Der stod ikke noget om drivtømmer i projektbeskrivelsen, da lektor Svend Funder og resten af forskerholdet fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet drog til det nordlige Grønland for at undersøge, hvordan mængden af havis i Det Arktiske Ocean har udviklet sig over tid.
Forskerne foretog søboringer og undersøgte iskapper og gletsjere, men da de tilfældigvis fik øje på flere stykker drivtømmer langs kysten, besluttede de sig for også at kigge nærmere på de våde planker. Arbejdet mundede ud i en videnskabelig artikel, der netop er publiceret i Science og omtalt i en anden artikel på Videnskab.dk.
Forskere på fire hjul langs kysten
Ved hjælp af små firhjulstrukne motorcykler afsøgte forskerne flere kilometer af den nordgrønlandske kyst. De fandt godt 30 stykker drivtømmer, som hver især var på størrelse med en voksen mands arm.
Tømmeret blev sendt til analyse i Sverige, hvor træsorterne blev fastslået og tømmeret dateret ved kulstof-14-metoden. Der var hovedsageligt tale om lærk- og grantræ, som er dominerende i henholdsvis Sibirien og Nordamerika.
Træet har rejst flere tusinde kilometer, en rejse der tager flere år, og noget af tømmeret har ligget langs den grønlandske kyst i helt op til 8.000 år.
Drivtømmer er en nøgle til fortiden
»Drivtømmer flyder ikke bare tilfældigt over havet og lander ved den grønlandske kyst. Det kan ikke holde sig flydende så længe, så det må fra starten være blevet indkapslet i havisen og på den måde nået kysten. Det er derfor et tegn på, hvor stor mængden af havis har været i oceanet dengang, og det er netop den form for is, der er i farezonen i dag,« siger Svend Funder, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.
På baggrund af undersøgelserne af drivtømmeret har forskerne kunne konkludere, at der for mellem 8.500 og 6.000 år siden sandsynligvis var mindre end 50 procent af den mængde havis, vi har i dag.
Strandvolde er spor af varmere klima
Forskerne gjorde også en anden opdagelse langs den nordgrønlandske kyst, da de undersøgte en række strandvolde et stykke inde på kysten. Strandvoldene er afmærkninger, fra da bølgerne kunne slå frit op på stranden.
Med nutidens klima i Nordgrønland, dannes der ikke strandvolde langs kysterne, fordi der er is året rundt, og derfor kan bølgerne ikke slå op på land. Men længere inde på kysten har bølgerne for flere tusind år siden sat sine spor i det stenede strandlandskab.
Næste projekt ligger længere sydpå
Strandvoldene blev kortlagt på en strækning over 500 kilometer, og ligesom drivtømmeret blev strandenes alder fastsat ved brug af kulstof-14-metoden. Forskernes konklusion er, at der for 8.500 år siden og frem til for ca. 4.000 år siden, hvor klimaet var varmere end i dag, var mere åbent vand og mindre is langs den grønlandske kyst. Det forklarer også, hvordan drivtømmeret har kunne finde vej til kysterne.
Forskerholdet ville gerne have været længere sydpå og lede efter mere drivtømmer, da der langs de sydlige kyster har været mere åbent vand end i den nordlige del af Grønland.
Det var der ikke tid til i denne omgang, men ifølge Svend Funder er det oplagt projekt for fremtiden.
