GPS-målinger kan spare os tid og penge i trafikken
En enorm database over fart og ruter på en lang række køretøjer kan hjælpe de danske chauffører med at udvælge de billigste og hurtigste ruter samt køre økonomisk - og dermed både spare tid og penge.
gps-måling spare tid penge chauffører trafik

Vha. gps-målingerne kan man udvælge de billigste og hurtigste ruter samt få chaufførerne til at opføre sig mere fornuftigt ved at køre økonomisk. Hvis en vognmand bruger 1,8 millioner liter diesel om året og kan spare 10 procent, så har han råd til en ny BMW til sommer. Det er god motivation, mener forsker Kristian Torp. (Foto: Shutterstock)

Vha. gps-målingerne kan man udvælge de billigste og hurtigste ruter samt få chaufførerne til at opføre sig mere fornuftigt ved at køre økonomisk. Hvis en vognmand bruger 1,8 millioner liter diesel om året og kan spare 10 procent, så har han råd til en ny BMW til sommer. Det er god motivation, mener forsker Kristian Torp. (Foto: Shutterstock)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

Når en taxachauffør i København eller en busvognmand på Fyn svinger ud fra kantstenen, havner oplysninger om køretøjets fart, rute og brændstofforbrug ofte i en kæmpe database hos Center for Data-intensive Systemer ('Daisy') på Aalborg Universitet.

De foreløbigt fem milliarder registrerede målinger fra GPS-udstyr og anden teknologi ombord bliver brugt til at forbedre den offentlige trafikplanlægning, men lektor Kristian Torp fra Department of Computer Science ved Aalborg Universitet, der står bag målingerne, finder også vægtige argumenter for, at det er alt for dyrt i CO2 at besøge svigermor hver måned, og at klimabevidste bilister med fordel kan høvle gennem rundkørsler uden at bremse.

»Jeg har regnet på svigermor. Hvis jeg indskrænker de uøkologiske besøg hos mine svigerforældre til to gange om året og stadig kører på arbejde og til badminton nogle gange om ugen, kan jeg reducere min bils CO2-udledning med det ene ton om året, som tidligere klimakommissær Connie Hedegaard bad os om,« siger Kristian Torp og giver dermed også forklaringen på, at programmet bag beregningerne hedder ’CO2NNIE’.

Overraskende sammenhænge

Den store trafikdatabases oplysninger er kernen i et hastigheds- og trængselskort, som dokumenterer kendte flaskehalse ved København, Vejlefjordbroen og Limfjordstunnelen.

Den afslører også mindre kendte sammenhænge:

»F.eks. undrede jeg mig over tilsyneladende uforklarlige kødannelser i et område af Aalborg. Det viste sig så, at der ligger en bager på Skalborg Bakke, som på nogle tidspunkter af ugen påvirker trafikmønstret lige der,« fortæller lektor Kristian Torp.

gps-måling spare tid penge chauffører trafik

Den store trafikdatabases oplysninger er kernen i et hastigheds- og trængselskort, som dokumenterer kendte flaskehalse ved København, Vejlefjordbroen og Limfjordstunnelen. (Foto: Shutterstock)

Viser hurtigste og billigste ruter

Oplysningerne i databasen kommer fra driftsselskabet FlexDanmark, som på vegne af trafikselskaberne koordinerer offentlig flextrafik for en milliard kroner om året til f.eks. patienter og skolebørn.

»De bruger det til at udvælge de billigste og hurtigste ruter samt til at få chaufførerne til at opføre sig mere fornuftigt ved at køre økonomisk. Hvis en vognmand bruger 1,8 millioner liter diesel om året og kan spare 10 procent, så har han råd til en ny BMW til sommer. Det er god motivation,« mener Kristian Torp.

Af samme grund er der også hurtig respons, hvis databasen udpeger de forkerte ruter som de bedste. Det sker dog sjældnere, efterhånden som antallet af registrerede kørte ture vokser og trækker nøjagtigheden med op.

I øjeblikket modtager forskerne dagligt cirka tre millioner rækker data om trafik i hele Danmark.

Snedig algoritme beregner 'grønne bølger'

Den svulmende GPS-høstak er en potentiel udfordring for hastigheden ved nålestiksoperationer ind i dens viden.

Men sammen med postdoc Benjamin Bjerre Krogh har Kristian Torp lige fået en videnskabelig pris for en snedig algoritme, der mangedobler hastigheden ved beregninger af ’grønne bølger’ og af tidsforbrug fra én adresse til en anden. Det sidste afhænger i sagens natur af, om foden er mest på speederen eller bremsen.

Kristan Torp har suppleret indberetningerne fra de 17.000 FlexDanmark-biler med egne forsøg, hvor ambitionen er at holde en brændstofbesparende, konstant hastighed:

»Det betyder, at jeg indimellem kommer lidt alternativt gennem rundkørsler, så passagerne har det som en James Bonds Martini, der er ’shaken – not stirred’. Børnene synes, det er vældig sjovt, men min kone har ved flere lejligheder været mindre imponeret, selv om jeg argumenterer med, at vi sparer 28 ører i benzin pr. rundkørsel…«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk