Jagten på Vikinge-DNA
Danske forskere har fået fat i dna fra tusind år gamle vikingeskeletter.

Forskerne iklædte sig heldækkende dragter og andet beskyttelsesudstyr før de fjernede de sidste lag af jord over vikingeskeletterne.
(Foto: Melchior et al./PLoS 2008)

Forskerne iklædte sig heldækkende dragter og andet beskyttelsesudstyr før de fjernede de sidste lag af jord over vikingeskeletterne. (Foto: Melchior et al./PLoS 2008)

For nylig gravede danske forskere hele ti skeletter frem af jorden på Fyn. De havde ligget urørt i 1.000 år, før de nu altså blev gravet op i videnskabens navn. Forskerne var nemlig ude efter noget helt specielt: Tænder fra skeletter som ingen havde rørt siden vikingetiden.

Det som Jørgen Dissing og kollegaerne fra Universitetet i København ville undersøge, var dna - altså arvestof fra mennesker som levede i vikingetiden.

Dette gen-materiale kan både give indsigt i udviklingen af genetiske sygdomme, samt fortælle os en hel del om hvordan vikingeslægterne flyttede rundt og hvordan de levede sammen.

Arvematerialet hos dyr og mennesker kan bevares i meget lang tid, inde i kernen af de tænder som måtte være bevaret sammen med skelettet.

Men det at frarøve de gamle vikinger deres rette DNA, er slet ingen enkel sag.

Menneskelig forurening

For det første er det en udfordring blot at finde og analysere gen-materiale fra så gamle fund, for eksempel fordi meget af DNA'et ikke er intakt.

Men den største udfordring er måske den at få fat i gammelt menneske-dna, uden at forurene det med moderne menneske-dna, står der i en pressemeddelelse fra PLoS ONE, hvor forskningen er publiceret.

Mennesker er jo med i spillet, fra udgravningerne til analyserne er færdige. Og selv om vi ikke bemærker det, smider vi omkring os med hudceller og andet fnullerværk som indeholder dna.

Dermed er der stor sandsynlighed for at mange tidligere analyser har leveret gale resultater, fordi prøverne har været forurenede. Nogle forskere har ligefrem sat spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er muligt, at foretage pålidelige analyser af gammelt menneske-dna.

Men nu har de danske forskere taget alle forhåndsregler.

Rene prøver

Dissing og hans kollegaer klædte sig på med hårnet, handsker, sko-overtræk, ansigtsmasker og heldækkende dragter, før de gravede det sidste lag af jord væk fra skeletterne.

Så lagde de tænderne som skulle undersøges i sterile rør. Disse blev fragtet til laboratoriet, som også var kontrolleret og forberedt, så prøverne ikke skulle blive forurenet.

For at kontrollere om prøverne var rene, sammenlignede forskerne deres analyser med analyser af en tand som var blevet behandlet på den almindelige måde, uden alle beskyttelses-foranstaltningerne. Den var - som ventet - blevet temmelig forurenet med moderne dna.

Og dermed kan man måske sige, at selve teknikken var den vigtigste opdagelse, ved den danske undersøgelse.

Nu ved vi, at vi kan bruge flere fund af gamle menneskerester til at finde ud af mere om vort eget ophav, bare vi henter dem frem på den rigtige måde.

Reference:

Melchior L., Kivisild T., Lynnerup N., Dissing J., Evidence of Authentic DNA from Danish Viking Age Skeletons Untouched by Humans for 1,000 Years, PLoS ONE 3(5) 2008.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.