Nyopdaget dino-art havde ekstremt lange arme
Forskere har fundet nye prøver fra en mystisk kæmpe-dino og har endelig kunnet konstatere, at der er tale om en helt nyopdaget art. Se dinoen ved navn 'Forfærdelige hænder' i videoen her.

I over 50 år har forskere fra hele verden grublet over fundet af to gigantiske dinosaurer-arme.

Siden palæontolog Zofia Kielan-Jaworowska fandt de store knogler i 1965, har ingen nemlig kunnet regne ud, hvilken art knoglerne tilhørte.

Arm-knoglerne var over 70 millioner år gamle og havde en imponerende længde på 2,4 meter.

Armene er dermed de længste, forskere nogensinde har observeret ved tobenede dyr. Udover de store arm-knogler fandt forskeren desuden ryghvirvler og ribben, som dog ikke gjorde noget hverken til eller fra for forståelsen.

Jeg døber dig: 'Forfærdelige hænder'

De fleste forskere var overbeviste om, at Zofia Kielan-Jaworowska havde opdaget en ny kødædende art, som var i familie med Tyrannosaurusen.

Men da der var en åbenlys forskel i længden på knoglerne, foreslog forskeren selv, at der måtte være tale om en helt ny art. Den mystiske art fik efterfølgende navnet 'Deinocheirus Mirificus', som betyder 'Forfærdelige hænder'.

Nu har et nyt forskningsprojekt fundet flere knogler fra 'Forfærdelige hænder'. I videoen øverst i artiklen kan du se en illustration af dinosaureren, som forskerne vurderer, den må have set ud i sin levetid.

'Deinocheirus Mirificus' havde længere hænder, end man nogensinde tidligere har observeret ved et tobenet dyr. (Foto: Nature)

Gennem studiet har forskerne formået at samle to næsten komplette skeletter ud fra fundne fossiler i Mongoliet. Resultaterne viser, at arten var den største af de såkaldte ornithomimosaurer - en slags strudselignende dinosaurer. 

Det er forskeren Yuong-Nam Lee fra Korea Institute for Geoscience and Mineral Resources i Sydkorea, der står bag det nye studie. Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Nature.

En tung fætter med brede hofter

Selvom den mystiske art minder meget om ornithomimosaurerne, adskiller den sig også fra dem på en lang række punkter:

Den skulle have haft en langskaftet snude og en pukkel, hvilket aldrig er set hos ornithomimosaurerne. Derudover målte den cirka 11 meter og havde en kampvægt på omkring 6.358 kilo.

Knogleresterne viser også, at den havde brede hofter og store fødder, hvilket har gjort dens bevægelser meget langsomme.

Forskerne bag studiet vurderer, at arten både har spist planter og fanget fisk fra flodområder, da der er fundet adskillige fiskerester ved knoglerne. Arten har dermed været en såkaldt omnivore, altså et dyr som både spiser planter og smådyr.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.