Helt oppe ved den nordlige polarcirkel ved den 80. nordlige breddekreds har et forskerteam udforsket nogle af verdens mest afsidesliggende grotter.
Målet var at afsløre, hvad grotterne kan fortælle os om Grønlands klima før, indlandsisen blev dannet.
I tre dage trekkede holdet af forskere gennem det uvejsomme terræn i det nordøstlige Grønland, før de nåede hen til grotterne. Inde i grotterne fandt de stenformationer, der var op til 500.000 år gamle.
»Det er de første palæoklimatiske registreringer fra grotter, der ligger så langt mod nord. Vi har nu mulighed for at udvide Grønlands klimaregistreringer ud over iskernernes begrænsninger,« fortæller forskningslederen, Gina Moseley, fra Universitetet i Innsbrück, Østrig.
Moseley præsenterede holdets foreløbige resultater ved 2016 European Geosciences Union General Assembly.
Stenformationerne afslører 500.000 år gamle klimaforhold
I grotterne indsamlede Moseley og hendes team 16 prøver fra speleothemer; stenformationer, som er dannet meget langsomt af nedsivende regnvand og smeltet sne, der på vej ned gennem den overliggende kalksten har opløst og optaget calcium og er endt i grotten.
I dag er forholdene i det nordøstlige Grønland generelt for tørre til, at der bliver dannet speleothemer. Derfor kunne Moseley regne ud, at prøverne var meget gamle og endda ældre end Grønlands iskappe.
De foreløbige resultater antyder, at prøveemnerne blev dannet på forskellige tidspunkter for 220.00 til 500.00 år siden.
Speleothermerne afslører, at Grønland var mere våd end i dag
Alene tilstedeværelsen af speleothermer i grotterne afslører, at forholdene i Grønland engang var meget mere våde end i dag, fordi stenformationerne ikke kan vokse uden vand, forklarer Moseley.
Det antyder, at den atmosfæriske cirkulation engang var helt anderledes, end den er i dag.
»Det store spørgsmål er, hvordan man skaber fugtighed i denne del af Grønland, som i dag er så tør,« udtaler Moseley, som tilføjer:
»Klimamodeller for dette århundrede viser en tilbagetrækning af den arktiske havis og storme, som finder vej nordpå. Så vores hypotese om, at verden var varmere og vådere dengang, passer med de projekterede klimascenarier for fremtiden.«
Moseley og hendes team fandt desuden flere interessante objekter i grotterne - blandt andet et meget mystisk, gammelt notat fra 1930, som du kan se i galleriet ovenfor. Læs mere om notatet i boksen under artiklen.
I videoen kan du se, hvordan Gina Moseley og hendes kollegaer arbejder i felten. (Videoen er lavet af Gina Moseley).
Foreløbige data skal bekræftes
Moseley og hendes team har også analyseret speleothem-prøvernes kemiske sammensætning, og hun mener, at de har registreret et tydeligt klimasignal, som forskerne kan benytte til at beregne, hvor anderledes klimaet var dengang, da stenformationerne blev dannet.
Men hun understreger, at alle data stadig er foreløbige, og at det endnu er for tidligt at drage endelige konklusioner.
»Vi har foretaget enkelte, stabile isotopanalyser, og vi kan se nogle meget store omslag og forandringer, så der er et klimasignal gemt i det. Men vi ved endnu ikke præcist, hvad det er,« forklarer Moseley.
Forskerne planlægger nu at foretage flere analyser, så de kan stykke Grønlands klimatiske historie sammen.
Kollegaer er begejstrede over projektet
Projektet er blevet mødt med begejstring af en kollega, som også studerer historiske klimaforandringer.
»Det er virkelig en fantastisk og inspirerende rejse; fuld af videnskabelige fund og spænding, hvis formål er at udvikle de første palæoklimatiske registreringer fra arktiske grotter,« udtaler Adam Hartland fra University of Waikato i New Zealand begejstret.
Han var ikke selv involveret i den seneste forskning, men er godt bekendt med de foreløbige resultater.
Hartland forventer, at projektet leder til vigtige klimaregistreringer for Grønland, som han beskriver som 'en region af altafgørende betydning for det globale klimasystem'.
Tre dages trek til uudforskede grotter
Moseley og hendes team fløj til et afsidesliggende hjørne af det nordøstlige Grønland for at nå frem til grotterne.
De krydsede en sø i en oppustelig gummibåd, før de påbegyndte en tre dage lang vandretur i et bjergrigt og uvejsomt terræn, der gik over dale, sletter og klippesider dækket af ur; løse, nedstyrtede småsten, før de endelig nåede frem til grotterne.
De sidste besøgende, man kender til, var et team af grotteudforskere i 1983. Og før det udforskede et hold forskere fra United States Geological Survey (et videnskabeligt agentur under den amerikanske regering,red.) nogle af grotterne for at finde egnede steder at lande et fly under den kolde krig.
Ekspeditionen opdagede også nye og udokumenterede grotter.
»Der er en særlig højtliggende grotte, som vi ved med sikkerhed, at ingen har været i før. Den var fuld af iskrystaller. Det var en helt fantastisk oplevelse at vide, at Arktis bliver gradvist varmere, og at vi måske er de eneste mennsker, der nogensinde vil se det,« fortæller Moseley.
Ikke helt ufarligt forskningsprojekt
Men på trods af begejstringen ved at være de første mennesker, der nogensinde har sat fod i nogle af grotterne, er det ikke helt ufarligt at udforske så fjerntliggende områder.
»Jeg gik på æggeskaller hele tiden. Lige så spændende som det var, var jeg godt klar over, at vi alle gerne skulle vende helskindede hjem,« fortæller Moseley. Hun tilføjer:
»Vi talte endda om, at vi alle burde få vores blindtarm fjernet, før vi tog afsted.«
»Det slog mig virkelig, da vi ventede på at blive afhentet af flyet. Vejret var flot der, hvor vi var, men syd for os (hvor flyet lettede, red.), var vejret forfærdeligt. Vi strandede i et par dage, fordi ingen kunne nå frem til os. Hvis der var sket en ulykke, ville ingen være i stand til at komme os til undsætning,« slutter Moseley.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Ekspeditionslederen Gina Moseley ser ud over isen under flyveturen fra Island til Grønland.
(Foto: Robbie Shone)
På vej mod den danske militærbase ved Mestervig i Grønland.
(Foto: Robbie Shone)
Mestervig - holdet kæmper med de arktiske myg, mens de tjekker deres udstyr, før de drager på deres arktiske ekspedition.
(Foto: Robbie Shone)
Holdet tager afsted mod Centrum Sø, hvor de har base camp. Der var utallige fotomuligheder under den fem timer lange flyvetur. Her ses smeltevandet som en pøl på iskappens mørke overflade.
(Foto: Robbie Shone)
Floderne dræner Grønlandsisen mellem Danmarkshavn og Centrum Sø; det sidste stop før case camp.
(Foto: Robbie Shone)
Holdet ankommer til Centrum Sø. De rejser en indhegning, der gerne skulle holde isbjørnene på afstand, og tilbringer natten i en gammel, amerikansk militærhytte.
(Foto: Robbie Shone)
Holdet tager afsted over søen for at slå lejr på den modsatte side. De valgte et godt tidspunkt; isen smeltede ugen før.
(Foto: Robbie Shone)
Holdmedlemmerne Mark Wright og Chris Blakeley vandrer gennem Vandredalen på vej mod grotterne.
(Foto: Robbie Shone)
Efter en vandretur på 3 dage når holdet endelig frem til grotterne. Du kan se indgangen i kalkstensdalens stejle bjergside. I alt udforskede holdet 26 grotter.
(Foto: Robbie Shone)
Holdmedlemmerne Christopher Spötl og Gina Mosely samler sediment fra en af grotterne.
(Foto: Robbie Shone)
Mark Wright udforsker en isvæg i en af grotterne.
(Foto: Robbie Shone)
Holdmedlemmet Chris Blakeley ser på de frosne formationer i Krystalpalads-grotten.
(Foto: Robbie Shone)
Chris Blakely drager afsted mod en højtliggende grotte.
(Foto: Robbie Shone)
Resterne af en forhistorisk sneugle fundet i en af grotterne. Læs mere i boksen under artiklen.
(Foto: Robbie Shone)
Et mystisk notat, dateret d. 29. juni 1930 og efterladt af amerikanske geologer, der udforskede grotterne i 1960. Læs mere i boksen under artiklen.
(Foto: Robbie Shone)
Gina Moseley fremviser et stykke speleothem, som hun bragte med sig tilbage til Østrig, så det kunne blive analyseret. I alt indsamlede holdet 16 speleothem-prøver, som blev dannet for mellem 220.000 til 500.000 år siden.
(Foto: Robbie Shone)
Tilbage i basecamp. Holdet tager for sig af de 60 gamle feltrationer, som de tidligere tilrejsende efterlod. De var spiselige på trods af, at 'bedst før' datoen var i 1955. Godbidderne bestod af kødboller og bønner, frugtbudding, kiks, kakaopulver og vaniljecreme.
(Foto: Chris Blakeley)
\ Et kold krigs mysterium løst
Ekspeditionen fandt nogle mystiske genstande på deres rejse.
Et spændende mysterium var en sort og hvid Kodak-film boks med en ‘bedst-før dato’, der lød december1961, som Moseley og holdet fandt i en af hulerne.
Den indeholdt et notat, underskrevet af W.E. Davies - hovedforfatter af en United States Geological Survey feltrapport, fra 1960, der blev foretaget, mens USA var på udkig i området efter egnede landingssteder under den kolde krig.
Men notatet var på mystisk vis dateret den 29. juni 1930, hvor Davies var blot 13 år gammel.
Blot en ærlig fejltagelse
For at komme til bunds i mysteriet opsporede Moseley de to geologer, der var forfattere til feltrapporten fra 1960.
»Davies døde for et par siden. Jeg fandt hans nekrolog,« fortæller Moseley, der tvivlede på, at notaterne var helt så gamle. Hun forkastede også den mulighed, at det var Davies’ far, der havde skrevet notatet, da hans initialer var W.R Davies.
»Men jeg fandt adressen på den anden forfatter, Daniel B. Krinsley, og jeg skrev til ham. Han sagde, at det var en fejl. Notatet sagde ganske vist 29. juni 1930, men det var bare en ærlig fejltagelse “.
Og så var mysteriet løst.
Forhistoriske rester af en sneugle opdaget i hulerne
Forskerne fandt også de frosne rester af en fugl, som de nu mener, stammer fra en sneugle. Men fuglen er meget ældre, end de oprindeligt troede.
»Vi har kulstofdateret resterne, og de er ikke nutidige. De stammer helt sikkert fra den sen-holocæne periode (op til 4.200 år gammel, red.). Jeg kan ikke sige præcist, hvor gamle resterne er endnu, men vi håber at offentliggøre resultaterne senere på året,« fortæller Moseley.
Moseley håber, at opdagelsen vil kaste lys over den sneuglens levesteder for mange tusinder af år siden.
