Rumfærger forklarer Tunguska-komet
Det var en komet, der eksploderede over Sibirien i 1908. Det viser studier af virkningen af rumfærgeopsendelser.

Lysende natskyer som disse peger på, at Tunguska blev ramt af en komet i 1908. (Foto: M. Gavin)

Lysende natskyer som disse peger på, at Tunguska blev ramt af en komet i 1908. (Foto: M. Gavin)

 

Den 30. juni 1908 eksploderede et meteor i luften over Tunguska i Sibirien. Eksplosionen var så voldsom, at et stort skovområde blev fældet.

Flere ekspeditioner har besøgt Tunguska for at lære mere om begivenheden og det objekt, der udløste den.

Men undersøgelser på stedet er ikke den eneste mulighed for at få mere viden om, hvad der skete for næsten 101 år siden. Således har forskere fra Cornell University i USA vist, at det formentlig var en komet, der eksploderede over Tunguska - og det ved at se på rumfærgeopsendelser!

Lysende natskyer

Koblingen mellem Tunguska-begivenheden og rumfærgen er ifølge forskerne det fænomen, vi kalder lysende natskyer.

Disse skyer består af iskrystaller, der ligger i en højde på ca. 85 km. Om sommeren, når Solen ikke kommer så langt under horisonten, kan vi se disse skyer midt på natten i nordlig retning. Både ved rumfærgeopsendelser og ved eksplosionen af en komet i atmosfæren bliver store mængder vanddamp spredt i de øvre dele af atmosfæren, så lysende natskyer kan dannes.

Fakta

 

VIDSTE DU

Tunguska-eksplosionen kunne høres 1.000 kilmeter væk. Den ryddede et øde skovområde på størrelse med Sjælland.

 

I dagene efter Tunguska-begivenheden var nattehimlen over Europa klart oplyst - især over Storbritannien. Cornell-forskerne mener, at det var lysende natskyer, men det har indtil nu været et mysterium, hvordan vanddamp fra kometen kunne komme fra Sibirien og til Vesteuropa på så kort tid.

Ifølge forskerne er det hvirvler i atmosfæren med såkaldt todimensionel turbulens, der kan forklare, hvordan vanddampen kan flytte sig flere tusinde kilometer og danne lysende natskyer langt fra det sted, hvor vanddampen oprindelig blev spredt ud i atmosfæren.

Endeavour gav svaret

Ved opsendelsen af rumfærgen Endeavour i august 2007 så Cornell-forskerne lysende natskyer i dagene efter. Lignende skydannelser blev set efter opsendelser i 1997 og 2003. Med deres undersøgelser har forskerne ikke bare vist, at Tunguska-begivenheden efter alt at dømme blev forårsaget af en komet. Det har også vist, at der stadig er meget at lære om de forhold, der hersker i de øvre dele af Jordens atmosfære.

Problemet er, at i netop disse dele af atmosfæren er det vanskeligt at studere vindforholdene med de tilgængelige metoder som raketter, vejrballoner og satellitter. En mulighed er at bruge de lysende natskyers mønstre og bevægelser til at få mere viden om denne svært tilgængelige del af vores planets atmosfære.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker