I 1,5 mio. år gammelt forstenet mudder i Kenya har engelske og amerikanske forskere gjort et sensationelt fund: Fodaftryk fra mennesker. Både individuelle fodaftryk og serier af skridt afslører, at fødderne så ud som vores, og at deres ejere gik oprejst som moderne mennesker. Dermed markerer fodaftrykkene et sikkert tidspunkt i historien, hvor den for mennesket så karakteristiske oprejste gang var udviklet.
»Det er et meget vigtigt fund. Fodsporene flytter vores viden om, hvornår menneskefodens funktion opstod, tilbage til selve oprindelsen af menneskeslægten, Homo,« siger den internationalt anerkendte ekspert i bevægelseslære professor Robin Huw Crompton fra University of Liverpool, England, som ikke selv har deltaget i forskningen.
Crompton peger også på, at fodsporene for første gang giver os en direkte indsigt i, hvordan de menneskelige forfædre gik - noget man ikke kan se fra knoglefund.
»Det er dybest set forstenet adfærd,« siger Crompton.
Langsomme mennesker
Fodsporene, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, blev fundet ved Ileret øst for Turkanasøen i det nordlige Kenya. Her var området for 1,5 mio. år siden frodigt og blev jævnligt oversvømmet af smeltevand fra det Etiopiske højland, der kom med Omofloden. I de fugtige fine aflejrede jordpartikler (silt) har menneskene sat deres fodaftryk ligesom mange forskellige dyr på udkig efter vand. Geologen Matthew R. Bennett fra Bournemouth University i Poole, England, der har stået for analysen af fodaftrykkene, fortæller, at sporene viser, at de har gået ret langsomt.
»Det passer med, at overfladen var våd og glat,« siger Bennett.
To forskellige sedimentlag
Solen har herefter bagt fodaftrykket til en fast form, der er blevet fyldt af nye aflejringer, som er forstenet i formen.
Sådan blev de første spor fundet i 2006, og siden har forskerne afdækket to forskellige sedimentlag med i alt fire serier af seks-otte forstenede fodaftryk og et antal individuelle fodspor. Mellem lagene har de fundet et vulkansk askelag, som giver forskerne en sikker tidsbestemmelse på 1,51-1,53 mio. år.
Forskerne har brugt laserskanninger til at kortlægge fodaftrykkene ned i mindste detalje, digitalisere dem og analysere deres rumlige form. I alt er der over 30 fodspor, hvilket gør den statistiske analyse rigtig god. Helt afgørende kan forskerne se en tydeligt moderne fod, hvor storetåen ligger ind til de andre tæer og svangen er høj og buet. Hælen er sat kraftig i og den buede svang har givet et fjedrende energieffektivt afsæt, som er vigtigt for gang og løb.
Tidligere abemenneskefund
Tidligere fund af de berømte Laetolifodspor i Tanzania er meget ældre (3,75 mio. år) og er formentlig sat af det mere primitive abemenneske Australopithecus afarensis. Her kan man se aftryk af fødder, der minder mere om abernes med en storetå, som stritter ud fra de andre tæer (men ikke så meget som abernes gribetæer) og en flad svang.
Lidt forsimplet kan man sige, at artens grad af primitivitet kan aflæses i, hvor langt storetåen stritter ud til siden
Matthew Bennett
»Lidt forsimplet kan man sige, at artens grad af primitivitet kan aflæses i, hvor langt storetåen stritter ud til siden,« siger Matthew Bennett.
Når forskerne sammenligner Ileretfodsporene med Laetolifodsporene finder de, at Ileretfodsporene er meget tættere på moderne menneskers fodaftryk og praktisk taget ikke er til at skelne fra vores gang.
Præcis hvem der satte fodaftrykkene er desværre umuligt at vide, men forskerne gætter på Homo erectus eller Homo ergaster, der levede i området på den tid og er de første på menneskets udviklingslinje med moderne kropsproportioner (lange ben og korte arme i stedet for lange arme og korte ben).
Den moderne fod var afgørende
Homo erectus repræsenterer en meget vigtig evolutionær udvikling, som bla. lavede stenredskaber af en hidtil uset kvalitet og var den første menneskeart til at forlade Afrika. Selv om mange faktorer har gjort sig gældende inkl. en større hjerne, er det klart, at udviklingen af en funktionelt moderne fod, som giver en optimal balance og har en svang, der som en fjeder skubber hvert skridt frem ad, har været afgørende i at indtage nye og meget større områder.
Fodsporene giver indsigt i en kritisk periode i menneskeslægtens udvikling, hvor både krop og adfærd var under forandring. Dem, der har sat Ileretfodaftrykkene, har kunnet gå og løbe som moderne mennesker, hvilket mange forskere anser som et afgørende skridt i menneskets udvikling.
Løbet har givet vores tidlige forfædre adgang til nye mere varierede områder og ikke mindst til en meget rigere kost med kød som effektive jægere, der har været vigtig for at øge kroppens og hjernens størrelse.
