Nærjords-asteroide er blevet fotograferet
Der er blevet taget radarbilleder af asteroiden 2005 WK4, da den fløj tæt forbi Jorden d. 8. august i år.

Her ses de radar-billeder, der blev taget af asteroiden 2005 WK4, da den passerede forbi Jorden d. 8. august 2013. (Foto: NASA)

Her ses de radar-billeder, der blev taget af asteroiden 2005 WK4, da den passerede forbi Jorden d. 8. august 2013. (Foto: NASA)

Den bedste måde at tage billeder af asteroider, er ved at bruge en radar. Dette gjorde forskere fra NASA, da de tog en række billeder af asteroiden 2005 WK4, da den passerede Jorden i en afstand på 3,1 million kilometer d. 8. august 2013.

Denne afstand svarer til 8,2 gange afstanden mellem Jorden og Månen.

Radarbillederne viste, at asteroiden er mellem 200 og 300 meter i diameter, og samtidig viser billederne asteroidens form og overfladestruktur.

Samtidig giver radarobservationerne mulighed for at studere asteroidernes størrelse, form og rotation, hvilket kan forbedre forskernes forudsigelser af asteroidernes fremtidige baner.

NASA overvåger truende asteroider

NASA holder nemlig øje med nærjords-asteroider, der potentielt vil kunne true vores planet i fremtiden.

De estimerer, at 98 % af disse asteroider er blevet fundet, og deres fremtidige baner er blevet beregnet nøje.

I juni i år blev det titusinde nærjords-objekt fundet, så der findes en hel del derude. Dog er der ikke en eneste af disse asteroider, der er på kollisionskurs med Jorden i den nærmeste fremtid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker