Myte knust: Solstorme afliver ikke din mobil
Hverken eksperter i solstorme eller i mobiltelefoni har hørt om, at solstorme skulle have betydning for mobiltelefoner eller for muligheden for at ringe til hinanden. Det er ellers en tilbagevendende myte - som sidst var oppe at vende ved en stor solstorm tidligere i 2015.

I anledning af solstormen 13. marts, skrev flere medier, at signalet mellem mobilen og masten kunne blive påvirket. Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra flere forskere. (Foto: Shutterstock)

I anledning af solstormen 13. marts, skrev flere medier, at signalet mellem mobilen og masten kunne blive påvirket. Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra flere forskere. (Foto: Shutterstock)

Man behøver ikke være bange for, at mobilforbindelsen ryger ved en solstorm. Mobilen tager nemlig ikke skade, og signalerne mellem mobilen og masten påvirkes ikke synderligt af solstorme

Det var der ellers flere medier, der skrev - inklusive os selv her på Videnskab.dk - ved den sidste store solstorm 13. marts tidligere i år.

På Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet er de eksperter i mobiltelefoni, men hverken professor Gert Frølund Pedersen eller professor emeritus Jørgen Bach Andersen fra instituttet har hørt om, at solstorme skulle kunne påvirke mobiltelefoni.

Teleselskaber: Solstorme er vores mindste problem

Heller ikke teleselskaberne har oplevet, at mobiltelefonerne opgiver ævred:

»Solstorme er ikke et problem for mobiltelefoni overhovedet,« siger presserådgiver Rasmus Avnskjold fra TDC.

»I teorien kunne de godt have en betydning, men i praksis har de overhovedet ikke.«

»Der er mere jordnære faktorer, der påvirker telefonnettet langt mere end solstorme kan gøre det. Vi kan slet ikke mærke en eventuel påvirkning fra solstorme, for andre fejlkilder har større betydning.«

Hos Telia og Telenor er der heller ingen, der har hørt om, at solstorme skulle være et problem for brugere af mobiltelefoner.

Mobilen kan løbe tør for strøm

Peter Stauning, der er forsker emeritus ved DMI, og som har forsket i konsekvenserne af solstorme, kan kun bekræfte, at mobiltelefoni ikke påvirkes:

»Der er til gengæld en risiko for kommunikationssatellitter. Så hvis man bruger en satellittelefon, kan forbindelsen i princippet ryge.«

Hos det finske meteorologiske institut har de også en ekspert i solstorme. Han hedder Ari Viljanen, og ifølge ham vil mobiltelefoni kun kunne påvirkes indirekte:

»Hvis elnettet kollapser på grund af en meget voldsom solstorm, vil mobilmasterne heller ikke kunne fungere - i hvert fald ikke, når nødstrømsanlæg er løbet tør. Desuden vil det selvfølgelig blive umuligt at genoplade batteriet i mobilen,« siger han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.