Åh nej! Rosettas ‘landingsraket’ er i stykker

For første gang skal menneskeheden for første gang nogensinde plante et aftryk på en komet.

Landingsmanøvren er kulminationen på mere end 10 års spektakulær rejse gennem rummet, og over hele verden holder rumforskere vejret af spænding over landingen.

Men nu er den europæiske rumorganisation ESA netop kommet med en melding, som gør landingsmanøvren endnu mere farefuld: Der er problemer med en ‘raket’, som skal skubbe landingsmodulet Philae ned på kometen.

»Trykmotoren med kold gas ser ud til ikke at virke, så vi bliver nødt til at være fuldstændigt afhængige af harpuner ved landingen. Vi får brug for lidt held for ikke at lande på en kampesten eller en stejl skråning,« udtaler Stephan Ulamec, som er leder af Philae-landingsfartøjet ved det tyske rumfartscenter DLR.

»Vi er nervøse, men spændte«

ESA oplyser, at det var under nattens »gennemgang af landingsfartøjets ’sundhed’ at det blev opdaget, at det aktive nedstigningssystem (…) ikke kunne aktiveres.«

»Vi er nervøse, men spændte,« udtalte Jean-Pierre Bibring, som er den ledende forsker bag landingen, under morgenens pressebriefing om Rosetta-missionen.

Hvis landingsmodulet Philae ikke lander ordentligt i første forsøg er der ingen muligheder for at forsøge igen – der er ingen plan B for landingsmanøvren.

Alligevel har ESA besluttet at fortsætte missionen.

»Der var en række problemer med forberedelsesaktiviteterne i nat, men vi har besluttet at gå videre,« udtaler Paolo Ferri, som er operationsleder af ESA’s missioner på Rosetta-missionens blog.

Rosetta skubber landingsmodul

Omkring klokken 10 denne morgen fik vi på Jorden signaler om, at landingsmodulet Philae var blevet succesfuldt adskilt fra moderfartøjet Rosetta.

Rosetta har givet Philae et skub ned mod kometen, og den bevæger sig nu med en forventet fart på omkring to kilometer i timen ned mod kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko.

67P/Churyumov–Gerasimenko har kun en meget svag tyngdekraft, og for at undgå at landingsmodulet Philae flyver af kometen, har Philae medbragt flere værktøjer til at hægte sig fast på kometens overflade.

Andre værktøjer end raket

Udover ’raketten’ med den kolde gas, som skulle have trykket Philae ned mod kometens overflade – men som altså ikke ser ud til at virke – har Philae medbragt to harpuner, som den kan hægte sig fat på kometen med.

Endelig sidder der også bor i hver af landingsmodulets tre ben, så fartøjet kan bore sig fast på kometens overflade.

»Det er brandærgerligt, at raketten ikke virker, men jeg er ikke så sikker på, at det gør en kæmpe forskel på missionen. Mest af alt fordi der også er sidder de tre skruer i hver af Philaes ben og så kan den også holde sig fast med harounerne,« siger Søren Vrønning Hoffmann, som er seniorforsker ved Aarhus Universitet og følger Rosettamissionen tæt.

Mange ting kan gå galt

På Københavns Universitet følger lektor Uffe Gråe Jørgensen også landingen med spænding.

»Det er alle de små uforudsigelige ting, der kan gå galt,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen, som er lektor ved afdelingen for Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Et kritisk punkt er, at landingsmodulet skal komme rigtigt ned til kometen, så det for eksempel ikke lander på en skråning og vælter. Det er også vigtigt, at den får skudt sine harpuner ud, så den kan hægte sig fast på kometen og ikke flyver af,« tilføjer han.

Her er den største fare

Uffe Gråe Jørgensen mener netop, at den største fare ved landingsmanøvren er, at Philae rammer det forkerte sted på kometen.

Den vurdering er seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet enig i.

»Kometen har vist sig at være mere ujævn i overfladen, end man havde regnet med. Risikoen kan være, at de ikke rammer nøjagtigt, hvor de gerne vil, på kometen. Landingsfartøjet risikerer at vælte, hvis det rammer ned i en sten. Landingsmodulet kan ikke rejse sig op, hvis det vælter – det skal lande rigtigt første gang og blive stående, mens der bliver skudt to harpuner ned i overfladen af kometen,« siger Søren Vrønning Hoffmann, som er seniorforsker på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at landingen ikke kan styres fra Jorden, fordi det tager for lang tid at sende instrukser op til kometen – det tager nemlig radiosignaler en halv time at rejse de cirka 500 millioner kilometer fra Jorden op til 67P/Churyumov–Gerasimenko.

»Den skal helt selv lande – man kan ikke sidde med en styrepind og rette op på noget,« siger Søren Vrønning Hoffmann.

Det skal nok gå godt!

Søren Vrønning Hoffmann er imidlertid »fuld af forventning om, at landingen kommer til at gå godt.«

»De har udvalgt et område at lande på, som er meget fladt og uden skrænter, så der er rigtig god chance for, at det går godt,« siger Søren Vrønning Hoffmann.

ESA har flere gange også understreget, at landingsmodulet Philae ikke er missionens vigtigste del – selv hvis landingen skulle gå galt, så vi ikke får direkte målinger fra kometen, vil størstedelen af missionens videnskabelige data fortsat blive hentet hjem af apparater på selve moderskibet Rosetta. Mens kometen følger sin bane omkring Solen, vil Rosetta fortsætte med at følge den på afstand igennem år 2015.

Du vil kunne live-streame billeder fra Rosettamissionens kometlanding her på Videnskab.dk, og samtidig vil du have mulighed for at live-chatte og stille spørgsmål til de to kompetente forskere – Søren Vrønning Hoffmann og Uffe Gråe Jørgensen – om dagens store rumbegivenhed.

Video: Nature