Hubble kigger 13 milliarder år tilbage
Rumteleskopet Hubble har leveret det hidtil dybeste kik ud i rummet i nær-infrarødt lys.

Hubble's nye ultradybe, infrarøde kik. (Foto: NASA, ESA, G. Illingworth (UCO/Lick Observatory og UC Santa Cruz), R. Bouwens (UCO/Lick Observatory og Leiden University) og HUDF09 Team) - stort billede

Hubble's nye ultradybe, infrarøde kik. (Foto: NASA, ESA, G. Illingworth (UCO/Lick Observatory og UC Santa Cruz), R. Bouwens (UCO/Lick Observatory og Leiden University) og HUDF09 Team) - stort billede

Astronomer har afsløret det hidtil dybeste portræt af universet optaget i nær-infrarødt lys.

Billedet viser et lille udsnit af himlen i stjernebilledet Fornax (Ovnen), der ligger under det kendte stjernebillede Orion. Det er den samme del af himlen, der i 2004 blev foreviget af Hubble under navnet Hubble Ultra Deep Field (HUDF) - det hidtil dybeste billede af universet optaget i almindeligt, synligt lys.

De mange lysprikker på billedet er ikke bare stjerner, men gigantiske samlinger af stjerner, der kaldes for galakser. De mest lyssvage og rødlige objekter, der kan skelnes på billedet, er formentlig de ældste galakser, som til dato er blevet set.

Disse galakser ligger så langt væk, at deres lys har været mellem 12,8 milliarder og 13,1 milliarder år om at nå os. Da universets alder vurderes at være 13,7 milliarder år, ser vi altså disse galakser, som de så ud mellem 600 millioner og 900 millioner år efter universets fødsel i det såkaldte Big Bang.

Billedet er således ikke bare et dybt kik ud i rummet, men også en tidsmaskine, der giver astronomerne mulighed for at se, hvordan galakser har set ud op gennem universets historie.

Galakseudvikling i fokus

Siden Big Bang har universet udvidet sig, og det strækker lyset fra de fjerneste objekter, så det bliver mere rødt. Jo større afstand galakserne ligger i, desto mere er deres lys derfor rødforskudt. Observationer i infrarødt lys, der er mere rødt, end det lys vi kan se med vores øjne, er derfor meget velegnede til at studere de fjerneste og dermed ældste galakser.

Fordi Hubble har optaget meget følsomme billeder af de samme galakser i både synligt og infrarødt lys, kan astronomerne bestemme de fjerne objekters farve og dermed få mere detaljeret information om deres opbygning, indhold af forskellige typer af stjerner og meget andet.

Hubbles ultradybe optagelser i synligt og nu også nær-infrarødt lys kan således give os afgørende ny indsigt i de tidligste stadier af galaksernes dannelse og udvikling. Det nye infrarøde billede er også en naturlig forberedelse til Hubbles afløser, James Webb Space Telescope (JWST), som også Danmark er involveret i.

JWST, der primært skal observere infrarødt lys, skal efter planen opsendes i 2014.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk