Om forfatteren

Henrik Enghoff og Jan Pedersen

Efterlysning: Massemejer løs i Danmark

Biologer efterlyser eksemplarer af en ny edderkoplignende 'massemejer', som samles i store flokke og er gået over grænsen til Danmark.

En ny mejerart er fundet i Danmark, og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet vil gerne have befolkningens hjælp til at finde flere eksemplarer. Indtil nu har dyret ikke noget navn, men en mejer er det.

Mejere ligner edderkopper med utroligt lange ben. De ynder at sidde på mure, vægge og lofter. Det er en god tid at kigge efter mejere nu, da sensommer og efterår er højsæson for mejere.

Den nye mejer optræder i store tætte flokke. Forskerne kalder den indtil videre for 'massemejer'.

Spreder sig gennem Europa

Massemejeren har gennem de seneste år bredt sig op gennem Europa, men ingen ved, hvor den kommer fra - måske Nordafrika? Arten er ikke kendt af forskerne og har ikke en gang fået det latinske navn, som alle beskrevne dyrearter har.

Det første danske eksemplar af 'massemejeren' blev fundet i Åbenrå sidste efterår, og der er god grund til at forvente flere fund i år. Den skulle være let at kende på grund af dens forkærlighed for at sidde i tætte flokke.

Der er indenfor de seneste 20 år kommet flere nye mejere i Danmark, orange vægmejer, gaffelmejer og monstermejer. Da sidstnævnte blev opdaget på Fyn for nogle år siden, var danskerne gode til at gå på jagt efter flere eksemplarer og det var med til at kortlægge dens udbredelse.

Statens Naturhistoriske Museum er meget interesseret i at høre om fund af masse‐mejeren og andre bemærkelsesværdige mejere.

Kontakt:

Henrik Enghoff, henghoff@snm.ku.dk, tlf 2714 1036

Jan Pedersen, japedersen@snm.ku.dk, tlf. 3532 1108 ´

Annonce:

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts