Mælkevejen er lettere, end den burde være
Ved hjælp af computersimuleringer har forskere vejet Mælkevejen - og fundet den lettere, end man tidligere har troet, den ville være. Det gør Mælkevejen til en atypisk galakse af sin størrelse.

Galakser er komplekse størrelser, og der er mange spørgsmål at kaste sig over, når man som forsker beskæftiger sig med dem.

Forskere fra University of California, Santa Cruz, har kastet sig ud i at besvare et ganske særligt spørgsmål om vores egen galakse:

»Hvad vejer Mælkevejen?«

Ved hjælp af computersimuleringer er de kommet frem til et resultat. Og resultatet af målingerne på Mælkevejens masse er overraskende, for vores galakse vejer ikke mere end en tredjedel af, hvad man tidligere har troet, skriver newscientist.com.

Den indsigt kan være med til at forklare, hvorfor der ikke findes mange galakser, der roterer rundt om Mælkevejen.

Vores placering i galaksen giver dårligt udsyn

Fordi vi befinder os midt i en af vores galakses spiral-arme blokerer en masse støv og gas for udsynet til resten af vores relativt flade galakse.

Tidligere modeller har derfor været bygget på antagelser om, hvordan resten af Mælkevejen så ud, hvilket har medført en del usikkerheder i målearbejdet.

For at overkomme nogle af usikkerhederne byggede forskerholdet fra Santa Cruz to forskellige modeller af Mælkevejen på deres supercomputere.

Resultaterne stemmer overens med observationer

Fakta

Størstedelen af massen i galakser, galaksehobe og i universet som helhed består af mørkt stof.

Kun en mindre del af det mørke stof synes at bestå af atomer. Dels vil atomart materiale normalt udsende elektromagnetisk stråling, dels kan universets forekomst af de letteste grundstoffer (brint, helium og lithium) kun forklares, hvis det atomare bidrag til universets massefylde er væsentlig mindre end forekomsten af mørkt stof.

Kilde: Den Store Danske

Den ene galakse havde en glorie af 800 milliarder sole, mens den anden havde to trillioner sole. Det viste sig, at den første – og letteste – af de to simulerede galakser er den, der passer bedst til det, man rent faktisk har observeret ved vores galakse.

»Det er overraskende, hvor godt det passer med de seneste målinger af egenskaberne ved galaksen,« siger Vasily Belokurov fra University of Cambridge, der ikke har været med i arbejdet med at veje Mælkevejen til newscientist.com.

Hvis Mælkevejen skulle være så tung, som man tidligere har troet, burde den være omgivet af tusinder af satellitgalakser, fordi galaksens tyngdekraft ville vokse i takt med dens vægt.

Fordi Mælkevejen er så meget lettere end tidligere antaget, forklarer det, hvorfor der kun er observeret 26 andre galakser, der kredser omkring den.

Mælkevejen er en atypisk galakse

De første galakser blev skabt af normalt stof, der voksede sammen omkring klatter af mørkt stof. Det mørke stof kan ikke ses, men udgør 80 procent af alt stof i universet.

I de fleste galakser ser det ud til, at der er et forhold mellem stjernerne og det mørke stof. Mælkevejens lette glorie får vores galakse til at bryde reglerne for det forhold.

»Det peger i retning af, at Mælkevejen ikke er den mest typiske galakse for sin størrelse,« siger Alis Deason fra University of California.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk