Forskerne har fundet to store ‘nyfødte’ planeter på blot nogle få millioner år.
Det lyder måske som lang tid, men ikke astronomisk set. Planeterne er faktisk blandt de yngste, man nogensinde har opdaget.
Opdagelserne er foretaget af to forskellige forskningsgrupper, men begge er netop udkommet i det anerkendte tidsskrift Nature (se links under atiklen).
Planeterne er meget store - den ene næsten på størrelse med vores eget solsystems kæmpe, Jupiter, mens den anden er større end Neptun.
Samtidig befinder de sig i et tæt kredsløb om deres stjerner, hvor det blot tager dem fem dage at nå én omgang rundt.
Og netop det, overrasker forskerne.
»De her to artikler er nok det første solide bevis på, at du kan finde planeter, der er så tæt på deres stjerner i så ung en alder,« siger medforfatter på det ene af studierne, Trevor David fra California Institute of Technology, til The Guardian.
I videoen øverst i artiklen, kan du se, hvordan forskerne forestiller sig den nye planet og dens stjerne.
50 procent større end Neptun
Ved hjælp af en blanding af målinger fra Jordbaserede teleskoper og rumteleskopet Kepler, har Trevor David og hans kollegers forskning afsløret detaljer om en ung planet ved navn K2-33b, som befinder sig cirka 470 lysår væk i retning af skorpionens stjernebillede.
Planeten er omkring 50 procent større end Neptun, og den kredser om om en ung stjerne i en alder af mellem 5 og 10 millioner år.
Dens bane er hele 25 gange tættere på stjernen, end Jordens er på Solens.
»Med K2-33b får vi et glimt af en planets formation, mens det sker. Astronomer har i noget tid troet, at gasplaneter var nødt til at forme sig i løbet af de første 10 millioner år i en stjernes levetid. K2-33b giver nogle af de bedste direkte beviser på denne teori,« siger Erik Petigura fra California Institute of Technology, der også er en af medforfatterne til studiet i Nature, til The Guardian.
K2-33b har muligvis flyttet sig tættere på sin stjerne
Planetens og stjernens unge alder taget i betragtning mener forskerne, at K2-33b enten må have formet sig på sin nuværende plads eller hurtigt må have bevæget sig ind mod stjernen på grund af tyngdepåvirkningen fra en sky af gas og støv, som befandt sig rundt om stjernen.
Mulige spor af netop denne sky opdagede forskerne faktisk ved hjælp af NASA’s Spitzer rumteleskop.
Planetens unge alder udelukker en tredje mulighed for, hvordan planeten er havnet, hvor den er, nemlig, at planeten skulle være blevet skubbet mod dens stjerne af andre planeter eller stjerner.
Denne proces fører nemlig til, at planeter får aflange og langvarige kredsløb, der over hundrede af millioner år bliver rundere og kortere.
Den anden planet viser endnu flere tegn på, at planeter ‘migrerer’
Idéen om, at planeter kan ‘migrere’, bliver understøttet af opdagelsen af den anden nyopdagede planet, som er endnu større end K2-33b.
Planeten, der befinder sig cirka 430 lysår væk i tyrens stjernebillede, og som kredser om en stjerne, der blot er to millioner år gammel, er nemlig så stor, at forskerne ikke mener, at den kunne have taget form nær dens stjerne - fordi der simpelthen ikke har været stof nok.
»Første gang, vi opdagede en exoplanet, var det (også, red.) en ‘varm jupiter.’ Dengang blev alle astronomer overraskede, fordi man på tidspunktet forventede, at store planeter var langt væk fra deres stjerner, ligesom Jupiter er fra Solen,« siger Jean-Francois Donati fra University of Tolouse, som er hovedforfatter til det andet studie i Nature.
En ‘varm jupiter’ er en kategori af store planeter, der er varme på grund af deres tætte kredsløb om en stjerne.
Jean-Francois Donati er en af flere astronomer, som mener, at denne type planeter ikke kan have taget form samme sted, som de befinder sig, fordi der ikke er stof nok i området.
Han mener i stedet, at den slags planeter højst sandsynligt dannes længere ude i de kolde, materiale-rige regioner af skyen.
Indtil nu har der dog ikke været mange beviser, der bakkede op om Donatis teori. Det, mener han, har ændret sig nu.
»Det her er virkelig det første bevis på, at migration forekommer,« siger han til The Guardian.
Nyfødte planeter kan gøre os klogere på vores eget solsystem
Også kollegaer, der ikke selv har været med i studiet, er imponerede.
»Jeg synes, det er spændende - det her er planeter, hvor du har bevis på, at de lige har formet sig, så vi kigger på babyplaneter,« siger David Sing, der er lektor ved Exeter University og ikke var involveret nogle af studierne, til The Guardian, og fortsætter:
»Al information om, hvordan en planet former sig, er der stadig. Med meget ældre planeter er det sværere at finde ud af, hvordan de er blevet dannet, eller hvordan de er endt der, hvor de er, fordi det kan have ændret sig over milliarder af år.«
Forskerne mener, at fundene også kan fortælle os noget om, hvordan vores eget solsystem har udviklet sig.
»At forstå, hvordan planeter former sig, er vigtigt, hvis vi vil forstå, hvordan Jorden er blevet dannet, og - ultimativt - hvordan vi er endt her,« siger Erik Petigura til The Guardian.
