Farvel til den unikke arktiske natur?
Et varmere Arktis kan betyde store ændringer i arktiske plantesamfund, som vil have indflydelse lokalt, men potentielt også globalt.
Tundra arktis planter blomster liv klima

De fleste landområder i Arktis er dækket af tundra, men de smukke og rige planteliv er truet af klimaforandringer. (Foto: Shutterstock)

Temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på Jorden. Hvis disse ændringer fortsætter, er der sandsynlighed for, at det unikke og mangfoldige arktiske tundra-landskab vil forandres til en mere ensartet vegetation domineret af buske.

Og et sådant skifte i vegetationen vil kunne føre til yderligere ændringer i klimaet lokalt, men potentielt også globalt.

Det har jeg under min ph.d. i samarbejde med andre forskere fra Aarhus Universitet og Swiss Federal Research Institute fundet ud af ved at nærstudere planter på Grønland og lave modeller for fremtidens plantesamfund.

Vores resultater, som netop er udgivet i Journal of Biogeography, viser, at når klimaet forandrer sig, vil forholdene i Nordøstgrønland ikke længere være optimale for mange af de unikke arktiske arter, som findes her.

Blomster Arktis planteliv klima

Et uddrag af mangfoldigheden i arktisk vegetation. Fra øverste venstre hjørne: Polar-kæruld, tue-limurt, blågrå rapgræs, storblomstret gederams, topspirende rapgræs, lygte-pragtstjerne, hede-melberris, potentil, kantlyng, kalk-arve, brand-troldurt, arktisk pil, purpur-stenbræk, fjeldsimmer, gul stenbræk. (Fotos: Lærke Stewart)

Den unikke arktiske tundra

De fleste landområder i Arktis er dækket af tundra. Vegetationen består på grund af permanent frossen jord (permafrosten) samt en meget kort vækstsæson af en unik sammensætning af små lavtvoksende urter, mos og lav samt græsser og enkelte dværgbuske.

Den blågrå rapgræs changerer (skifter nuancer, red.) næsten som nordlyset i gulgrønne, turkise og blålilla farver. Lygte- pragtstjernen strutter frejdigt med sine oppustede stribede bægerblade, mens kantlyngens fine hvide klokker nikkende samler morgenduggen.

Den gule stenbræk skinner om kap med midnatssolen, og brand-troldurten strækker sine flammende blomster mod den store åbne himmel.

Fascinerende er det, at disse planter, som ser så små og sarte ud, har tilpasset sig til at overleve i et klima, hvor den årlige gennemsnitstemperatur ligger under frysepunktet, hvor jorden er permanent frossen, og hvor der er totalt mørke op mod seks måneder om året.

Disse planter, som har trodset al ’fornuft’, skaber her langt mod nord grundlaget for et helt økosystem. Hvide sneharer, legende polarræve, summende insekter, græssende moskusokser, små snespurve og majestætiske sneugler er bare nogle af de arter, som er afhængige af den arktiske vegetation.

En verden i forandring

Hele dette økosystem er i fare for forandring, når temperaturen stiger. Men klimaforandringerne påvirker ikke kun temperaturen. Også nedbørsforholdene ændrer sig, og permafrostens tilstand bliver mere ustabil.

Disse forhold har indflydelse på jordens indhold af vand. Temperatur, jordens fugtighed og mængden af sne har stor betydning for planters overlevelse. Hver enkelt plante er tilpasset til at vokse under bestemte temperaturer og bestemte mængder af sne og vand.

Når disse forhold ændrer sig, kan det betyde, at de arter, der er tilpasset det arktiske klima, i nogle områder ikke længere vil kunne overleve, mens andre ikke-arktiske arter kan brede sig nordpå.

Spørgsmålet er derfor, hvad der vil ske med den unikke arktiske tundra, når klimaet forandrer sig. Hvordan vil ændringer i temperatur, sne og jordfugtighed påvirke vegetationens sammensætning?

På feltarbejde i tundraen i verdens største nationalpark

I håb om at finde svaret på dette spørgsmål tog jeg flere år i træk den lange rejse mod nord til et af de mest øde landområder på kloden, nemlig den nordøstlige del af Grønland.

Her strækker tundraen sig vidt i verdens største nationalpark. Midt inde i nationalparken er der en lille forskningsstation, hvor internationale forskere arbejder på at få en dyb og bred forståelse for alle komponenter i et arktisk økosystem, og hvordan disse spiller sammen.

Her brugte jeg flere somre på at indsamle data om planternes udbredelser. I tillæg lavede jeg målinger af jordens vandindhold og temperaturer og fik data om sneens fordeling i landskabet fra forskningsstationen. Hjemme igen blev alt det indsamlede data analyseret og omsat til statistiske modeller.

Dataindsamling i Nordøstgrønland biologi_tundra_arktisk_diversitet_biodiversitet

Lærke Stewart, denne artikels forfatter, i fuld gang med dataindsamling i Nordøstgrønland. (Foto: Lærke Stewart)

Fra diversitet til ensartethed

Resultaterne af databehandlingen tyder på, at når klimaet forandrer sig, vil forholdene i dette område i Nordøstgrønland ikke længere være optimale for mange af de unikke arktiske arter, som findes i her.  Derimod vil der være optimale betingelser for nogle få arter af dværgbuske, som hurtigt kan brede sig og udkonkurrere de mindre urter og græsser.

Hvis klimaforandringerne fortsætter, er der sandsynlighed for, at det unikke og mangfoldige arktiske tundra-landskab vil forandres til en mere ensartet vegetation domineret af buske (se foto herunder).

arktisk_tundra_diversitet_klima_klimaforandringer

Fortsætter klimaforandringerne kan vi ende med en tundra, der er fattig på diversitet, men rig på en ensartet dværgbusk-hede. (Foto: Lærke Stewart)

Hvorfor skal vi ikke være ligeglade?

Et sådant skifte i vegetationen vil have stor betydning lokalt for økosystemet og for alle de arter, der lever i det. Hvis dette skifte er repræsentativt for andre dele af Arktis – og det er det ifølge Pearson et. al, mens andre har fået mere blandede resultater – vil det kunne føre til yderligere klimaforandringer.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Strukturen af plantesamfundene har betydning for vandbalancen, hvordan sneen fordeler sig i landskabet, permafrosten samt hvor meget af Solens varme, der reflekteres ud i atmosfæren, og hvor meget der optages i jorden. Og alle disse faktorer påvirker tilsammen klimaet.

Et varmere Arktis, hvor vegetationen overtages af dværgbuske, vil således ikke alene kunne efterlade en fattigere verden frataget de mange unikke arter, som er tilpasset det arktiske klima, men potentielt også bidrage til at forstærke klimaforandringerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.