Se, hvor meget regnskoven lider
NASA's satellitter har taget billeder af Amazonas' regnskov siden 1975. De viser med al tydelighed den rovdrift, der er blevet drevet på skovens træer.

Billedet til venstre er taget i 1975, mens billedet til højre er fra 2012, hvor man tydeligt kan se civilisationens påvirkning af naturen. Det affotograferede områder er på rundt regnet 2.300 kvadratkilometer - eller hvad der svarer til over 305.000 fodboldbaner eller cirka 39 gange Manhattans størrelse. Til sammenligning er Fyns samlede areal på 2.984 kvadratkilometer. (Foto: NASA)

Billedet til venstre er taget i 1975, mens billedet til højre er fra 2012, hvor man tydeligt kan se civilisationens påvirkning af naturen. Det affotograferede områder er på rundt regnet 2.300 kvadratkilometer - eller hvad der svarer til over 305.000 fodboldbaner eller cirka 39 gange Manhattans størrelse. Til sammenligning er Fyns samlede areal på 2.984 kvadratkilometer. (Foto: NASA)

Sammenligningen er ikke til at tage fejl af. Civilisationens indtog i Amazonas regnskov minimerer langsomt, men sikkert skovområderne.

Det vidner NASA's nyligt offentliggjorte billede taget af deres klodeovervågningssatellitter Landsat 5 og 7 om. 

Billedet er taget fra luften over staten Rondônia i det vestlige Brasilien. Afskovningen startede, da der i 1979 blev etableret en stor nord-sydgående vej gennem regnskoven.

Se et stort billede her.

'Sildebensskov' er den værste slags

Langsomt, men sikkert har hovedfærdselsåren affødt små forgreninger, efterhånden som nybyggerne har bevæget sig ind i den tætte skov. For at bane sig vej, starter de med at fælde noget skov for derefter at brænde større områder af, så de kan lave marker.

Over tid skaber det de sildebenslignende mønstre, man kan se på billedet til højre.

Det er langt mere kritisk for regnskovens biodiversitet, end hvis et stort område på én gang var blevet ryddet. Biodiversitet afhænger nemlig af, hvor mange kanter en skov har. Jo flere kanter, jo færre dyr, træer og beplantning. En kant gør en skov følsom for udtørring, vindskader, jagt og ulovlig træfældning. 

Rydning af regnskov aftager

Ifølge NASA's tal blev der mellem 1980 og 1992 fældet i omegnen af 2.600 kvadatkilometer skov i Rondônia hvert år.

Selvom der hvert år stadig ulovligt fældes masser af kvadratkilometer regnskov i Amazonas, så er fældningen samlet set aftaget de seneste ti år.  Således blev 23 procent mindre skov fældet i perioden august 2011 til juli 2012 end samme periode året før.

NASA har lavet et kort over, hvor meget skov der er forsvundet mellem 2005 og 2010, her markeret med rødt.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk