Skimmelsvamp producerer biodiesel
En svamp, der kan konvertere plante-affald til diesel, gør det muligt at generere biobrændsel uden at skulle ofre dyrebare fødevarer.

Nye laboratorieforsøg viser, ay en skimmelsvamp, der lever i bladene på træsorten Eucryphia cordifolia, producerer biodiesel. (Foto: colourbox)

Nye laboratorieforsøg viser, ay en skimmelsvamp, der lever i bladene på træsorten Eucryphia cordifolia, producerer biodiesel. (Foto: colourbox)

Forskere fra Montana State University i Bozeman, USA, har opdaget, at skimmelsvampen Gliocladium roseum producerer diesel på dampform, der er meget lettere at udvinde, rense og opbevare, end almindelig flydende bioethanol og diesel.

Opdagelsen giver forskerne håb om, at skimmelsvampen på længere sigt vil kunne revolutionere brændstof-produktionen, så den nuværende brug af diesel og bioethanol erstattes af skimmelsvampes biodiesel.

Analyser af skimmelsvampens diesel viser, at dampen er rig på kulbrinte, som også findes i store mængder i almindelig diesel. Derudover indeholder svampens biodiesel letvægts-alkoholer og -estere, der tilsammen har en meget renere og effektiv forbrænding end almindelig diesel.

Det høje indhold af ren kulbrinte betyder, at, at svampenes biodiesel forbrænder meget bedre og mere effektivt end bioethanol, der produceres fra eksempelvis sukkerrør - de indeholder nemlig iltatomer og har derfor også en lavere energitæthed end kulbrinte.

Dieseldampene bruges som våben

Skimmelsvampen lever i blade fra træarten Eucryphia cordifolia, som vokser i Patagonien. Den gemmer sig i de mikroskopiske små hulrum mellem bladenes celler og producerer formentlig diesel-dampen for at dræbe andre skimmelsvampe, der også gerne vil have en bid af kagen.

Fundet kommer som en stor overraskelse, og i en videnskabelig artikel i det videnskabelige tidsskrift Microbiology udtaler forskerne, at »denne svamp tilsyneladende er den eneste levende organisme på Jordens overflade, der gør dette. Vores gæt er, at denne biodiesel i sig selv vil være tilstrækkeligt til at kunne få en maskine til at køre.«

Tapper cellulose for energi

Skimmelsvampen har vist sig at kunne vokse på cellulose, som indeholder store mængder af kulbrinte.

Cellulose er ét af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i naturen og findes i træer og planter, men er meget svært at nedbryde, og derfor går størstedelen af den energi, der er lagret i cellulosen, tabt ved fordøjelse eller under forbrænding. Men ved at lade skimmelsvampen vokse på cellulose er det lykkedes forskerne at få svampene til at producere biodiesel ud fra den energi, som cellulosen indeholder.

Forskerne mener derfor, at skimmelsvampene har et stort potentiale til produktion af biodiesel, uden at det er nødvendigt at ofre store mængder fødevarer. Mange politikere og forskere er kritiske overfor brugen af biobrændsler, fordi det er nødvendigt at ofre fødevarer for at kunne producere det. Det er et problem i en verden, hvor der stadig er store problemer med hungersnød i mange lande.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk