Ozon kan bekæmpe skadedyr i korn
Skadelige insekter i tørret korn, majs og ris kan bekæmpes ved hjælp af ozon. Metoden giver mange fordele for miljø og sundhed sammenlignet med de traditionelle sprøjtemidler.

Forskere fra Aarhus Universitet har som de første undersøgt, hvor effektivt ozon er mod insekter i korn i alle deres forskellige udviklingsstadier. Resultatet viser, at ozon har nogle fordele for miljø og sundhed sammenlignet med de traditionelle sprøjtemidler, fordi ozon nedbrydes og forsvinder. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Aarhus Universitet har som de første undersøgt, hvor effektivt ozon er mod insekter i korn i alle deres forskellige udviklingsstadier. Resultatet viser, at ozon har nogle fordele for miljø og sundhed sammenlignet med de traditionelle sprøjtemidler, fordi ozon nedbrydes og forsvinder. (Foto: Colourbox)

 

Selv om høsten er i hus, er udbyttet langtfra sikret. Kornet lagres ofte i mange måneder, og på den tid kan en hær af små, sultne insekter nå at gøre stor skade på lagrene af blandt andet byg, hvede, ris og majs.

Men ved hjælp af ozon kan man effektivt få bugt med de små bæster. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der for nyligt er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pest Management Science.

»Resultatet betyder, at ozon i fremtiden måske kan erstatte de traditionelle sprøjtemidler eller gasningsmidler, som bruges i dag,« forklarer Lise Stengård Hansen, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og en af forskerne bag projektet.

Insekter er skyld i store tab

Når kampen mod insekter som kornsnudebiller, rismelbiller og flere arter af møl er så vigtig, skyldes det, at de trods deres harmløse størrelse medfører et meget stort tab for fødevareproducenterne.

Faktisk ligger tabet i de industrialiserede lande på op mod ni procent af det lagrede korn. I ulande kan tabet være endnu større – omkring 20 procent og i visse tilfælde helt op mod 100 procent.

Men udover at give økonomiske tab kan insekterne desuden udgøre en risiko for sundheden, når kornet bruges til fødevarer.

Sprøjtemidler får ikke bugt med alle insekter

Fakta

Ozon er en luftart, der forekommer naturligt i stratosfæren. Ozon dannet kunstigt kan blandt andet bruges som desinfektionsmiddel, fordi mikroorganismer er meget følsomme for ozon i lave koncentrationer.

Problemet med de traditionelle sprøjte- og gasningsmidler er, at de ikke altid får bugt med alle stadier af insekter.

»Hos nogle insektarter, herunder de økonomisk mest vigtige som for eksempel kornsnudebillen, lever de voksne frit mellem kernerne, mens æg, larver og pupper lever skjult i kernerne. De rammes først af de traditionelle sprøjtemidler, når de gnaver sig ud af kernerne som voksne.«

Forskerne har derfor længe ledt efter mere effektive alternativer til at bekæmpe snylterne – til dels også fordi insekterne efterhånden er blevet resistente over for mange af aktivstofferne i sprøjtemidlerne, og fordi en del sprøjtemidler ikke længere er tilladt af miljømæssige grunde.

Ozon skader ikke kornet

Her giver ozon ifølge Lise Stengård Hansen flere fordele både miljømæssigt og sundhedsmæssigt.

Ozon er en ustabil gas, der hurtigt henfalder til ilt og bliver uskadelig. I sig selv er ozon en meget sundhedsskadelig luftart, men brugen af ozon lader ikke til at skade hverken kornet eller miljøet, og der er ingen rester tilbage i kornet bagefter.

»Men man skal selvfølgelig sikre, at ozon kun bliver brugt under forsvarlige forhold, for eksempel i gastætte siloer eller kornlagre under gastætte presenninger, så mennesker ikke kommer i berøring med ozonen, før den er henfaldet,« forklarer hun.

Når kornet ligger på lager, kan insekter udrette store skader. I nogle ulande kan helt op mod 100 procent af høsten gå tabt på grund af insektangreb. (Foto: Colourbox)

En anden fordel ved ozon er, at den kan laves på stedet ved hjælp af en elektrisk højspændingsproces og en særlig maskine.
»Dermed slipper man for at skulle transportere giftige sprøjtemidler eller gasningmidler frem til kornlagrene, som man gør i dag,« forklarer hun.

Undersøgte 11 arter af insekter

I undersøgelsen udsatte de danske forskere 11 forskellige arter af insekter, der forvolder skade i lagret korn og andre tørre planteprodukter, for ozon i laboratoriet.

Forskerne testede i samarbejde med virksomheden Crop-Protector KS, hvor effektivt ozon er til at bekæmpe de 11 arter af insekterne ved forskellige doser, i forskellige udviklingsstadier og under forskellige temperaturforhold.

På den måde fandt de frem til den kombination af dosis og behandlingstid, der fik ram på både de fritlevende insekter og de skjulte æg og larver.

»Der er stor forskel på, hvor meget ozon der skal til for at bekæmpe de enkelte stadier og arter af insekter. De voksne er som regel mere følsomme over for ozon og dør efter en behandling med 25 ppm i 5 dage, hvilket er forholdsvis lidt. Men for at bekæmpe de stadier, der lever inden i kernerne, skal man op på en forholdsvis høj dosis på 135 ppm i 8 dage,« fortæller Lise Stengård Hansen.

Ozon skal gennem godkendelsesproces

Ifølge Lise Stengård Hansen er der dog stadig et stykke vej, før ozon potentielt kan erstatte sprøjtemidlerne.

»Metoden skal først færdigudvikles teknisk og dernæst igennem en række godkendelsesprocesser hos de forskellige myndigheder rundt omkring i verden. Og derefter skal processen markedsføres. Så der går nok nogen tid, før brugen af ozon bliver en realitet,« slutter hun.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk