Phoenix fandt vand og gift på Mars
I 2008 sendte marssonden Phoenix i fem måneder data fra Mars. Nu har forskerne bag sonden samlet resultaterne fra missionen, og der tegner sig et billede af et interessant forhold mellem gift og vand.

Marssonden Phoenix tog billeder af is på Mars, og afslørede et giftstof der gør vand flydende i frost. (Illustration: NASA/JPL-Calech/University of Arizona)

Marssonden Phoenix tog billeder af is på Mars, og afslørede et giftstof der gør vand flydende i frost. (Illustration: NASA/JPL-Calech/University of Arizona)

Data fra marssonden Phoenix bekræftede i 2008 endegyldigt, at der er vand på Mars i form af frossent vand lige under overfladen. Kort tid efter fik mystiske resultater og forsigtig tavshed fra forskerne bag missionen, store dele af verden til at tro, at der var fundet liv på Mars.

I virkeligheden havde Phoenix ikke fundet liv, men et giftstof kaldet perchlorat. Det er en opdagelse, der kan vise sig at være vigtigere end fundet af vand.

I dag blev resultaterne fra missionen offentliggjort i sin helhed. Fire artikler i tidsskriftet Science beskriver hvad Phoenix oplevede i løbet af sit fem måneder lange liv på Mars.

"Fundet af perchlorat er stort. Det forklarer hvorfor vandet på Mars kan være flydende," siger Morten Bo Madsen. lektor ved Niels Bohr Instituttet og en del af forskergruppen bag Phoenix missionen.

Fakta

Marsvand

Egentligt burde der ikke findes flydende vand på Mars, det er planeten for kold til. Vandet burde findes enten som is eller som damp i atmosfæren. Men på grund af indholdet af perchlorat i jorden, kan der i varme perioder være flydende vand, eller saltlager.

Flydende vand på Mars er en gåde, for det er planeten egentlig for kold til. Men perchlorat kan forklare det.

Giftstoffet binder store mængder vand i marsjorden, men fungerer samtidigt som et antifrysemiddel. På den måde kan der, en gang imellem, være flydende vand på planeten, selv om den har været alt for en dybfryser i tusindevis af år.

Raket fandt is

Egentlig har vi vidst i et stykke tid, at der er vand på Mars.

Derfor var det ikke den store videnskabelige sensation, da raketdyserne på Phoenix blæste marsstøvet væk, og efterlod en plet med hvid is under marssonden.

Efter et par dage i solen smelter isklumperne i graverenden kaldet Dodo-Goldilocks. (Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona/Texas A&M University )

Alligevel var det spektakulært, for det var første gang, at planetens is kunne ses på et fotografi.

"Det var en festlig aften, da vi endelig kunne se vand. Det var noget der måtte fejres med et glas champagne," siger Morten Bo Madsen.

Phoenix fandt adskillige beviser på vand. Blandt andet med sin robotarm. Efter at have gravet en rende med armen, kunne forskerne se isklumper i bunden af renden, og efter få dage var isen væk. Solen havde fået isen til at fordampe.

Senere, og til forskernes store overraskelse, fandt Phoenix andet end vand, nemlig det sjældne stof perchlorat.

Liv til spekulationer

Fakta

Phoenix marssonden

Phoenix landede på Mars d. 25 maj 2008. Ved starten af marsvinteren 2. november sidste år, kommunikerede forskerholdet for sidste gang med sonden.

Oktober i år forsøger forskerholdet at tale med sonden igen. Det er dog højst usandsynligt, at det lykkes. Sonden er testet i minus 55 grader celsius, og i løbet af marsvinteren når temperaturen ned på minus 126 grader.
Så Phoenix er formentligt ødelagt, og dækket med tøris efter vinteren.

Efter de tydelige beviser på vand, ventede hele verden på nye fund fra Phoenix sonden. Og da der blev tavst fra forskerholdets side, begyndte en journalist fra bladet Aviation Week at skrive spekulationer om, at Phoenix måske havde fundet liv på Mars. Ifølge bladet ville Det Hvide Hus snart fortælle om fundet af marsmænd (hvilket var en and).

"Alle troede at det var liv vi havde fundet. Men det var fri fantasi fra en journalists side. Det var perclorat vi havde opdaget," siger Morten Bo Madsen.

Når opdagelsen af perchlorat fik forskerne til at blive stille, skyldes det, at stoffet var fuldstændigt uventet, og der var brug for tid til at bekræfte opdagelsen.

Mars antifrysemiddel

Perchlorat er et salt, og er giftigt for de fleste levende væsner på jorden, det findes kun naturligt ganske få steder på jorden. Et af de få områder er Atacama ørkenen i Chile.

Fundet at perchlorat er stort

Morten Bo Madsen

Når vi spreder salt på vejene om vinteren, sænker det frysepunktet og vi undgår is på vejen. Perchlorat har samme effekt på Mars. Bortset fra at det sænker frysepunktet langt mere end almindeligt vejsalt.

Derfor har der kunnet dannes smeltevandskløfter, selv efter planeten blev for kold til flydende vand.

Og det forklarer fundet af rene isklumper tæt på jordoverfladen. Normalt kræves der nemlig flydende vand, eller i Mars tilfælde flydende saltlager, for at is kan klumpe sig sammen.

Fyld raketten

På jorden findes der enkelte bakterier der er i stand til at leve i et miljø med det salte stof. At giftstoffet findes på Mars, udelukker altså ikke, at der kan være levende væsner på planeten.

Samtidigt er flydende vand, så vidt vi ved, en grundlæggende nødvendighed for liv.

Ud over at hjælpe til at forstå vandforholdene på Mars, har stoffet en anden egenskab der glæder forskerne.

Det er potent raketbrændstof. Og måske vil fremtidens rumskibe, på vej mod det ydre rum, kunne holde et hvil ved planeten, og fylde tankene med perchlorat fra Mars.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk