Den, der venter på noget godt, venter sjældent forgæves. Men hvis du venter på, at Andesbjergenes Dronning skal blomstre, må du virkeligt væbne dig med tålmodighed.
Planten, som botanikere kalder Puya Raimondii, blomstrer nemlig ikke før den har levet 80 til 100 år.
Og et par uger efter, at de omkring 3000 blomster springer ud, dør den. Det skriver Forskning.no.
»Det miljø, de bor i, er så ufrugtbart, at det kræver særlig lang tid at opbygge de nødvendige ressourcer til blomstring og reproduktion,« siger Antonio Lambi, der arbejder for bevarelsen af Andesbjergenes Dronning.
En ekstrem plante
»Denne plante er ekstrem ifølge de fleste standarder,« forklarer Antonio Lambi.
»Den lever under ekstremt barske forhold deroppe i højden, og alligevel rager den metervis op over alt andet. Hvordan noget så stort kan gro i sådan et ugæstfrit miljø er for mig et af naturens store undere,« siger han.
Men det er slet ikke en selvfølgelighed, at den kan blive ved med at gøre det; Andesbjergenes Dronning er nemlig på The International Union for Conservation of Natures liste over truede arter.
Det er den på grund af den faldende genetiske variation og forringelser af dens naturlige levesteder. Hertil kommer, at eksemplarer bliver brændt væk til fordel for landbrugsjord, og at andre bliver spist af dyr.
Lever uden nytte
Andesbjergenes Dronning vokser imellem 3.000 og 5.000 meters højde i Bolivia og Peru. I øjeblikket er der omkring 800.000 eksemplarer i Peru og 35.000 i Bolivia, men disse tal falder støt.
Planten vokser i små isolerede grupper på nogle få hundrede eksemplarer, noget, der bidrager til, at den genetiske variation er så lille, som den er.
Om end blomstringen er kort og lader vente på sig, er der intet galt med frøproduktionen - en plante kan producere ca. ti millioner frø.
Men på grund af mange forskellige faktorer, herunder det barske klima ved spredningstidspunktet, er det stadig ikke sikkert, at nogle af frøene faktisk spirer.
Det betyder, at planten, botanisk set, risikerer at leve et helt århundrede, forgæves.
