Portræt af en eftersøgt haj
Egyptens badestrande har i den eneste tid været udsat for usædvanligt mange hajangreb. Videnskab.dk tegner en profil af den mistænkte - den oceaniske hvidtippede haj.

Oceanisk hvidtippet haj i Det Røde Hav. Den kendes bedst på sin afrundede rygfinne med den hvide spids. (Foto:OldakQuill)

Oceanisk hvidtippet haj i Det Røde Hav. Den kendes bedst på sin afrundede rygfinne med den hvide spids. (Foto:OldakQuill)

Ferieparadiset Sharm el-Sheikh i Egypten har i de seneste dage været ramt af adskillige hajangreb.

Fem gange på under en uge har hajer slået til mod grupper af dykkere eller badende tæt på kysten. Fem personer er blevet lemlæstede og en kvinde har mistet livet som følge af hajerne.

De mange angreb så tæt på hinanden er meget usædvanligt. Frem til august 2010 havde Egypten kun oplevet ni hajangreb og et enkelt dødsfald siden 1958.

Gerningshajerne menes at være af arten oceanisk hvidtippet haj og jages nu af professionelle dykkere, mens badegæsterne i Sharm el-Sheikh holder sig fra vandet.

Videnskab.dk tegner en profil af den eftersøgte.

Nysgerrig ådselssæder

En af dem som har stort kendskab til hajen er udstillingslederen på Kattegatcenteret, biolog Karsten Bjerrum Nielsen.

»Den oceaniske hvidtippede er kendt for at være en opportunist, der kan finde på at spise hvad som helst. Det er også en af grundene til, at den er meget nysgerrig af natur og ofte kommer meget tæt på mennesker,« fortæller Karsten Bjerrum Nielsen.

Føden består hovedsaligt at større fisk som tun, barracudaer og makreller. Men hajen er stort set altædende og kaster sig gerne over et kadaver fra en hval. Der er også eksempler på, at den hvidtippede haj har spist skrald, der flyder rundt i vandet.

De skibbrudnes skræk

Den oceaniske hvidtippede haj bliver kategoriseret som en af de hajer, der er farligst for mennesker.

Det skyldes blandt andet, at hajen er kendt for at være blandt de først ankomne til skibbrud eller flystyrt over havet.

Fra 1. og 2. verdenskrig var en hajen en stor bekymring for mange søfolk, hvis skibe blev sænket af torpedoer.

Men bag den skræmmende titel ligger nogle knapt så skræmmende statistikker.

Ifølge International Shark Attack File, der registrerer hajangreb i hele verden, var den oceaniske hvidtippede haj skyld i bare fem angreb på mennesker, hvoraf et var dødeligt, fra 1958 til 2009.

Tallene skal dog tages med en smule forbehold. Der kan være hajangreb i især u-lande, som ikke bliver registret.

Den oceaniske hvidtippede haj lever i store dele af verdenshavene, men holder sig til de farvande med en temperatur omkring 21 grader. (Illustration:Floria Museum of Natural History)

Statstistikken taget i betragtning er den seneste tids angreb meget overraskende.

»Jeg tror der er mange faktorer, der spiller. For det er meget usædvanligt at, hajer opfører sig på den måde,« siger Karsten Bjerrum Nielsen. Han peger på to ting, som kan have gjort hajerne i Det Røde Hav ekstra angrebslystne:

Der er blevet kastet døde dyr i vandet fra skibe, der spreder duftstoffer og tirrer hajerne. Det er parringssæson og vandet er fuld af hormoner fra hunhajerne, der gør dem mere aggressive.

»Det bedste bud er at en kombination af de faktorer, har gjort nogle enkelte individer ekstaordinært agressive. Men det er svært at sige præcis hvorfor«, siger Karsten Bjerrum.

Hajer er ikke i en blodrus

På trods af at angrebene er meget usædvanlige, mener Karsten Bjerrum dog ikke, at hajerne er gået amok. »Der er ikke tale om, at hajer kommer i blodrus og bare angriber for at angribe. Hajer lever længe. Derfor skal de passe på godt på sig selv og ikke tage for mange chancer. Mennesker er stort byttedyr for dem, som kan være farligt at angribe. Ligesom alle andre rovdyr går den efter det letteste bytte, « siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Frygter heksejagt

Han frygter at, de mange angreb kan få folk til at overreagere. »Jeg kunne godt blive nervøs for, at der kommer en heksejagt på dem. Det ville være helt urimeligt. Det må være den usædvanlige sammentræf, der skyld i angrebene,« siger Karsten Bjerrum og fortsætter: »Hvis man kunne pege på de enkelte individer og fjerne dem, ville det selvfølgelig være den bedste løsning. Men det er meget vanskeligt. Jeg frygter at man bare forsøger at nedlægge så mange som muligt, for at vise turisterne at man har gjort noget ved problemet«, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Den oceaniske hvidtippede haj

Hajangreb

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: