Katte plager til de får deres vilje
Katte kan spinde på en måde, der minder om et spædbarns gråd. Lyden går lige i hjernen på mennesker, der ikke kan ignorere kaldet og derfor gør som katten vil.

Katte kan lære at spinde på en måde, der minder om et spædbarns gråd - en lyd vi mennesker har meget svært ved at ignorere. (Foto: Colourbox)

Katte kan lære at spinde på en måde, der minder om et spædbarns gråd - en lyd vi mennesker har meget svært ved at ignorere. (Foto: Colourbox)

Nuttede og kælne, eller udspekulerede og manipulerende?

Katte kan lære sig selv at spinde på en måde, som mennesker har meget svært ved at ignorere. Den vedvarende spinden fortsætter indtil katten har fået sin vilje, der oftest hænger sammen med foder.

Missen kan tilpasse sin spinden, så den kombinerer den normale meget tilfredse brummen med et mere klagende kald, der minder utroligt meget om de skrig, som grædende spædbørn giver, når de er utilfredse. Det viser ny forskning fra University of Sussex i England.

»Min kat vækkede mig med en insisterende og dybt irriterende spinden. Efter at have spurgt omkring mig, fandt jeg ud af at mange andre katteejere også blev vækket af deres katte om morgenen,« fortæller professor i biologi Karen McComb, som leder af forskningsprojektet. Hun har specialiseret sig i pattedyrs måde at kommunikere på.

Klagespind giver mad

Katten kan opnå to ting med sit klagespind. Enten bliver den smidt ud af soveværelset, eller også bliver ejeren så irriteret, at madskålen bliver fyldt i bytte for fred og ro. For at finde ud af sammenhængen mellem maden og spinden, bad forskerne katteejere om at optage lyden af deres kattes morgenvæknings-spinden, men også kattenes normale spinden.

»Da vi afspillede optagelserne for frivillige, synes selv de deltagere, der ikke havde noget forhold til katte, at det irriterende morgen-spind var mere ubehageligt og insisterende,« fortæller Karen McComb.

Skjuler det irriterende spind

Forsøgspersonerne blev bedt om at vurdere de forskellige kald i forhold til vigtighed og behagelighed.

»Bagefter kunne vi tydeligt se en sammenhæng mellem et kalds score, og om det var et almindeligt kald, eller om det var det insisterende og irriterende morgen-spind. Den afgørende forskel på det almindelige kald og det irriterende kald var, at der i det irriterende kald var indlejret en lyd med højere frekvens end selve spindet,« forklarer Karen McComb.

Katte er i stand til både at lave kald med både lav og høj frekvens. Lydene produceres to forskellige steder, så kattene er i stand til at spinde høj- og lavfrekvent på en gang. Det giver dem evnen til at give det irriterende spind med den højere frekvens oven i et ellers behageligt spind.

»Hvor irriterende et spind er, lader til at være afhængigt af, hvor meget energi katten lægger i det spindet med den højere frekvens,« fortæller hun.

Katte efterligner spædbørn

Videnskaben har før fundet en sammenhæng mellem lyden af grædende spædbørn - en lyd som mennesker bliver meget påvirket af - og lyde af det irriterende kattekald.

»Vi tror, at kattene lærer sig selv at overdrive klagesangen, når den viser sig at være effektiv til at få fyldt madskålen,« fortæller Karen McComb.

Evnen til at spinde irriterende lader til at være bedst udviklet hos katte, der bruger meget tid sammen med deres ejere.

»Selvfølgelig kan vi ikke vide, hvad der foregår i hovedet på kattene, men vi ved at de gør det bevidst,« fortæller Karen McComb.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk