Se med, når mavesækken fra en kæmpe haj bliver dissekeret
Blæksprutter, fisk, søløver og sågar svinekoteletter kan man finde, når man roder rundt i en hajs mave. Viden om hajernes føde er væsentlig for at forstå, hvordan det påvirker andre dyr i havet, når hajerne forsvinder.

Svinekoteletter pakket ind i papir er åbenbart en del af store hajers kostpyramide.

De store rovdyr virker måske lidt mindre frygtindgydende, når man ved, at de også har fine vaner. Vane er måske så meget sagt.

Slagtervarerne er nemlig et af de mest forunderlige fund, hajforskeren Antonella Preti fra Southwest Fisheries Science Center har gjort sig.

I løbet af sin karriere har hun splittet mavesækken fra 2.000 sværdfisk og hajer ad. 

Rovdyrene kaster nærmest hele søløver i sig

Normalt finder hun søløver, blæksprutter og fisk i rovdyrenes mavesække. Førstnævnte var også netop det, hun stødte på i dissektionen af den største hajmave, hun nogensinde har haft mellem hænderne.

Hajen vejede omkring 600 kilo og var lige knap fire meter lang.

Fakta

I mange lande er hajer meget værdifulde spisefisk, og for eksempel Japan, Korea og Taiwan driver intensivt fiskeri både med drivgarn og langliner.

Mange af de hajbestande, som det asiatiske fiskeri er baseret på, er i stærk tilbagegang.

Kilde: Den Store Danske

I den enorme hajmave lå der et helt hoved, luffer og andet godt fra en søløve på 91 kilo. Udforskningen af mavesækkens indhold kan du også se i videoen i denne artikel.

Hajerne har stor betydning for livet i havene

Men det er Ikke blot fascinerende at se, hvad en haj har fået til hovedret - det giver også en meget væsentlig indsigt i, hvad deres kost består af.

Hajerne hjælper med at holde bestanden af andre dyr i havene nede, fordi de ofte får fat i gamle og syge dyr. På den måde bliver de andre dyreflokke sundere.

Hvert år bliver 100 millioner af hajer dræbt på grund af deres kød og finner, som bliver solgt som delikatesser i Kina.

Rovdriften på hajerne kan have stor betydning for de andre dyr i havene, fordi de ikke kan rydde ud i de svage dyr i flokkene, skriver LiveScience.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk