Skildpadden har ribben i skjoldet
Nyt fund viser, at skildpaddeskjoldets unikke struktur begyndte at tage form for mindst 260 millioner år siden.

Fossilet af det sydafrikanske reptil Eunotosaurus africanus, som udfylder et tomrum i skildpaddens tidlige udviklingshistorie. (Foto: Tyler Lyson)

Fossilet af det sydafrikanske reptil Eunotosaurus africanus, som udfylder et tomrum i skildpaddens tidlige udviklingshistorie. (Foto: Tyler Lyson)

Skildpaddens skjold er en sammensat affære. Det langsomtgående krybdyrs hårde ydre er ikke lavet af én ting, men af cirka 50 knogler.

Hos andre dyr med beskyttende skjold på ryggen, bidrager hårde skæl til dannelsen af skjoldet. Hos skildpadden er det knoglebygninger, der gælder.

Rygpanseret består af sammenvoksede hvirvler inderst, og brede ribben og knogleplader, som bliver dannet i læderhuden.

Hjælper med åndedrættet

»Jeg tror forklaringen på, at der ikke er flere dyr, der har løst det på samme måde som skildpadderne, er, at ribbenene hos patte- og hvirveldyr er med til at hjælpe til med åndedrættet.«

Det siger forsker Tyler Lyson, som er tilknyttet Smithsonian og Yale University, i en pressemeddelelse.

Ribben er ganske stive, men kan hæves og sænkes, og sådan bliver brystkassen til et vigtigt pumpeværk, når vi trækker vejret.

»Skildpaddens skjold repræsenterer en kompleks struktur, som man kunne se de indledende konturer af for mere end 260 millioner år siden,« siger Tyler Lyson.

Nu har han og kolleger fået et lidt mere klart billede af, hvornår og hvordan skildpaddeskjoldet har udviklet sig efter fundet af en ny forgænger til nutidens skildpadder: det nu udryddede sydafrikanske reptil kendt som Eunotosaurus.

At finde en anden vejrtrækningsmåde

Ung leopardskildpadde Stigmochelys pardalis. (Foto: Tyler Lyson)

Eunotosaurus lukker et 30-55 milllioner år stort hyl i skildpaddernes fossilkatalog, skriver Cell Press.

»Hvis ribbenene indlemmes i det beskyttende skjold, så skal du finde en anden måde at trække vejret på.«

»Og det er netop det, skildpadder har gjort ved hjælp af støttende muskler,« fortsætter Tyler Lyson.

Dermed har det indtil for nyligt været svært at vide, hvad der har bidraget til udviklingen, og hvornår den er startet.

Ser lighedstræk i ribbenene

I 2008 fik man nogle nye svar. Der fandt man kinesiske Odontochelys semitestacea, et 220 millioner år gammelt reptil med fuldt udviklet brystpanser på mavesiden af skjoldet, men kun et hårdt og tykt skjold på dele af ryggen.

»I lighed med andre sammensatte strukturer, så udviklede skildpaddeskjoldet sig over millioner af år, og blev gradvist formet til det, vi kender i dag,« siger han.

Den nye skildpaddeforgænger har blandt andet ni brede ribben, som kun ses hos skildpadder. Oveni mangler, i lighed med skildpadderne, muskler mellem ribbenene.
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.