Syv-årig dreng opdager besynderlig dinosaur-art
Den kun syv år gamle dreng Diego Suarez har med fundet af en knogle i det sydlige Chile sat en ny dinosaur-art på det forhistoriske landkort. Dinoen var slægtning til den kødædende Tyrannosaurus Rex, men selv levede den udelukkende af planter.

Chilesaurus diegosuarezi var i familie med Tyrannosaurus Rex og gik ligesom den også på bagbenene. Men på andre punkter adskilte den sig meget fra sin kødglade slægtning. Den spiste for eksempel kun planter. (Illustration: Gabriel Lío)

Chilesaurus diegosuarezi var i familie med Tyrannosaurus Rex og gik ligesom den også på bagbenene. Men på andre punkter adskilte den sig meget fra sin kødglade slægtning. Den spiste for eksempel kun planter. (Illustration: Gabriel Lío)

Drengen Diego Suarez fra Sydamerika har indledt sin palæontologiske karriere på et utrolig tidligt tidspunkt. Med fundet af en forstenet knogle i Andesbjergene i det sydlige Chile tilbage i 2004 opdagede han som kun syv-årig en helt ny dinosaur-art.

Arten, der nu er navngivet Chilesaurus Diegosuarezi efter drengen selv, er en del af theropod-familien, ligesom den kødædende Tyrannosaurus Rex. Helt særligt er det derfor, at den nyopdagede dino kun spiste planter til middag.

»Det er en theropod, som blev vegetar,« siger Fernando Novas fra the Bernardino Rivadavia Natural Sciences Museum i Buenos Aires til theguardian.com. Han har sammen med et hold geologer og palæontologer fortsat arbejdet, hvor syv-årige Diego Suarez slap.

Nyopdaget dinosaur er familiens sære fætter

Holdets senere forskningsresultater, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, har vist, at Chilesaurus Diegosuarezi på mange forskellige måder er theropod-familiens mærkelige fætter.

Dens særegne udseende, der mest af alt ligner en krydsning mellem den langhalsede sauropodomorph, den planteædende ornithischian og den kødædende theropod, adskiller sig i hvert fald fra de fleste andre dinosaur-arter.

»Den har en utrolig underlig blanding af anatomiske træk. Hvis vi havde fundet isolerede knogler fra dette ene dyr forskellige steder, ville vi sikkert have konkluderet, at knoglerne kom fra vidt forskellige dinosaur-grupper. I stedet repræsenterer knoglerne tilsammen en usædvanlig art,« siger Paul Barrett, som forsker i dinosaurer på The Natural History Museum i London til theguardian.com.

Skabt som en evolutions-mosaik

De fleste knogler, der er fundet af arten Chilesaurus diegosuarezi, har tilhørt eksemplarer, som kun var på størrelse med en kalkun. Andre fossiler viser dog, at dyret kunne blive op til hele tre meter langt. (Foto: Gabriel Lío)

Den underlige knoglesammensætning, som gør Chilesaurus til en helt unik dinosaur-art, er et ekstremt eksempel på, hvad forskerne kalder mosaik konvergent evolution. Det vil sige, at dyret gradvist har tilpasset sig det omgivende miljø - herunder de forskellige andre skabninger, som det har delt Jorden med.

Den mosaik-lignende knoglestruktur gør det svært for forskerne at fastslå dyrets genetiske rødder med hundrede procents sikkerhed. 

»Dens relation til andre dinosaurer er virkelig vanskelig at fastslå på grund af dette mix, og det ville ikke overraske mig, hvis dens position i dinosaurernes evolutionære stamtræ ændrer sig i takt med, at flere mennesker ser materialet,« siger Paul Barrett til theguardian.com.

Der er i alt fundet knogler fra cirka 12 dinosaurer samt fire næsten komplette skeletter. 

Langt de fleste knogler stammer fra eksemplarer, som kun har været på størrelse med en kalkun, men enkelte fossiler vidner om, at dyret kunne blive helt op til tre meter langt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker