en mail til Videnskab.dk.

Alison Murray har i sit studie arbejdet sammen med blandt andet NASA, mens det amerikanske NSF (National Science Foundation) har støttet forskningen.

Studiet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.

Bakterier trives ved - 13 grader Celsius og ekstreme mængder salt

I deres undersøgelser har forskerne bag studiet boret omkring 20 til 30 meter ned gennem Antarktis permafrost til den tilfrosne sø Lake Vida.

Her har de boret yderligere 27 meter ned i den tilfrosne sø og udtaget borekerner. Under boringerne blev borehullerne fyldt med en ekstremt saltholdigt ’slush-ice’ eller saltlage, der har været fanget i isen over 3.000 år.

Netop i den saltlage har forskerne fundet bakterier, der trives i minus13 grader Celsius, totalt mørke og i saltvand, der er mere end seks gange så salt som almindeligt havvand.

Energi kommer fra reaktion med sedimentet

Yderligere undersøgelser af saltlagen viste, at miljøet desuden er iltfrit, en smule surt og indeholder store mængder organisk kulstof, nitrat, molekylært brint samt oxiderede og reducerede kemiske stoffer. Det sidste undrede forskerne, da søen i over 3.000 år har været isoleret fra nogen form for energikilde, hvilket ellers er krævet, for at kemiske stoffer kan blive oxideret eller reduceret.

Geokemiske undersøgelser fortalte forskerne, at der formentlig foregår kemiske reaktioner mellem sedimentet og saltlagen, der producerer blandt andet det molekylære brint. Det kan være forklaringen på, hvor energien til at oxidere og reducere kemiske stoffer, samt understøtte livet i søen kommer fra.

Selvom det er nogle meget dygtige folk med en bred vifte af ekspertiser, der har lavet et rigtigt godt stykke forskning, skal man huske på, at de også er interesseret i at få deres forskning ud, om det så kræver en lidt mere spektakulær vinkel.

Kai Finster, Aarhus Universitet

»Det er interessant at se, at liv kan eksistere under så ekstreme betingelser uden nogen form for energi fra overfladen. Det lærer os noget om, hvordan liv alligevel formår at overleve i lang tid selv under forskellige former for miljømæssige stressfaktorer.«

»Livsbetingelserne og isolationen er, hvad man kan forvente af andre frosne verdner i vores solsystem, så måske kan vi også finde liv der,« lyder det i mailen fra Alison Murray, der håber, at astrobiologer vil bruge hendes opdagelse til at udbrede deres søgen efter liv i solsystemet.

Dansk forsker er begejstret - og forbeholdende

Ifølge en dansk forsker i ekstremofile bakterier, lektor i mikrobiologi ved Aarhus Universitet Kai Finster, er opdagelsen meget spændende, men så heller ikke mere.

»Jeg synes, det er spændende, at man har fundet liv i en sø under isen på Antarktis. Det er første gang, nogen har beskrevet et sådant system. Når det så er sagt, så har man før fundet liv under lignende miljøbetingelser i andre af Jordens kolde egne, så fundet er ikke unikt.«

»Man skal også være varsom med at tro, at vi nu skal til at finde liv i rummet på grund af opdagelser som denne. Vi har ingen idé om, hvordan livet ser ud under fire kilometer is på Jupiters måne Europa - og hvornår er det lige, vi kommer til at undersøge det?«

»Desuden fortæller vores opdagelser her på Jorden kun noget om, hvorvidt bakterier kan leve i miljøet. De fortæller ikke noget om, hvorvidt liv kan opstå i de kolde miljøer.«

»Koblingen til liv på andre planeter er ofte en måde, forskere fremstiller deres forskning på for at gøre den mere lettilgængelig for offentligheden. Selvom det er nogle meget dygtige folk med en bred vifte af ekspertiser, der har lavet et rigtigt godt stykke forskning, skal man huske på, at de også er interesseret i at få deres forskning ud, om det så kræver en lidt mere spektakulær vinkel,« siger Kai Finster.