Sådan ser Danmarks Nationale Biobank ud

Har du svært ved at huske, hvor du lægger dine ting? Mister du tit dine nøgler?

Så skal du nok ikke arbejde for Danmarks Nationale Biobank. Her har de nemlig at gøre med syv millioner biologiske prøver.

Nu kan du til gengæld få lov at se, hvordan det hele ser ud, uden at være bange for at rode rundt i sagerne. For Statens Serum Institut har lavet en video, der viser, hvordan de opbevarer deres mange DNA-prøver fra flere generationer tilbage.

Men selv om du er et rodehovede, kan du måske alligevel godt få job i Danmarks Nationale Biobank, for det er ikke mennesker men robotter, der holder styr på mange af DNA-prøverne i den -20 ^oC kolde biobank.

LÆS OGSÅ: Ny biobank skal løse juridiske og etiske problemer

Hele Danmarks DNA samlet på ét sted

I biobanken opbevarer de DNA-holdig materiale, som ren DNA, blod, celler og PKU-kort, som man får taget ved fødslen. Men de har også plads til mere følsomme biologiske prøver som celler med plasma-elementer fra blodet, der indeholder biomarkører eller antistoffer.

Disse prøver opbevares ved -80 ^oC, da det nedbrydes ved højere temperaturer.

Førhen var prøverne opbevaret på laboratorier og hospitaler rundt i landet, men nu er de samlet under samme tag.

»Grundet et totalt overblik kan man bruge både nye indsamlinger og ældre prøver til at lave meget store befolkningsstudier. Man kan søge på meget specifikke diagnoser, og vil kunne finde et robust materiale, fordi vi har så mange prøver,« fortæller Lasse Boding, der er koordinator for Danmarks Nationale Biobank, i videoen.

LÆS OGSÅ: Biobank skal rumme hele Danmarks befolkning

Kan følge sygdomme i generationer

Derudover har banken også tanke med flydende nitrogen, hvis eksempelvis væv eller celler skal langtidsopbevares. Ved -196 ^oC, som der er i tankene, kan det genetiske materiale holde i meget lang tid.

Så lang tid, at nogle af prøverne er helt tilbage fra midten af det sidste århundrede.

»Derudover vil mange af de historiske prøver kunne blive brugt til at finde forskellige sygdomsforløb gennem generationer, fordi vi kan have prøver fra et individ og vedkommendes forældre og bedsteforældre samlet. Dermed kan man følge familietræet og arveligheden af forskellige sygdomme,« uddyber Lasse Boding i videoen.

Biobanken skal i fremtiden gøre det nemmere for forskere at få fat i det biologiske materiale, som er vigtigt for deres forskningsprojekter.

LÆS OGSÅ: Forskerne vil have dit DNA, når du dør