Bundforskning kan også give anerkendelse. Og den er der masser af til professor Bo Barker Jørgensen, som helt bogstaveligt når bunden og endnu længere ned, når han kaster sig ud i sine studier af det liv, der udspiller sig op til en kilometer under havbunden.
Her lever størstedelen af jordens mikroorganismer uden ilt eller sollys.
»Det er som at opdage et nyt kontinent på vores planet,« siger den internationalt førende forsker selv om sit arbejde.
Arbejdet indbragte ham i sidste måned en tredjedel af Europas største miljøpris, Deutscher Umweltpreis på 500.000 euro som en anerkendelse af, at hans forskning er vigtig for at forstå udviklingen i klimaet.
Nedbryder metan
At mikroorganismerne overhovedet har noget at gøre med udviklingen i klimaet, skyldes deres bidrag til at holde på og nedbryde den metan, der produceres i store mængder i havbunden.
Metan er en meget kraftig drivhusgas, der ophobes i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.
»Vi arbejder meget basalt på at forstå de processer og mikroorganismer, der er involveret i metanens kredsløb, og specielt de organismer, der holder metanen tilbage eller nedbryder den,« forklarer Bo Barker Jørgensen.
Disse mikroorganismer opdagede Bo Barker Jørgensens forskningsgruppe som de første for 10 år siden og bekræftede dermed teorien om, at mikroorganismer er årsag til, at havbunden kun afgiver meget lidt metan.
\ Fakta
Dengang stod Bo Barker Jørgensen i spidsen for det Max Planck-Institut for Marin Mikrobiologi, som den anerkendte tyske eliteforskningsinstitution i 1992 headhuntede ham til at etablere i Bremen.
Står gerne til søs
I dag leder Bo Barker Jørgensen Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet, som Max Planck-Selskabet og Danmarks Grundforskningsfond hver har bidraget til med 20 millioner kroner. Men han står meget gerne til søs for at deltage i de boringer, der leverer materialet til laboratoriearbejdet.
»Det er min bedste chance for at være aktivt med i den praktiske forskning og få våde hænder. Det er jo derfor, jeg blev biolog, og så er det en ideel mulighed for tæt samarbejde med kollegerne i min forskningsgruppe,« siger han.
Udforskningen af havbunden fører den århusianske mikrobiolog fra Svalbard til Sortehavet og fra Århusbugten til Østersøen. Sidstnævnte farvand indgår i Bo Barker Jørgensens nyeste projekt, hvor han leder en international undersøgelse af, om metanudslippet i Østersøen vil stige på grund af temperaturstigninger, forringede iltforhold og udledningen af næringsstoffer fra et tætbefolket område.
Liv næsten uden energi
»Vi ved kun lidt om, hvor meget metan der vil slippe ud fra verdenshavene. At kunne fremskrive det udslip kræver forskning. Her er en del af opgaven overhovedet at forstå, hvilke mikroorganismer der er involveret, og hvordan de kan kontrollere udslippet så effektivt. Vi er kun ved begyndelsen og kender stort set ikke de mikroorganismer, der findes i havbunden,« forklarer Bo Barker Jørgensen, der håber, at han næste år kan stå ud på en ekspedition til det sydlige Stillehav.
»Her er hovedformålet at undersøge betingelserne for, at der overhovedet er liv dybt under havbunden, hvor der er så lidt energi fra organisk materiale. Det kunne tyde på, at den naturlige radioaktivitet i undergrunden er den vigtigste energikilde. Og så taler vi om et økosystem, som i princippet også kunne eksistere dybt under Mars' overflade,« siger Bo Barker Jørgensen, der er lidt forbeholden over for interessen for andre planeter.
»Så længe vi ikke har forstået, hvordan livet fungerer på de betingelser, der er på vores egen planet, har vi noget hjemmearbejde at gøre, inden vi kan forstå liv på Mars og andre planeter,« mener han.
Artiklen er lavet i samarbejde med bladet Campus, Aarhus Universitet
