Selvom det er januar, er der ingen undskyldning for at lade hjernecellerne gå i vinterhi. Her får du fire videoer fra TED-Ed, der forklarer nogle af fysikkens dybeste erkendelser i det 20. århundrede.
TED står for Technology, Entertainment, Design og har til formål at ‘samle interessante ideer’ – i dette tilfælde nogle af de allermest nørdede af slagsen – og videreformidle dem til den bedre offentlighed.
Vi starter med partikel-bølge-dualitetet, går derefter over i Schrödingers kat, glider stille videre til kvantemekanisk sammenfiltring og lander lige så fint på Heisenbergs usikkerhedsrelation.
God fornøjelse!
Video: TED-Ed
Stof kan opføre sig både som partikler og bølger
Einstein fremsatte i 1905, at lys, der på det tidspunkt blev opfattet som bølger, både kunne opføre sig som partikler og som bølger.
Ideen forplantede sig senere til andre dele af fysikken og hjalp danske Niels Bohrs atommodel, da Louis de Broglie som den første fremsatte hypotesen om, at ikke bare lys men alt stof kan forstås som både partikler og bølger.
Video: TED-Ed
Man kan være levende og død på samme tid
Erwin Schrödinger er en af kvantemekanikkens fædre og populært kendt for tankeeksperimentet, der har fået navnet Schrödingers Kat.
Schrödinger forestillede sig, at man lukkede en kat inde i en kasse med en mekanisme, der havde 50 procents chance for at slå den ihjel inden for en time.
Selvom det lyder absurd, forudser kvantemekanikken, at så længe man ikke kigger i kassen, er katten både levende og død på samme tid.
Video: TED-Ed
Der findes noget, der er hurtigere end lyset
… og det var Einstein bestemt ikke tilfreds med. Han brugte affejende udtrykket ‘spøgelsesagtig fjernvirkning’ (spukhafte Fernvirkung) om det, der blev kendt som kvantemekanisk sammenfiltring.
I denne video kan du høre forklaringen på, hvordan de sammenfiltrede partikler tilsyneladende bryder reglen om, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset.
Video: TED-Ed
Vi kan ikke samtidigt vide ‘hvor’ og ‘hvorhen’
Heisenbergs ubestemthedsrelationer indebærer, at det kun er når man betragter stof som bølger, at man kan måle på dets bevægelse.
Omvendt er det kun, når man betragter stof som partikler, at det har en bestemt position.
Dermed er forskerne altid tvunget til at vælge, om de helst vil vide mere om, hvor noget er, eller hvordan det bevæger sig.